Kære læser,
Jeg er nødt til at afvige lidt fra skriveplanen. Planen var at skrive noget mere om kommunikation i de sociale medier, men et eller andet sted hørte jeg noget vigtigt: at vor tids største kommunikationsproblem ikke er, at vi har brug for at blive bedre til at få vores budskaber, holdninger, statusopdateringer, ideer ud.
Problemet er, at vi er blevet alt for dårlige til at lytte.
Vi har ikke tid og ro til at lytte ordentligt til de budskaber, som vi bliver bombarderet med fra morgen til aften. Det gælder ikke kun de organiserede reklamebudskaber, tv-udsendelser, radio, aviser mm. men også de langt mere personlige henvendelser, som vi prøver at dele med hinanden. De bliver sorteret og i stor stil omdannet til lydtapeter, der ikke får fokus.
Det er simpelthen svært at få ”ørenlyd”. Svært at få et andet menneskes fulde opmærksomhed. Og tid. Fordi det andet menneske også er så optaget af at få kommunikeret SIN mening, SIN følelse, SIN idé til dig og til alle andre, der vil lytte.
Resultatet er, at mange af os brænder inde med de ting, som vi virkelig har brug for at dele med andre. Det gør vi, fordi de er for vigtige og for følsomme til at kommunikere, når der er fare for, at de bliver afbrudt eller overdøvet. Med tiden bliver vi måske ligefrem så bange for stilhed, at vi undgår den, fordi stilheden lokker de indebrændte tanker frem. De tanker, der indeholder smerte og angst, usikkerhed og tvivl, uro og kaos.
Min lange ordrække, som jo paradoksalt nok er en del af støjbilledet, skal derfor afrundes med en hyldest til stilheden – og en reklame for studenterpræsten som samtalepartner. En af studenterpræstens fineste egenskaber er evnen til at tie stille. Han kan give dig tid og rum til at dele de svære tanker med sig. Han kan lytte. Benyt dig af det!
Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar