mandag den 15. marts 2010

Gode og dårlige hemmeligheder

Det' en hemmelighed V

Søren Fauli sagde det så klart og tydeligt i Mads & Monopolet (radioprogram på DR’s P3 som podcastes) i lørdags: der er gode hemmeligheder og der er dårlige hemmeligheder. De gode er dem, som du får det godt af at tænke på; de dårlige er dem, som du får det dårligt af at tænke på. Og de dårlige gælder det om at fortælle til andre. Det hjælper.

Sådan! Enkelt og klart. Søren Fauli har lært sine børn denne skelnen, og det er da også en skelnen som fx bruges i foreningen Børns Vilkår. Det er en skelnen, som er god at give videre til børn, men mange voksne har måske også brug for at få gjort det klart, at de forskellige typer af hemmeligheder skal behandles forskelligt.

Problemet er selvfølgelig, at det kan være rigtig svært at dele dårlige hemmeligheder. Hvis jeg har en rigtig dårlig hemmelighed, får den mig jo netop til at få det rigtig dårligt ved at tænke på den, og så er der en vis risiko for, at jeg prøver at undgå at tænke aktivt på den. Og når en dårlig hemmelighed bliver skubbet ud i bevidsthedens mørke, så er der også en vis risiko for, at jeg slet ikke er i stand til at tale om den.

Det første – ofte besværlige og smertefulde – trin hen imod at komme en dårlig hemmelighed til livs er altså i første omgang at turde tænke på den, selvom man får det dårligt af det.

Næste omgang kan være at dele hemmeligheden.

Og her kommer studenterpræsten ind som en mulighed. Studenterpræsten er en mester i at lytte til dårlige hemmeligheder. Ansat til og trænet i at rumme urummelige historier. Præsten er øvet i at skabe rum, hvor hemmeligheder kan blive røbet, delt, erkendt, talt om, få sat ord på.

Du er velkommen!

Lise Lotz, akademisk medarbejder

mandag den 1. marts 2010

Forskellige typer af hemmeligheder

Det' en hemmelighed IV:

Der er forskel på hemmeligheder. Noget er hemmeligt – fx hvad fætter Morten skal have i julegave – fordi der skal være et element af overraskelse inde over, når overraskelsen bliver afsløret. En julegavehemmelighed kan i princippet deles med alle UNDTAGEN fætter Morten. Det kan selvfølgelig være ret vigtigt, at hemmeligheden ikke slipper ud i utide, men der er sjældent tale om dybe eksistentielle hemmeligheder, når man selv har fundet på dem.

Så er der andre hemmeligheder – som fx at man har fundet ud af, at en veninde har haft en affære med en anden end sin faste kæreste – som straks bliver mere indviklede. Skal jeg afsløre min viden? Hvad betyder det for mig? Hvad betyder det for hende? Hvad betyder det for de andre implicerede? Vil det gøre mere skade end gavn, hvis jeg deler hemmeligheden med en eller flere andre? Kan jeg leve med at vide det, som jeg ved, eller er jeg nødt til – for min egen sjælefreds skyld – at lukke hemmeligheden ud i lyset? Måske kan man have en samtale med sig selv om disse spørgsmål; måske kan man dele sine overvejelser med en person, som man er helt fortrolig med.


Og så er der hemmeligheder, som er så hemmelige og dybe, at man end ikke overvejer at røbe dem for nogen. Måske har man knap nok røbet dem for sig selv. Det er hemmeligheder, som indeholder elementer af fx skam, rædsel, afsky eller frygt, og som har en karakter, der gør, at man er overbevist om, at en afsløring vil være ødelæggende. Hemmeligheder, som man er overbevist om, at man er alene om at have. Hemmeligheder, som man er overbevist om at man selv er skyld i at have pådraget sig. Hemmeligheder, som man er overbevist om at ingen andre vil kunne rumme eller forstå.

I november 2004 begyndte et bemærkelsesværdigt projekt i USA: Frank Warren opfordrede folk til at sende ham et anonymt – og meget gerne illustreret – postkort, hvor de helt kort afslørede en hemmelighed. Der var ingen begrænsninger for hemmelighedens indhold; kun skulle den være sand og man måtte ikke have fortalt den til nogen før.


Projektet, som hedder PostSecret, blev en kæmpesucces. Frank Warren modtog – og modtager stadig – tusindvis af hemmeligheder hver uge. Frank siger om grunden til at så mange vil dele deres hemmeligheder med ham: I think some people are looking to share a funny story, others want to talk about a secret kindness they performed but most people, I believe, are looking to better understand their own secrets and perhaps use this project as a first step in taking action upon their secrets.


Du er velkommen til at sende studenterpræsten et postkort…

Lise Lotz, akademisk medarbejder