Føljetonen er atter på banen efter et par svipsere. Grunden til de manglende føljetoner er ikke så meget ladhed eller dovenskab (en af de kommende dødssynder!), som det er forvirring og forglemmelse. Men nok om det; nu skal det handle om frådseri – Gula.
Bogstaveligt talt har grådighed med overdreven appetit at gøre. Primært i forhold til mad, men grådigheden kan gælde alt muligt. Mht. mad så er grådighed i dag stadig ingen dyd – det er ikke smart at være mad-grådig. Det skyldes dog ikke fællesskabet, men overspiseren der bliver fed og usund. Det er således ikke grådigheden i sig selv, men at man spiser for meget forkert mad. Det samme gælder grådighedens sygelige udtryk Bulimi.Bulimi handler som andre spiseforstyrrelser om skam, kontrol og mangel på kontrol. Men hvor den moderne bulimi er ødelæggende for bulimikeren, så var grådigheden i gamle dage ødelæggende for fællesskabet. Hvis en spiste al maden i huset, så døde de andre af sult. For der var ikke uendelig meget mad. Det samme gælder overspiserne og de overvægtige. De skal reddes fra sig selv. Det er kun i det store regnskab, at de belaster os alle ved f.eks. at bliver mere syge. Men her skal de sunde og slanke vogte sig for hovmod. Vi kan let ende i rethaverisk dydssamfund, hvor alle rygere, fede og andre utilpassede skal sendes på ”rehab” eller genopdragelseslejr.
Hvis staten synes fedme og livsstilssygdomme er et samfundsproblem, så foreslår jeg en brandbeskatning på usundt fedt. 1 liter sødmælk 50 kr. – og McDonald’s, grillen og alle de andre fedtpushere må enten ændre menuen eller gå konkurs. En Big Mac til 400 kr. gider vi alligevel nok ikke betale, så hellere spise billig sushi.
I dag har vi mad nok, ja måske for meget mad. Men grådigheden findes stadig, nu er de blot en økonomisk grådighed der er rådende. Eller i al fald i stor stil har været rådende. Men det har jeg allerede skrevet om i klummen om griskhed (nr. 2. bloggen 23/2). Det er ikke cool at rage til sig på andres bekostning. Den økonomiske grådighed har dog fået en på hatten med finanskrisen og tak for det.
Det turde være oplagt, grådighed ikke skaber vækst for alle i en uendelighed. Det bliver dog næppe kapitalismens endeligt, men forhåbentlig bliver det klart, at der må være lidt regulering og kontrol af markedet. Ellers skabes der mere grådighed end godt er. Der er nok en lille grådig-fætter i maven på os alle og jeg anbefaler, at vi ikke opmuntrer ham. Selvom alt er tilladt, så er det ikke alt, der er gavnligt, som Paulus sagde.
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
