Hvad skal vi med dystopier?

Føljeton: Dystopier IV

Dystopi er et forholdsvis nyt ord. Filosoffen og politikeren John Stuart Mill skulle være den første, der brugte ordet i 1860erne. Men forestilling om sted som er uønskeligt, en dårligere og ond verden er ret gammel. I tidligere tider var det dog mest udpræget helvede og andre verdener efter dette livs afslutning, der var tale om.

Helvede er et udpræget dystopisk sted. Uophørlig pine i ild og hvad man ellers kan tænke sig af torturformer. Sådan er det i al fald ofte blevet præsenteret. En af de mest udfoldede – og poetiske – fremstillinger af helvede er Dante Alighieri’s fra hans ”komedie” fra slutningen af 1300 tallet.

Find Holger! Eller fx. korrupte politikere... (evt. på et større billede.)

Helvede har her 9 cirkler eller ringe, med tilsvarende stigning i rædsler, der svarer til de overtrædelser de pågældende beboere har gjort sig skyldige i, da de levede. Dantes helvede har en egen logik og orden. I tredje ring finder vi således de glubske, der nu selv får deres ansigt spist af helvedeshunden Cerberus. I anden ring finder vi dem, der lod sig fange af de erotiske lidenskaber og begær, og de jages nu i en storm efter hinanden, hvor de samtidigt aldrig kan røre hinanden.

Nu tror jeg ikke på Dantes helvede, men det har sin ganske præcise funktion. Dels skulle det tjene til advarsel for de levende, så de huskede på at opføre sig ordentligt. Og dels tjente Dantes beskrivelse til at understrege Guds retfærdige orden, hvilket ikke altid var til at se i denne verden. Dante selv var i eksil det meste af sit liv pga. af politisk forfølgelse. Hans parti tabte og så var ud af vagten, hvis man ikke ville dø.

Dystopiernes funktion har også sidenhen været at advare samtiden mod en uheldig udvikling. Således George Orwells berømte 1984, der er skrevet i 1948 og som advarer mod den stalinistiske kommunismes konsekvenser ved at fremmale et gennemført overvågningssamfund.

Ray Bradburys ”Fahrenheit 451” fra 1953 , hvis titel henviser til den formodede temperatur, hvor papir selvantænder. Her fremmales en verden, hvor bøger er forbudte og et særligt ”brandvæsen” rykker ud og brænder de forbudte bøger. Udover at spille på bogbrænding, som havde fået en opblomstring hos nazisterne i 1930erne og 40erne, så var Bradburys bog også præget af McCarthys antikommunistiske vendetta og censur.

Samfund har altid dystopier, fordi vi skal fremmale, det vi vil undgå. Politikerne udmaler ofte de forfærdelige konsekvenser modstandernes politik vil have. For få år siden var klimakatastrofer oppe i tiden. De spøger stadig, men nu er det også det sociale og økonomiske kollaps.

En endnu ikke udkommet bog af Kaspar Colling Nielsen fremmaler en snarlig voldelig revolution og borgerkrig i Danmark, beskrevet i tilbageblik af en 450 årig mand, der var ung under krigen. Om alt så er godt i den verden, hvor døden kan udsættes næsten uendeligt og dyr kan tale og tænke eller om også det er et dystopisk sted. Det må vi læse, når bogen kommer.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst