mandag den 29. april 2013

Sicilianske elskere og trafikanter


Myter XI

Hjemmekommet efter en dejlig ferie på Sicilien, hvor vi hverken så noget til mafiaen (den ser man som regel ikke) eller var udsat for passionerede sicilianske elskere.  Faktisk var der flere ret bløde og venlige mænd blandt især de unge af slagsen, vi mødte. Men det kan jo skyldes at min kone og jeg er blevet så gamle, at selv sicilianere synes vi skal behandles med respekt og ikke som objekter for aggressiv flirt. 
Men hjemkommet fra solens land, er det svært at finde på myter at be- eller afkræfte. De mange studerende som i stigende grad befolker gangene på Panum og forårets komme fortæller, at eksamenstiden nærmer sig. Jeg overvejede derfor at skrive om læseteknik. Er det er myte, at man skal læse 20 timer om dagen for at bestå 3. semester?  Eller måske bare: Er det sundt at læse medicin? – Men det var for vanskeligt og potentielt deprimerende. Det krævede også for omfattende studier, så det må vente.
Så derfor vender jeg tilbage til italienerne, for det er ganske vist: De kører mere aggressivt i bil. Ikke dem alle, men i højere grad end danskere. Hvor mange gange har jeg ikke haft en bil liggende 25 cm bag min, lurende på første mulighed for at overhale. Det er ret stressende. Det var derfor godt vi skulle hjem efter en uge, for jeg var begyndt at køre næsten som dem.
 Men hermed har jeg så dagens myte. Kører italienere bedre eller dårligere end danskere? Vi synes jo vi danskere er gode til alt, men vi kører jo ret kedeligt og der dør for mange i trafikken. Men denne myte er heldigvis meget let at skyde ned. Vi kører meget bedre. Faktisk dobbelt så godt, hvis man ser på antallet af dødsfald i trafikken. Selvom det er svært at opgøre præcist, så viser en glimrende statistik på Wikipedia, at vi er bedre. Pr. 100.000 indbyggere har vi 3,1 dødsulykke pr år, mod Italiens 8,7. Opgør man det pr. 100.000 køretøjer, så har vi samme billede. Danmark 6,1 mod Italien 12. Desværre er der ikke opgørelser over dødsfald på 1. mia. kørt vejkilometer for de to lande.

Men jeg elsker alligevel Italien og den statistik viser, at det nok også handler om penge, bilernes kvalitet osv. Verdensgennemsnittet er 20,8 dødsfald pr. 100.000 indbyggere og for samme antal køretøjer ligger vi helt oppe på 93,3.  Desværre er der ingen tal for Vatikanet. Men de ligger nok helt i toppen. Og det er nok ikke fordi meget religiøse mennesker kører bedre.  


Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst

mandag den 22. april 2013

Funny because it's true?


Myter X

Nicolai holder ferie på Sicilien og er derfor ikke på banen i dag med et afsnit i føjljetonnen om myter. Det kunne være fristende at tage hul på myterne og fordommene om sicilianere – er de ikke alle sammen passionerede elskere og/eller en brutale medlemmer af Familien? – og måske udvide med forestillinger om fx tyskere – er de ikke humorforladte og dræbende overgrundige?
Klik på billedet for at se det hele.

Inspireret af den seneste uges begivenheder kunne man videre gøre sig tanker om tjetjenske muslimer eller om kioskejere, der hedder Mustafa, og som kommer fra et fjernt land. Man kunne jo udvide repertoiret og fortælle vitser om forskellen på mænd og kvinder. Man kunne gøre sig munter over hundeelskere kontra katteelskere. Eller om skolelærere og politikere.

Somme tider er den slags generaliseringer morsomme; andre gange dødsens alvorlige. Somme tider kan forenklinger af virkeligheden gøre, at det overhovedet er muligt at tale om den hyperkomplekse virkelighed, som vi lever i; andre gange vil forenklingerne lægge sig som en løkke om halsen på en nuanceret diskussion.

Øvelsen er vel at rumme både forenklingerne og nuancerne og at kende deres respektive berettigelse. Forenklinger kan være nødvendige som redskaber for en teoretisk, ideologisk samtale. I mødet med et konkret menneske må forenklingerne og myterne vige til fordel for en åbenhed for alle de besværlige nuancer og uregelmæssigheder, som ethvert menneske indeholder, uanset om vedkommende er mafioso, tysker, tidligere sultan, bombemand, fra Mars eller Venus, mere til Fido end til Kitty, Bondo eller Corydon. 
Klik på billedet for at se det hele.
Eller om det er dig eller mig.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarb.

mandag den 15. april 2013

Opstandelse. Believe it or not.

Myter IX

Det har lige været påske. Den helt centrale kristne højtid, hvor vi hører om Jesu død og opstandelse. Det er lige præcis de begivenheder, der er altafgørende for kristendommen. Jesus er ikke bare en lærd mand; han overvinder døden. Og det er lige præcis her, en hel masse danskere står af.
Zombie Jesus? Påskeunder? Same-same?
Jeg hørte netop i radioen til morgen, at en undersøgelse viser, at ca. 50% af danskerne tror på, at Jesus blev korsfæstet. 25% tror, at han opstod fra de døde. (Tallene antyder, at mindst 50% tror på, at Jesus rent faktisk har eksisteret, men det er en anden historie.)

Det undrer mig, og det undrer mig ikke, at mange står af.

Det undrer mig, at så mange har den forestilling, at de bibelske fortællinger skal læses, forstås og tros helt bogstaveligt. Det undrer mig, at så mange går til de sære fortællinger på samme måde, som de går til TV-avisen: at de forestiller sig, at en – tilstræbt – objektiv korrespondent har været i marken og nu nedfælder sine observationer. Observationer, der samles med andre udsendtes skriverier og samles i Biblen.
Dokumentar? Spillefilm? Nyheder? Digt? Myte? 
Det undrer mig, at så mange på en og samme gang slet ikke tror på, hvad teksterne siger, men samtidig har en eller anden (ubevidst) forestilling om, at Bibelen trods alt er så hellig, at den må være nedfældet under guddommelig inspiration og altså er uejlbarlig. Det undrer mig, at så mange tror, at de skal tro på hvert et ord, der står skrevet – eller forkaste det hele.

Det undrer mig, at det åbenbart ikke er alment kendt, at evangelierne er skrevet adskillige år efter at begivenhederne fandt sted og af folk, som havde et helt bestemt syn på det, der skete, da Jesus blev henrettet og forsvandt. Det undrer mig, at så mange ikke har øje for, at de bibelske tekster er partsindlæg, som man har lov til at forholde sig til og tolke på.
Men altså, når så mange tror, som de gør, så undrer det mig ikke, at de - for at bevare deres forstand - må afvise den sære myte om manden, der døde og genopstod.

Venlig hilsen

Lise Lotz
Akademisk medarbejder

mandag den 8. april 2013

Rødvin er sundt!


Myter VIII

Det er vigtigt at spise sundt.  Sådan har det altid været. Jeg husker det i hvert fald fra min egen barndom i forrige århundrede. Der skulle vi drikke mælk og spise æbler. Og stadig skal vi spise sundt. Det er blevet mere alvorligt og allestedsnærværende.
Men det virker som om, det sunde ændrer sig. Eller også er det bare meget kompliceret. Men der er lavet forsøg, der viser at rødvin er sundt. Så længe man bare drikker et enkelt glas om aftenen. Men så må man ifølge Sundhedsstyrelsen heller ikke drikke mere, hvis man er kvinde. Så er man jo oppe på de syv genstande om ugen.
Da jeg var barn var chokolade slik. Og slik var usundt. Det har ændret sig. Chokolade er sundt. Især mørk kvalitetschokolade. Men er det ikke en myte? Nej, så længe man spiser mørk kvalitetschokolade med højt kakaoindhold, så er det i hvert fald ikke skadeligt - og godt for mange ting. Det mener selv Arne Astrup. Og han har ikke fået penge af chokoladeindustrien. 

Ja, Astrup mener endda, at mørk chokolade giver fastere bryster. Så det kan være en grund til at Studenterpræstens chokoladebønner er så populære!!

Men problemet er, at man ikke kan regne med det som står på pakken. Det handler ikke bare om kakaoindhold, men også om fedtstoffer og andre ting.

Som de fleste ved, er et af studenterpræstens kendetegn de gode bønner. Især dem af chokolade er populære.

Vi har ikke undersøgt dem kemisk og på anden vis. Men vi er dog ret fortrøstningsfulde mht. kvaliteten – i hvert fald af de normale. De er sundere end den røde salami fra Tulip. 

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst