Spredte skyer, god vind, enkelte byger - og flykatastrofe i Spanien

Dagen i dag den 21. august ligner mange andre dage. Spredte skyer, god vind, enkelte byger blandet med solstrejf uden voldsom varme: en typisk dansk sommerdag. Dog er dagen præget af gårsdagens flyulykke i Spanien.

Takket være moderne teknologi og medier kan vi følge med i alle katastrofer og begivenheder næsten samtidigt med at de sker. Billedmediernes transmissioner giver os dertil en følelsesmæssig nærhed selv for os som er over tusind kilometer væk. Man kan selvfølgelig slukke for tv'et, men ser man først billederne af døde, sårede og sørgende, så virker de. Billeder af andre mennesker - særligt levende billeder og nærbilleder - trænger umiddelbart ind i bevidstheden og vækker medfølelse eller afsky. De vækker følelser, fordi de ligner os selv eller fordi de minder os om vores egen skrøbelighed.

Ulykken i Spanien kalder på medfølelse med de sårede og ofrernes familier og venner. Men mon ikke den også kalder på os i forhold til de sørgende og ulykkelige, som findes blandt os. Ikke at vi skal gøre os forhåbninger om at hjælpe "big time", vi kan jo ikke bringe de døde tilbage og heller ikke påtage os andres lidelser. Men ved at give dem plads til at tale, eller blot ved at være nærværende, måske hjælpe med noget ganske praktisk, så kan man måske lette byrden en smule. Vi skal alle gå vores egen vej, men vi behøver ikke gå alene.

Der er i øvrigt ingen grund til at tale om Gud og højere mening i den forbindelse, for erfaringsmæssigt siges der stort set kun vås. Den Gud jeg abonnerer på er igennem ordet altid til stede for troen, her går han med. Og ellers er han gået i forvejen ...