Hjertesproget

Vi mennesker har en særlig evne.  Evnen til symbolsk kommunikation . Jeg nævnte det allerede i den første klumme i dette semester.  Med symbolsk kommunikation mener jeg det vi kalder sprog, hvor ord eller tegn har en betydning som er løsrevet den umiddelbare situation. Det findes efter alt at dømme ikke hos dyr. 

Selvom vi ikke tænker over det er det temmelig abstrakt.  At lyde og bogstaver kan kombineres og danne særlige betydninger til forskel fra andre kombinationer af de samme lyde og bogstaver, som så danner andre betydninger.   

 Selvom nogle hæver at deres hund er meget klog, så kan den hverken læse eller skrive. Den forstår heller ikke symbolsk kommunikation, men hunde og andre dyr forstår andre ret komplicerede former for kommunikation. 

Vi kan ikke være med på hundes signaler gennem lugte. Heldigvis går vi ikke rundt og dufter til hinandens urin. Vi giver hinanden navne i stedet. Der er udbredt enighed blandt forskere om, at vores sproglige kommunikation og hjernens størrelse og funktion hænger sammen. 

Vores evne til at tale skyldes dog også en særlig udvikling af strubehovedet (larynx), svælg (pharynx) , kraniestørrelse og tungen (lingua), som angiveligt har gjort os i stand til at forme flere forskellige lyde.  

Sjovt nok at netop tungen hedder ”lingua” , som betyder sprog . Vi taler også på dansk om tungemål og modersmål  og hermed nærmer vi os hjertesproget. 

Vi kan ikke blot bruge sprog til at tale med. Vi bruger også flere forskellige former for sprog. Sproget udvikler sig. Oprindeligt betød hjertesprog en ligefrem og ærlig tale, men på grund af Grundtvig, så kom det til at betyde, det som ligger vort hjerte nærmest, det vi holder allermest af. 

Det skyldtes Grundtvigs sang ”Moders navn er en himmelsk lyd” fra 1837. Her hedder det

”Modersmål er vort hjertesprog,
kun løs er al fremmed tale,
det alene i mund og bog
kan vække et folk at dvale.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet! ”

Hvor problematisk Grundtvigs synspunkter til tider kan være, idet vi bemærker både det nationalt folkelige og vækkelsen. Men når det er sagt, så er det alligevel sandt at modersmålet har en særlig betydning.  

Fremmedsprog kan være glimrende og i visse henseender bedre end dansk ( lægelatin?), men når jeg bruger fx engelsk, så giver det en distance, som jeg ikke kan få på dansk. Det er ikke helt så forpligtende at sige ”I love you”, som at sige ”jeg elsker dig”. 

Når lægen skal give en følsom besked, så virker det ufølsomt, hvis hun siger det i et teknisk objektiverende sprog.  ”Jeg beklager at måtte meddele dem, at vi canceren har spredt sig fra mammae og vi har fundet metastaser i  knoglerne og i leveren  og yderligere behandlinger vil ikke kunne forhindre en terminal udgang” .

Derfor er det nødvendigt også for kommende læger, at træne deres hjertesprog og de poetiske muskler. Det udvider også ens egen verden i dybden og i bredden. 

Modersmålet ved Øresund
og trindt i de grønne lunde
dejligt klinger i allen stund,
men dejligst i pigemunde.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet! 

Glædelig jul.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst