Myter og uvidenhed.

Myter VII

”Tror du på Gud?” eller ”Er du kristen?” bliver jeg tit spurgt til middagsselskaber. Det er ofte begyndelsen på en meget lang og spændende snak. Som jeg dog undrer mig over virkelig skal finde sted.

 Jeg plejer at svare med et (eller flere!) spørgsmål, for hvis jeg bare svarer ”ja” eller ”nej”, så er det ikke sikkert at samtalen fortsætter, og det ville ærgre mig. Ved at svare”ja” eller ”nej” ville jeg antyde, at det er helt klart, hvad det vil sige at tro på Gud eller entydigt, hvad der ligger i at være kristen. Så kan både jeg og den, der spurgte, leve videre uden at blive klogere på os selv eller hinanden, og forestillinger og fordomme – dårlige myter – kan leve videre uanfægtet. Det vil jeg nødig have siddende på mig. Jeg vil anfægte.

 Mine svar-spørgsmål er totalt irriterende ”hvad-synes-du-selv”-agtige: Hvad mener du, når du siger ”tror”? At jeg aldrig tvivler? At jeg ved, præcis hvad jeg tror på? At det er en enten-eller-forteelse at tro? At tro er en modsætning til viden? Og at en tro på Gud udelukker fx en overbevisning om at evolutionsteorien har noget på sig?

Hvad betyder ordet ”Gud” i dit sprog? Hvad tror du, at jeg tror på, hvis jeg bare svarer ”ja”? En mand med skæg i himlen? En tredelt mystifikation for folk, der tænker for meget? En universel kraft?

Hvad mener du med kristen? Hvad forestiller du dig, at der hører til, hvis man skal kunne kalde sig selv kristen? Overholder de ti bud? Går i kirke hver søndag? Beder bordbøn? Altid er sød? At man sover med hænderne over dynen? At enhver kristen tror helt bogstaveligt på, at jorden blev skabt på seks dage, hvorefter Gud lagde sig i hængekøjen og hvilede sig?

Velbegavede og veluddannede mennesker, som jeg møder til fx middagsselskaber, giver faktisk ofte udtryk for nogle forestillingsuniverser omkring centrale religiøse begreber som ”tro”, ”Gud” og ”kristen”, der er så forbløffende simple, at de er børn værdige.

No offense. Det betyder jo en naivitet, som er fin og prisværdig på mange måder – og skøn at udfordre. Det undrer mig bare, at mennesker, der om de fleste af livets øvrige vigtige forhold skaffer sig indsigt og viden, der muliggør mere og mere udviklede og komplekse forestillinger, at de samme mennesker på det religiøse område længe, længe, længe lader sig nøje med tegneserieudlægninger.

Forts.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarbejder