Afsnit IV – 2tal

Hvis 1 er alle tings moder, sådan som vi hørte i sidste uge, så er to begyndelsen på livet, det dynamiske. To er enheden og forskellen. 0 og 1 som jeg tidligere nævnte. Det binære system. Der skal to til tango og bakterier deler sig i to og siden mange flere. Delingen af ettallet eller den singulære enhed i to dele, der er identiske er den første primære forplantningsproces.

Forud for dette gå vel den mærkelige begivenhed, at biokemiske systemer på mærkværdig vis samler sig og bliver til en celle. De første encellede væsner må have lært at tælle til to. De må have organiseret en skelnen mellem dem selv og deres omverden. Selvom denne skelnen selvfølgelig ikke har været bevidst. Men 2 tallet er på denne måde fundamentalt i livets oprindelse. Modsætningen mellem mig og det andet er også fundamental for os. Også som gruppe eller samfund er denne sondring mellem os og de andre meget fundamental.

Alle fællesskaber er grundlagt på sondringen mellem dem der er med i fællesskabet og dem der er udenfor. Det kan lyde hårdt, men jeg mener det er et faktum. Vi kan ikke i praksis forestille os en kollektiv verden uden forskelle på os og de andre. Men derfor behøvede fællesskaberne ikke at være i kamp med hinanden. Men to tallet er også historien om de kæmpende modsætninger, forskellen på mæthed og sult, på liv og død, på frygt og glæde, lys og mørke, magt og afmagt, rigdom og fattigdom, ja og nej, kærlighed og had.

Alt dette kan man finde mange eksempler på i religionerne. Forskellen mellem Gud og djævel f.eks. eller mellem det udvalgte folk og de andre, mellem de troende og de vantro. Men spørgsmålet er om disse modsætninger lader sig forsone og i givet fald hvordan?

Men for at modsætningen skal forsones må man kunne tælle til tre. For den forsonede modsætning er en ny enhed af det der før var delt. Men mere om det senere.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Det sker i Studentermenigheden

Afsnit III – Én

Føljeton: Bibelske nøgletal

Ettallet er alle tals moder. Ettallet er den store modsætning til ingenting. Ettallet er helt, komplet og universelt. Før ettallet: intet; efter ettallet: alt.
På den måde er det indlysende at se, at ettallet kan betragtes som guddommeligt; som symbol for Gud, der skaber verden; som Gud, der står alene. Der er basalt set hverken konflikt eller harmoni, for der er ikke andet, end det ene.

Det er ikke mærkeligt, at tre af de store verdensreligioner, de MONOteistiske, hævder, at der kun er én Gud. Troen på én gud skaber orden i det kaos af flerheder, som menneskelivet er. Én Gud er den absolutte modsætning til den samlede menneskehed og på samme tid, den absolutte ækvivalens til det enkelte menneske.

Det første af de ti bud, som står i Det gamle Testamente, siger ”Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder” og i Det nye Testamente kan man læse, at Jesus siger ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud”. Guds placering som ”det store ettal” er altså helt central for den kristne tro. Det har vi til fælles med jøder og muslimer.

At kristendommen så vil være mere avanceret end de andre og hævder den matematiske besynderlighed, at Gud på en og samme gang er én OG tre er så en anden historie, som vi vil komme ind på senere.

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Religionen og tallene

Føljeton: Bibelske nøgletal
Afsnit II

Vi lever i tallenes tid. Tal styrer vores verden; først og fremmest i form af penge. Vi er drevet af + tal; alle vil helst have + på kontoen. Så man kunne sige, at overskuddet, de positive tal, er vores Gud. Det er det, som driver os frem og rundt i manegen. Men måske er der også andre ting i livet – som vi sjovt nok så også kalder værdier.

I løbet af min voksentid har tallet to fået større og større magt. De fleste pc'er, internettet og anden digital baseret information bygger på forskellen mellem 0 og 1. Men har det noget med religion at gøre – ikke uden videre.

Man kunne symbolsk måske sige, at systemer med to sider, det man kalder binære systemer også er kendt fra religionen: Gud – djævel, lys- mørke, liv–død, frelse–fortabelse … fortsæt selv.

En af mine gamle teologiske lærere sagde at to er djævlens tal. Måske handlede det om at Gud i den kristne tradition er tre-enig. En Gud i tre former. Måske handler det om, at de dualistiske verdensbilleder, der fundamentalt mener at verden udspringer af en evig modsætning mellem f.eks. lys og mørke, at de er diabolske, fordi de giver mørket en selvstændig skabende kraft.

Indenfor de såkaldt monoteistiske religioner, dem der tror på en Gud, som altings skaber og ophav, stammer alt fra en kilde. Det giver nogle problemer med det onde, som så også må stamme fra Gud. Derfor kunne det være lettere at have to eller flere guder eller magter. En for det gode og en for det onde.

Men det gav også nogle fordele, at samle al magt i én Gud. Det gjorde verden mere enkel, og især da det var en overjordisk Gud, der havde skabt verden og var forskellig fra den skabte verden. Det betød, at verden blev almindelig, den kunne forvaltes uden frygt for at man fornærmede en Gud.

I samfund hvor naturen blev behersket af forskellige guder eller ånder, der f.eks. boede i træerne eller i stenene, skulle man passe meget på ikke at fornærme en guddom. Så i den forstand var monoteisme – at der kun er en Gud – en lettelse og en forenkling. Og så kunne man lettere udnytte naturens ressourcer.

Det har vi nu drevet for vidt, men det er en anden sag.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Bibelske nøgletal

Afsnit I – Intro

Én, to, mange. Finanskrise. Plusord og minusdage. Syv, ni, tretten. Vores føljeton vil i dette semester handle om tal.

Studenterpræst Nicolai Halvorsen har i efteråret en studiekreds om "Tre-i-én-guden" sammen med sin kollega Stefan Lamhauge hansen fra indre by. Her vil de kredse om det mærkelige fænomen, at man kan hævde at noget på en og samme gang er tre OG en. Bortset fra at man somme tider kan være heldig i Kvickly og få 3 for 1's pris, så er det jo ikke almindelig omgang med tal.

Vores semesterføljeton vil organisere sig omkring de mere eller mindre mærkelige talhistorier, som kan findes i Bibelen og omegn. Følg med fra næste uge og bliv udfordret matematisk-religiøst!

Lise Lotz, akademisk medarbejder
http://studenterpraesterne.ku.dk<http://studenterpraesterne.ku.dk/>

Poesi på Panum med Gadedigteren

Fredag den 4. september 2009 løb et særligt arrangement af stabelen: Poesi på Panum - Oehlenschlägers kristne naturromantik på Panum.

"Poesi og romantik er ikke noget man ummidelbart forbinder med det sundhedsvidenskabelige fakultet, der er kendt under navnet Panuminstituttet. De murklædte betonbygninger med farvede skorstene er udtryk for det modernistiske og funktionelle byggeri fra 1970erne virker fremmede for romantisk følelse og poesi. Men kan det forbindes?

Vi vil forsøge ved at foretage en digtoplæsning af Adam Oehlenschlägers digtcyklus "Årets Evangelium" på en vandring rundt forskellige steder på og omkring Panuminstituttet. Digtet er tillige et forsøg på at spejle kristendommen i naturen, idet Oehlenschläger lader beretningerne fra de kristne evangelier være strukturen i digtet. Det blev oprindelig kaldt "Jesu Christi gientagne Liv i den Aarlige natur" - hvilket fortæller meget godt, hvad der er på færde.


Ved at lave dette møde mellem Oehlenschlägers digt og den moderne videnskabs højborg, vil vi forsøge at rejse nogle spørgsmål om naturen - herunder også menneskets natur - om følelse og forstand, om tro og viden."

Nicolai, studenterpræsten, introducerer Gadedigteren og giver en indledende tale om naturvidenskabens magt. Og poesiens nødvendighed.

Christian Kronman, gadedigteren, reciterer Oehlenschläger:

Kristi fødsel

Hver dag, når tågerne flygte hen,
da fødes det lille barn Jesus igen.
Den engel i luft, i lund, i elv,
der er vor frelser, det er ham selv.
Derfor naturen så hult og skønt
sig fryder og klæder i håbets grønt.

I kantinen.


Ærgerrigheden/Fristelserne i ørknen


Med krog skal man fisk angle,
børn med en rangle;
tag denne rangle af min hånd,
og tjen og tilbed mig, jeg er den gode ånd.





Ved Barry’s ”Vildsvinejagt”

Bjergprædiken/Den gamle skov gennem hornet


Lad ej dit indre lys af tåger indhylles!
Natten kun sortner, at stjernen kan mere forgyldes.

I gården ved Anatomisk Studiesamling

Saddukæerne

Du lever; siden du blev fød;
når du er død, så er du død.
At du opstande skal igen -
hvor kom det fra, hvor vil det hen?

Ved Bjørn Nørgaardsfrise

Simon Peder

Liljen op sig lukker, bukker
under sommerfuglens vægt.
Rundt i muntre klynger synger
hele skovens fugleslægt.

Foran rød skorsten ved siddende skulptur:

Getsemane og Golgata

Ej længer druens purpur luer,
den milde himmels sidste smil.
Hvorhen det matte øje skuer,
det træffer sår af dødens pil.
Den kolde dug, som skoven væder,
på gule løv med sitren står:
O, Jesus! det er dig, som græder
udi den visne urtegård.

Bagerst i cykelskur:

Disciplenes jubelhymne

Korset, som du slæbte,
ej din guddom dræbte
i sin bitre favn.
Hvad som ej kan fødes,
det kan aldrig dødes,
e v i g er dets navn.
Bag skulptur under de tre fyrretræer:

Påske

En bedre fremtid himlen lover:
Det er ej død, kun hvile blid;
i graven trætte legem sover,
udmattet af den sidste strid.

Ved sommerfuglebusken:

Pinse

Så stå vi nu i våren da, den samme,
hvorfra vi udgik! Det er atter vår.
Med sejr stråler kærlighedens flamme,
og endt er nu det lille jordens år.

Efterårsprogrammet

Open publication - Free publishing - More aktiviteter

Studierejse til Wien

Open publication - Free publishing - More wien