Myter? Jamen, det står i avisen!

Myter III

Som du har kunnet læse i MOK (og her på bloggen) de sidste to mandage, så handler dette semesters føljeton fra studenterpræsten og undertegnede om myter – især dem, der er forbundet med forestillinger om kirke, kristendom, tro og andet i den boldgade. For der er – ved Gud! – mange myter i omløb. Den store udfordring er selvfølgelig at skille myter fra Sandhed. Eller fra ”den anden slags” sandhed.

The myth of "myth"

According to the late philosopher Joseph Campbell, a myth is not "untrue" as we normally think of untruth--it is not a falsehood or a lie. In fact, according to Campbell, a myth is actually the essence of truth, but it is wrapped up in a fairy tale that makes it memorable.

When the human race passed on its knowledge from generation to generation through oral tradition, the messages had to be memorable.   A myth contains the truth wrapped inside a story.  The "story" part of the myth is like a wrapper that makes the kernel of truth memorable.  Usually the story is the most visible part of the myth, but it is not the important part.  And the story is not intended to be literally true. Fra Ten unmyths of project estimation af Phillip Armour

Der er jo ofte mindst et gran af sandhed, selv i en myte. Myter kan bruges til at forklare noget, der ellers er uforklarligt, kompliceret eller bare svært at begribe. Myter er historier, der er til at forstå, som har et – relativt – klart budskab, og som man kan forholde sig til. Myter giver sandheder en slags krop, som Sandheden ellers ikke har og gør det muligt at fortælle og genfortælle sandheden.

Så myter kan sagtens være sande uden at være Sande. Sandheden fortælles på flere måder og - som Nicolai har antydet - så er noget så håndfast og ”Sandt” som tal og dertilhørende statistik et fremragende grundmateriale, når myter skal skabes.

  

Gentagelse er et andet grundelement. Når en historie – sand eller Sand – er blevet fortalt og hørt tilstrækkeligt mange gange, så får den en Sandhedskarakter, som alene kommer af gentagelsen og en derved langsomt svækket kritisk sans overfor historien. Det sker helt umærkeligt, og det kan vække stærke følelser og voldsomme reaktioner, hvis man sætter spørgsmålstegn ved historier og vaner, som er blevet gentaget så ofte, at mennesker har bygget deres tilværelse på den dermed opbyggede sandhedsværdi. Det gælder ikke kun områder der har med religion at gøre, men ”livssandheder” i al almindelighed.

Og hvis noget har stået i avisen, så virker det stadig et langt stykke hen ad vejen Sandheds-etablerende.

Dette og meget mere ser vi nærmere på i løbet af foråret.

Venlig hilsen

Lise Lotz
Akademisk medarbejder