Modeller af tiden

Tid og evighed IV

Nicolai sagde i sidste uge, at det mærkelige ved tiden er, at den går hele tiden. Det er én mærkelig ting ved tiden; der er mange andre mærkelige ting, ved tiden der gør, at den er svær at begribe, når man tænker nærmere efter. (Det kunne man så eventuelt lade være med, men vi er nogen, der gerne vil prøve at forstå verden omkring os.)

For at kunne fatte abstrakte begreber bruger mennesker ofte det trick at lave modeller af det, der ellers er totalt uoverskueligt. Modellerne forenkler og konkretiserer og er på mange måder væsensforskellige fra det, som modellerne skal forklare.

Sprog kan opfattes som en model, der fx ved hjælp af ordet ”elefant” på en enkel måde beskriver noget, som i virkeligheden er en meget stor og kompleks størrelse. Man kan også lave en anden model: en naturtro legetøjselefant i størrelse 1:18. Uanset hvor anatomisk korrekt elefanten er gengivet, er den stadig en grov forenkling af virkelighedens elefant.

"Elephant", "Teapot" af Clare Lisbeth

På samme måde med tiden. Vi har et ord, der er præcist nok til, at vi alle sammen nogenlunde ved, hvad vi taler om, men som samtidig ikke siger noget væsentligt om, hvad begrebet betyder. Historisk kommer ordet ”tid” af indoeuropæisk og betyder ”afsnit” og senere ”tidsafsnit”, men i dag har ordet en meget bredere betydning. Så vi konstruerer også andre modeller af tiden, for at forstå den og måske ligefrem for at – føle at vi kan – kontrollere den.

Den mest udbredte tidsmodel i det mindste i vores del af verden er nok uret; det klassiske analoge ur med en rund skive og visere der bevæger sig rundt og rundt i en lang evindelighed. Selvom mange af os ikke længere går med armbåndsur, fordi vi altid har vores mobiltelefoner med indbygget digitalt ur på os, så er urskive stadig en model, der giver mening. Den tæller og måler tidens afsnit helt i forlængelse af ordets oprindelige betydning.

Digtalt timeglasarmbåndsur. Til drenge og piger.

Samtidig viser uret, at tiden på en måde gentager sig selv igen og igen. Sekundviseren kommer tilbage til start hvert minut, minutterne begynder forfra hver time og timeviseren nulstiller så at sige sig selv to gange i døgnet.

Digitaluret viser på en anden måde tidens fremadskriden. Det giver ikke den samme cirkulære fornemmelse som et analogt ur, men det er dog klart, at tiden begynder forfra hver dag.

En tredje tidsmodel er timeglasset, som både er hyggelig og gammeldags, men også ubønhørlig, for når sandet er løbet igennem, så er det slut. Man kan selvfølgelig være så heldig, at timeglasset kan vendes og genstartes, men det kræver en hjælpende hånd udefra.

Mere om 14. dage…

Lise Lotz 
Akademisk medarbejder