Tid og stress

Tid og evighed V

Jeg hævdede for 14 dage siden, at det ikke nytter at stresse, fordi man ikke får mere tid ved at gøre det. 

Det handler altså ikke om tiden i sig selv, men om det vi bruger tiden på. Man kan læse, se fjernsyn, gå på bar, eller til forelæsning osv. Det vælger man selv. Stress kommer ind, når tiden føles så knap, at man ikke kan nå det man skal. Selvom jeg selv vælger, hvad jeg vil bruge min tid på, så har disse valg nogle konsekvenser. Hvis man f.eks. har valgt at læse medicin, så skal man lære nogle bestemte ting, især bestå sine eksamener. Der er altså andre, som delvist kommer til at bestemme, hvad man skal og skal bruge sin tid til. Rigtig mange studerende føler ikke de har tid nok til at læse alt, det de skal. Tiden bliver kort.

 Når eksamen nærmer sig forstærkes følelsen af at have alt for travlt, og troen på at man kan nå det hele fordamper. ”Jeg er stresset, jeg kan ikke nå det”.

Stress ødelægger i sig selv ens evne til at læse, koncentrere sig og huske, det man skal. Man bliver også dårligere til at træffe valg, og man bruger tiden på overspringshandlinger, fordi læsningen er blevet et pres, så bare tanken om bøgerne giver en ubehag. Konsekvensen bliver, at man få læst endnu mindre og bliver mere stresset. Man taler her om en stress-cirkel, mellem krop, tanker, følelser og adfærd.

Hvad skal man gøre?

En helt enkel stresshåndteringsmetode

Man skal overveje, hvad man selv kan gøre og hvad man ikke umiddelbart kan gøre noget ved. Det sidste skal man ikke bruge energi på. F.eks. kan man ikke gøre noget ved, at der er eksamen om f.eks. 57 dage. Man kan heller ikke ændre på, at bogen man skal kunne, er på 3000 sider. Man har måske læst 800 sider og nu ser det sort ud. Man skal læse 39 sider om dagen, hver dag indtil eksamen. Man har aldrig kunnet læse mere end højst 22 på en god dag.

Denne betragtningsmåde er i selv stressende og derfor ufrugtbar. I et forsøg på at få kontrol, laver man et regnestykke. Men facit stresser, og derfor går det allerede her galt.

Og en lidt mere kompliceret...

Man skal bryde cirklen og tage kontrol over sin tid, så tiden bliver positiv. Man skal ikke nødvendigvis læse alle de 2200 sider, men skal kunne sit stof. Man må sætte sine egne mål, og få sin læsning til at være en positiv oplevelse. Det er vigtigt at få ro på. Holde pauser. Og så skal man lave en realistisk plan og hvis den ikke fungerer, så skal man lave planen om.

Det vigtige er at få troen på at man faktisk godt kan læse det her stof tilbage. Om nødvendigt må man få hjælp. Man bestemmer ikke selv om man består eksamen, men man vælger i grunden selv, hvad man bruger sin tid på.

Studenterrådgivningen har udgivet en grundig folder om stress. Den kan hentes som pdf-fil.

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst