Føljeton: Dystopier. III.
”Fremtiden” eksisterer kun
som forestilling. Enhver forestilling om fremtiden udspringer af forestillingen
om nutiden. Din opfattelse af, hvordan livet på jorden er skruet sammen lige nu
og her, farver din opfattelse af, hvordan du tror, at fremtiden vil blive.
Vores forestillinger og
tidligere erfaringer gør, at vi ofte regner med at vores forestillinger om den
nære fremtid, har relativt stor vægt: eftersom jeg sider trygt og godt ved
computeren lige nu og det plejer at gå fint i længere stræk, så er min
forestilling om, at jeg også sidder trygt og godt ved computeren om et minut
temmelig fast i kødet. Jeg forestiller mig, at min te vil være lidt koldere, at
et nyt musiknummer vil spille, og at jeg vil være nået lidt længere i teksten.
Jeg forestiller mig, at jeg vil blive færdig med at skrive inden deadline, for
sådan går det som regel.
Men selv dét er jo bare en
forestilling. Måske får jeg om et øjeblik en idé, der er så fantastisk, at jeg dropper
det, som jeg er i gang med nu og om kort tid i stedet er på vej til at blive
verdensberømt forfatter. Måske ringer pakkeposten på døren med en pakke fra en
ukendt onkel i Amerika. Måske inviterer en ven i Sydamerika mig via Facebook på
en rejse til de varme lande. Måske forandres mit liv radikalt til det bedre
lige om et øjeblik. Eller til det værre. Måske ringer telefonen med dårlige
nyheder. Måske går strømmen. Måske bliver jeg ikke færdig. Måske bliver det jeg
får skrevet i dag så ringe, at jeg bliver fyret. Måske, måske, måske.
Og det er bare den nære
fremtid. Når vi begynder at forestille os fremtiden i et lidt større
perspektiv, så kommer vores realiteter, forestillinger og erfaringer på spil
med endnu større råderum. Hver enkelt menneskes grundtone kommer endnu
tydeligere til syne, når vi hver især prøver at forestille os fremtiden – den
fjernere fremtid. Vil det mon overvejende gå godt – eller skidt. ”Det” kan både
være vores individuelle liv eller samfundets, klodens, menneskehedens liv. Vi
samler os måske ligefrem i politiske partier eller andre grupperinger, der
deler vores forestillinger om fremtiden.
Det tankevækkende er, at
det måske først er, når vi begynder at forestille os fremtiden og når vi kigger
nærmere på de billeder, som vi får dannet i den forbindelse, at vi for alvor
kan se, hvordan vi opfatter livet lige nu og her. Nutiden er så tæt på, at den
kan være svær at se ordentligt, hvorimod fremtidsscenarierne, som vi
konstruerer, kan give os perspektiv. Når vi forestiller os fremtidsscenarier
som enten lykkelige (og utopiske) eller ulykkelige (og dystopiske) kan vi - ud
over at få pejlemærker til det, som vi vil opnå eller undgå - blive klogere på
os selv.
Måske er det derfor at det
er så populært med fremtidsvisioner i fiktionens verden. Egentlig kunne man
bare afskrive den slags som gold spekulation eller ligegyldig fantasi, men
fortællingerne peger tilbage på udgangspunktet; den tid og den sammenhæng, som
de blev skabt i og den tid og den sammenhæng som de bliver fortolket i.
Den 24. oktober inviterer
Studentermenigheden 50 personer i Cinemateket. Filmen ”Fahrenheit 451” er på
programmet. Den er fra 1966 og er baseret på en roman fra 1953. Filmen handler
om en ikke-årstalsangivet dyster fremtid hvor fortiden – og ikke mindst bøgerne
fra fortiden – bliver anset for at være farlige og potentielt
samfundsomstyrtende, og derfor er totalt forbudt. Vi ser filmen i 2013. Der er
basis for indviklede overvejelser om tid, fortid, fremtid og nutid!
Hvis du kan forestille
dig, at du har tid – og lyst – den dag, kan du få en billet. Læs mere på Facebook hvordan.
Politisk kommentator
Christopher Arzrouni indleder filmen.
Venlig hilsen
Lise Lotz
Akademisk medarbejder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar