Biblen. Det store epos

Biblen for begyndere – en føljeton IX

Som lovet for 14 dage siden vil jeg nu udfolde, hvordan Biblen kan læses som et stort epos. En dramatisk beretning med en begyndelse en midte og en slutning. Meget kort sagt handler det om Guds forhold til mennesket. Ikke først det enkelte menneske, men slægten.

Det begynder med skabelsen som er god, men Adam og Eva som i sig har hele den kommende slægt, ødelægger freden ved syndefaldet. Døden kommer ind i verden og forholdet mellem Gud og mennesker bliver brudt, ligesom også mennesket selv bliver brudt. Fremmedgjort og uden ro.

Så bliver Abraham stamfader til alle slægter. Hele GT handler om hvordan Gud laver en pagt, først med Abraham og siden fornyer den med Moses, hvor den dog er indskrænket til Israels folk, som er efterkommerne af Patriarken Jakob, Abrahams barnebarn.

Denne pagt eller aftale går ud på, at Gud vil gøre folket stort og mægtigt, mod at de holder sig til ham og gør hvad han siger. Det går hele tiden galt, selvom det tilsyneladende også går fremad. Jerusalem bliver en stor by og kong David bygger et tempel dér. Men det ender med krig, som tabes til Babylonierne og hele folket føres i fangenskab til Babylon – det nuværende Irak.

Fra The Pangea Blog

Men de kommer tilbage, dog kun for at føre krige igen. Aldrig bliver der fred og det ender med at landet besættes af romerne. Men profeter som Esajas havde sagt, at der vil komme fred, en konge ville komme, en frelser. Derfor ventede man en konge – en salvet, ”Messias” hedder det på hebræisk og på græsk ”Kristus”. Det står dog ikke helt så tydeligt i GT.

Men ifølge de kristne, så kom omslaget med Jesus. Han var den ventede frelser, Messias eller Kristus, men i stedet for at være almindelig heltekonge som smed romerne ud med superkræfter, så gik han bare rundt og prædikede og helbredte.

Han tolkede loven anderledes, som en vej til kærlighed og ikke som en forhindring. Han kaldte Gud for sin far og sagde, at han var et med Gud. Han var Guds søn eller Gud selv. Han var kommet for at frelse det fortabte.

Det gjorde han ved at leve uden synd, ved at gøre det som Adam ikke kunne. I stedet for at falde, så blev han fældet af de mennesker, der blev bange for ham og frygtede ham. Han døde uden skyld. Men netop derfor kunne døden ikke holde på ham. Efter tre dage opstod han fra de døde.

Og nu begyndte hans tilhængere endelig at fatte, hvad den egentlige mening var. Så forsvandt han – efter sigende op i himlen til sin far. Men i stedet kom ånden – Helligånden – og gennem disciplene som fik ånden blev kirken til. Freden var sådan set allerede kommet, den indre fred eller troens fred. Men verden var stadig også syndens verden.

Lillian Smith

Derfor lever vi stadig i spænding mellem troens fred og den fremmedgørelse som viser sig ved frygt og vold. Men Biblen har forudgrebet slutningen i det sidste skrift. Johannes åbenbaring er en vision, hvor den endelige kamp mellem Gud og synden eller ondskaben finder sted og alt ender godt.

Biblen er således en fortælling om skabelse, fald og ny frelse. Men det er også en dobbelt historie, der i sig rummer fortid, nutid og fremtid.

Kærlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst