Vinterpoesi og stilhed

- om sprog og kommunikationsformer X

Man kan ikke forklare stilheden, der opstår, når verden bliver dækket af sne. Der er ingen logik i mørket. Stjernerne siger ingenting.

Vores almindelige sprog kommer ofte til kort, når vi vil udtrykke den virkelighed, der findes i begreber og følelser. Derfor prøver vi andre måder. Kropssprog. Gaver. Musik. Billedkunst. Tøj. Poesi.

Kommunikationen ad disse veje er usikker. Det er den for så vidt også, når vi bruger det mest konventionelle sprog. Vi misforstår hinanden hele tiden. Vi fortolker og lægger betydninger ind i ordene. Lovtekster kan diskuteres. Det er ikke til at vide, om modtageren forstår det, som afsenderen vil udtrykke. Nogen gange er det ligegyldigt; andre gange er det skæbnesvangert.

En af de værste former for ”tortur” man kan påføre et barn er at ignorere det. At lade være med at reagere, når det henvender sig - over længere tid. Et menneskes identitetsfølelse er afhængigt af dets evne til at påvirke omgivelserne, og derfor kommunikerer vi. Hele tiden.

Måske er en forklaring på vores trang til at kommunikere uafladeligt, at der er alt for få der lytter og lader sig påvirke. Vores identitet bliver udfordret, og så siger vi noget mere. Se mig! Hør mig! Læs mig!

Vi nærmer os julen med al dens trængsel og alarm. Det er herligt. Og rædsomt. Lad mig afslutte dagens lille tankerække om sprog med endnu en hyldest til tavsheden og stilheden. Giv stilheden lidt plads.

Silent night, holy night
All is calm, all is bright
Round yon Virgin Mother and Child
Holy Infant so tender and mild
Sleep in heavenly peace
Sleep in heavenly peace


Silent night, holy night!
Shepherds quake at the sight
Glories stream from heaven afar
Heavenly hosts sing Alleluia!
Christ, the Saviour is born
Christ, the Saviour is born


Silent night, holy night
Son of God, love's pure light
Radiant beams from Thy holy face
With the dawn of redeeming grace
Jesus, Lord, at Thy birth
Jesus, Lord, at Thy birth


Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder