Skrift, læsning og tidsrejser

- om sprog og kommunikationsformer VII

Jeg har desværre været syg og kunne derfor ikke deltage i den netop overståede 69 timers bar. I stedet for at foretage den rejse tilbage i den menneskelige evolution, som indtagelsen af alkohol befordrer, har jeg måttet blive i sengen. Men også der kan man rejse i tiden uden at bevæge sig særligt meget.

Opfindelsen af skriftsprog har muliggjort tidsrejser. Det kan lyde som en sensationsoverskrift, men er en gammel nyhed og en almindelig erfaring. Vi lægger bare ikke mærke til den, fordi den er så selvfølgelig.
”Hvad sker der, når vi læser? Øjet følger sorte bogstavtegn på det hvide papir fra venstre til højre, igen og igen. Og væsener, natur og tanker, som en anden har tænkt, for nylig eller for tusind år siden, træder frem i vores fantasi. Det er et under større end at man har fået sædekorn fra faraonernes grave til at gro. ” Sådan skildrer den svenske forfatter Olof Lagercrantz læsningens indbyggede under.

Og det er mærkværdigt, at vi på den måde kan kommunikere med for længst afdøde personer og tidsaldre. Det kan undre, at vi kan forstå dem. At vi kan forstå Hippokrates tanker om lægekunsten, selv om de er ca. 2400 år gamle, det er forunderligt. Skriften er en del af forklaringen, selvom viden og tanker også i mundtlige kulturer kan overleveres fra mund til mund gennem generationer, så er skriften alligevel noget for sig.

Tegn som kan tydes og sættes sammen og lagres på f.eks. et stykke skind (pergament er dyreskind, som er behandlet). Det kan blive væk og blive fundet tusind år efter og læst, hvis man ellers kan tyde skriften.

Den nutidige læser, som læser en gammel tekst, rejser i sin bevidsthed tilbage til tekstens tid og forfatterens bevidsthed. Der sker et møde. Det er ikke uden problemer, for der kan være ting man ikke forstår. Men også det man ikke forstår, kan være en spore til at prøve at forstå. Det gælder gamle tekster og ens nutidige omgivelser.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst