Talegaver...

Kære læser,

”Danmark er et godt land at leve i. Vi har bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt. Vi har skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.”

Sådan kan det danske sprog lyde. Men hvad er det, der siges og hvem kunne sige noget på den måde?

Jeg vil straks afsløre, at det er ingen andre end vores egen Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og så er der nok nogen der tænker: ”Det er en tale”, og det er ganske rigtigt og godt set.

Det er talesprog. Korte hovedsætninger og der tales ud fra et vi, som har gjort store ting. Dermed bliver vi, der hører talen, inkluderet. Senere i talen nævnes alle problemerne, for der er også problemer. Rigtig mange problemer. Men taleren vil gøre noget ved sagen. Taleren har løsninger på problemerne, som til slut gentages i en række ”vi skal..” F.eks. ” Vi skal tage et syvmileskridt mod nye moderne sygehuse i hele landet”.

En Lars Løkke-tale kørt igennem ordlegetøjet "Wordle"

Og måske har du gættet det nu. Det er intet mindre end Løkkes tale ved Folketingets åbning sidste år. Jeg vil ikke analysere talen. Meningerne om den var delte. Og det kommer vist ikke bag på nogen.
En sådan tale er en særlig form for sprog. Jeg har allerede bemærket nogle af de retoriske kneb, der bruges for at få tilhørerne med. Men det er også magtens tale. Ikke magtsprog. Men den tale, hvor statsministeren som regeringens leder kommer med redegørelse for "rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger" sådan som grundloven foreskriver.

Det med sygehusene har derfor en anden vægt end, hvis jeg havde sagt det. Lars Løkkes ord har derfor en anden vægt. Men det er dog ikke sådan, at ordene skaber, hvad de nævner. Selvom det på en måde er, hvad Lars Løkke og alle politiske talere forsøger. Med ord at skabe den velvilje hos tilhøreren, som gør at man kan få sin politik igennem.

Obama Rhetoric machine

Men ordene alene kan ikke skabe nye sygehuse og bedre økonomi. Selvom man kan få en følelse af håb og tro på fremtiden gennem sådan en tale. Men her skal man måske tænke på Obama, mere end lille Lars fra Græsted. Men selv Obama har nu problemer med at få realiteterne til at leve op til de ord som gjorde ham til præsident.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Pølsesnak og platforme - Lises intro

Kære læser,

I sidste uge bød Nicolai velkommen og tog hul på efterårets føljeton. I dag er det min tur.

Vi vil på skift skrive om sprog og kommunikation. Nicolai vil have sin særlige vinkel på stoffet, og jeg vil især udbrede mig om de platforme, som man i dag kan bruge når man vil sende en besked til verden. Jeg vil både gøre mig en tanke eller to om det rent generelle, men jeg vil selvfølgelig også snige noget slet skjult reklame – vi er ikke for fine til product placement - for vores aktiviteter på forskellige medier ind i mine indlæg.

Vi føler os jo vældigt fremme på beatet, selvom vi selvfølgelig er smerteligt klar over, at risikoen for at vi bare forkølet prøver at være ”unge med de unge” er overhængende.

Følg med i vores føljeton hér, dér og alle vegne og se om du kan bruge pølsesnakken til noget.

Venlig hilsen

 Akademisk medarbejder

Sproget har mange former

Kære læser


Velkommen til nutiden. Velkommen til efterårssemestret 2010. Hvad enten du er ny studerende eller gammel i gårde, så hjerteligt velkommen til studenterpræstens klumme, der som vanligt vil huse en føljeton over et særligt emne. Undertegnede og min akademiske medarbejder Lise, vil i efterårets MOK på skift skrive om sprog.

Sprog er mange ting og alligevel tænker vi sjældent over det. Vi bruger det sprog vi har lært og som vi har gjort til vores eget. At have et sprog og evnen til at udtrykke sig er måske noget af det mest betydningsfulde for vores art.

Dyr kan også kommunikere, men det menneskelige sprog er efter alt at dømme meget mere avanceret og varieret end alle andre dyrs. Vores sprog er - i modsætning til andre dyrs - et symbolsk sprog. Dermed mener jeg blot, at vi bruger ord – lyde og skrifttegn – der dels ikke ligner det de udtrykker og dels at sprog følger en særlig orden eller et særligt system. Vi har f.eks. navneord, udsagnsord og tillægsord, hvilket ingen dyr har.

Sprog er altså noget meget særligt, men det har også mange forskellige former. Der er - som de nye studerende nu skal lære – fagsprog.: lægelatin – ikke blot manus og caput, men også medulla oblongata, cerebellum, glandulla lacrimalis og vagina.

Ja, det sidste kendte du jo nok i forvejen. Kønsdelenes betegnelser er ofte velkendte og mangfoldige. Kært barn har mange navne, siger man jo. Men det er vigtigt at vide, hvornår man skal bruge de forskellige betegnelser.

Sproget har således mange former, og det skal vi se nærmere på i de kommende numre af MOK. Føljetonen vil efterfølgende være at finde her på bloggen.
Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst