Biblen. Der er andre sandheder end de videnskabelige

Biblen for begyndere – en føljeton VII

Sidst var Lise (lav)praktisk, så det passer godt at jeg nu kan være (høj)teoretisk.  Eller måske alligevel ikke.

Når vi læser er det vel altid en blanding af teori og praksis. Men jeg vil bruge nogle linjer på en læsevejledning. Som Lise var inde på i sidste uge, så er spørgsmålet om sandhed ofte oppe i forbindelse med biblen.  Er det virkelig sandt? Jeg har tidligere skrevet om forskellige sprogformer, hvor modsætningen mellem det videnskabelige og magiske/eventyrlige blev nævnt. 

Her skelnede jeg mellem tre overordnede sprogformer. Det poetisk-magiske sprog, det prosaisk-fortællende sprog og det beskrivende-videnskabelige sprog.  Man kan formentlig finde alle sprogformerne i Biblen og vi kan også finde dem i dag.  Men i dag er det beskrivende videnskabelige sprog den afgørende norm for sandhed.  Det var det ikke, da biblen blev skrevet. 

Det store gennembrud for det videnskabelige sprog kommer i 1600-tallet med den moderne naturvidenskabs gennembrud.  Sandheden bliver det, der stemmer overens med eksperimenter og naturiagttagelse. Senere i 17- og især 1800-tallet kommer denne tankegang også til det historiske. Det historisk sande er det som virkelige er foregået. 

Og her bliver det svært at fastslå, at Biblen er historisk sand. Der er ikke mange andre kilder til begivenhederne og i GT var der flere steder modsigende beretninger om det samme.  Ud fra den objektive videnskabelige autoritet blev det meget svært at sige, hvad der var sandt. Det meste var formentlig digt. 

Men enhver som læser Biblen, finder hurtigt ud af, at det ikke er en neutral beskrivelse af, hvad der er foregået. Den er stærkt værdiladet. Der er ikke blot helte og skurke, men Gud blander sig selv, og teksten vil gerne engagere læseren. 

Hvis man læser hele Biblen fremstår den kolossalt rodet.  Som en blanding af genrer og stilarter. Men den kan læses som et kæmpe epos.  En fortælling om Gud og hans folk.  Det vil jeg udfolde næste gang. 

Men tilbage står her, at Biblens sandhed nok må ligge på et andet plan end det rent bogstavelige. Er den så ikke overflødig? Det synes jeg ikke; men den er ikke nødvendig. Biblen er stadig aktuel, fordi dens tankeformer og fortællinger har været med til at forme kulturen i både øst og vest. 

Men den kan også stadig give mening som et spejl, som noget man må gå ind i, som man må læse, kæmpe med og som kan give en eksistentiel mening.  Og uden at man behøver at give køb på videnskabelighed. Man skal blot være åben for, at der er andre sandheder end de videnskabelige.   

Kærlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT

Biblen for begyndere – en føljeton VI

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i uge 40: med en temmelig lavpraktisk indføring i den store bog. Denne gang handler det om Det gamle Testamente (GT).

GT er også jødernes helligskrift, men de kalder det IKKE Det gamle Testamente, for det forudsætter, at der også er et nyt. Eftersom jøder ikke anerkender Jesus som den ventede frelser Messias anerkender de naturligvis heller ikke skrifterne om ham som noget særligt, og dermed opererer de ikke med Det nye Testamente (NT).

Her er det måske værd at indskyde, at ordet testamente i denne sammenhæng ikke er at forstå som det juridiske dokument man efterlader som rettesnor for, hvad der skal ske med ens ejendomme, når man er død. Testamente betyder her en pagt – altså en aftale – mellem Gud og mennesker.

Kristne ser GT som en del af tekstgrundlaget for kristendommen, men på mange måder kan det siges, at NT overtrumfer GT: GT var den gamle aftale; nu har vi en ny og bedre. Det er dog ikke uvæsentligt, at hovedpersonen i NT, nemlig Jesus, selv var jøde og derfor talte og handlede med GT som forståelseshorisont.

Det gamle testamente indeholder som nævnt en masse mindre skrifter – i alt 39 bøger - af meget varierende art. Noget er letlæst og spændende; andet er sværere tilgængeligt. I grove træk kan GT deles op på følgende måde: Lovstof (1.-5. Mosebog), Israels historie, visdomsstof og profetisk stof. Enhver kategorisering og opdeling kan selvfølgelig diskuteres – og er blevet det – men altså: i grove træk. Denne kategorisering er nogenlunde dækkende for de enkelte skrifters placering i GT.

Både Nicolai og jeg vil formodentlig i løbet af de kommende uger komme ind på hvordan man kan/skal læse og forstå de bibelske tekster, men jeg vil allerede nu varme op under synspunktet, at det er de færreste begavede og moderne kristne, der forstår de bibelske tekster – herunder teksterne fra GT – bogstaveligt.

De fleste kristne - i Danmark i hvert fald - vil ikke have noget problem med at lade fx Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog have mening og betydning samtidig med at man tilslutter sig moderne teorier om Big Bang og evolution. De to typer af fortællinger om verdens rette sammenhæng taler forskellige ”sprog” og taler til forskellige forståelsessfærer. Mere om det senere.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
(1. Mos. 2,21-23)

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Poesi i Det gamle Testamente

Biblen for begyndere – en føljeton V

Sidste uge beskrev Lise Det gamle Testamente (GT – ikke at forveksle med Guld Tuborg) som ”fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt.” Dette er kun til dels sandt. Der er også meget poetisk stof i GT.

Salmernes bog er f.eks. en række digte som man siger at kong David skrev, derfor kaldes de også Davids salmer. De har ikke noget at gøre med salmebogen som vi bruger i kirken, selvom nogle af dem er sat i musik og enkelte af dem er gendigtede i salmebogen.

Man finder meget forskelligt i salmernes bog, men de er meget ofte henvendt til Gud eller Herren. Men ikke alle. En af de mest kendte er salme 23, og den er ikke henvendt til Gud, men handler om det Gud gør for mig. Begyndelsen lyder: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød"

Herren er min hyrde... Adi Holzer

Noget af det mest berømte poesi er Salomons Højsang. Det er et temmelig saftigt kærlighedsdigt. Man kan undre sig over, hvorfor det er kommet med i en religiøs bog. Mange har undret sig. Digtet er dialogisk, sådan at det veksler mellem en mandestemme og en kvindestemme, der lovpriser og længes efter den anden. ”Dine bryster er som hjortekalve, / gazelletvillinger/ der græsser blandt liljerne.” eller ”Hans gane er sødme,/ alt ved ham er dejligt./ Sådan er min elskede, sådan er min ven/Jerusalems døtre”.

Højsangen/Song of Solomon - He Qi

I det blomstrende erotiske billedsprog beskrives de forelskedes fortærende lidenskab og hen imod slutningen kommer der en slags konklusion: ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte,/ som en seglring om din arm,/ For kærligheden er stærk som døden,/ lidenskaben grum som dødsriget,/ dens flammer er flammer af ild,/ en voldsom brand./ Vældige vande kan ikke/ slukke kærligheden,/ floder kan ikke skylle den bort…” (kap 8,6-7).

Læs selv hele Højsangen, hvis du synes anatomien bliver for tør.

Højsangen/Song of Songs - Eric Gill

Højsangen har selvfølgelig været tolket som et billede på kærligheden mellem Gud og hans menighed, eller Jesus og den troende sjæl. Det var bl.a. et synspunkt som den store munk Bernhard af Clairvaux blev berømt for i middelalderen.

Umiddelbart virker højsangen som før nævnt mere som et digt om den kropslige kærlighed, men den har jo også en åndelig dimension. Menneskene er i al fald ikke holdt op med at skrive sange om kærligheden.

Kiss and hug!

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT og NT

Biblen for begyndere – en føljeton IV

Tillad mig at være helt lavpraktisk. Spring dette afsnit af føljetonnen over, hvis du er fortrolig med Biblen og dens organisering. Det handler om at orientere sig i den store bog. Den er nemlig ikke kun stor i overført betydning; det er simpelthen en bog med rigtig mange sider i. Og jeg har endnu ikke set en bibel, som er udstyret med et alfabetisk indeks bagerst. Den fungerer på sin egen måde.

Den bog, som du – måske – har stående på reolen hedder Biblen. Biblen er delt op i to hoveddele: Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT).

De to dele er indholdsmæssigt meget forskellige. GT er – groft sagt – fortællingen om det jødiske folks historie. Fra altings begyndelse til profetiske udsagn om tiderne, der skal komme. NT er fortællingen om Jesus, jøden og mennesket, der ifølge kristendommen er Kristus, Guds søn. Fra hans slægtshistorie, fødsel og gang på jorden til hans død og dramatiske forudsigelser om hans genkomst.

I GT møder vi kändisser som Adam, Eva og slangen, vi er på tur med Noah, Moses henter De ti Bud på bjerget, vi møder Job, der går så grueligt meget ondt igennem og vi kan læse Højsangen, som er et uendeligt smukt og mærkværdigt kærlighedsdigt. GT er fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt. Og ovenover alting råder Fader Gud, der udstikker regler og straffe, men er med sit folk. GT fylder omtrent tre gange så meget som NT.

I NT er Jesus den ubestridte hovedperson. Her har vi teksterne, der gør kristendom til kristendom. Ikke sådan at forstå, at de er entydige, eller at der er nogen udbredt enighed om, hvordan det hele skal forstås. Men de fleste kristne kan blive enige om, at Jesus betyder noget særligt, og at det meste af, hvad vi ved om ham, kan vi læse i Biblen.

Peter Callesens A4-Jesus

Det er en begyndelse. Mere senere.

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder