mandag den 21. februar 2011

Du skal holde hviledagen hellig (III)

De ti bud i 2011

De fleste synes måske ikke, det er noget oprivende bud. Hviledage og helligdage er vel noget man enten tager selv eller tager som de kommer. Og som studerende har man jo alligevel aldrig fri. Selvom der ikke er undervisning, så er der et pensum. Der er meget man skal nå og tiden er knap, så derfor må man bruge tiden. Og hvorfor skal det så være vigtigt med hviledagen, og hvorfor skal lige den være hellig?
Jeg vil godt indrømme, at det er et af de mindre væsentlige bud. Men jeg synes der er en pointe i at tid er forskellig. Ikke al tid er den samme. Det er simpelthen et ganske udmærket livsprincip, at der er en tid til at arbejde og en tid til at holde fri. Fysiologisk og mentalt giver det mening, at kroppen har brug for både aktivitet og hvile. Hjernen kan ikke indlære 20 timer i døgnet 7 dage om ugen. Så derfor er det menneskeligt set fornuftigt at holde fri ind i mellem.
Søndag - Sunday. Pudsigt, at Herrens dag har navnet Solens dag
Gennem historien har der været forskellige fortolkninger af, hvordan man så skulle helligholde hviledagen. Visse jødiske kredse holder på, at man skal lave så lidt som muligt, idet de tolker arbejde som stort set enhver fysisk aktivitet. Det skyldes nok, at buddet i den originale udgave i 2. Mosebog er mere omfattende: Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. (2. Mosebog, 20, 8-11)

I mere ortodokse jødiske kredse må man derfor ikke varme mad, ikke tage telefonen og man bør ikke gå udenfor. Andre er mere afslappede.

For lidt over 100 år siden opstod en mængde andelsmejerier i Danmark og de grundtvigske bønder arbejdede om søndagen, hvorimod de missionske ikke gjorde. Det var bekosteligt og upraktisk for et mejeri ikke at køre om søndagen, men de missionske holdt på at hviledagen skulle holdes hellig.
I Danmark har søndagen været helligdag i ca. 1000 år pga. kristendommen og det har stadig betydning for lovgivning om lukkeloven og den slags. Selvom det bunder i buddet om at holde hviledagen hellig og passe sin kirkegang, så er det i dag mere en kamp om butikkernes begær efter evig åbningstid og de ansattes kamp for fritid. Men netop den kamp viser også, at hviledagen måske netop skal sikres ved lov, fordi det er et alment menneskeligt behov at der er forskel på dagene, og fordi vi åbenbart altid skal sikres mod at alting bliver arbejde.
Man skal ikke være hysterisk, for liv står over loven. Derfor skal læger arbejde også om søndagen, hvis det er nødvendigt. Men for dem som ikke er på vagt, er det måske heller ikke en dårlig idé at passe sin gudstjeneste – uanset hvilken religion man har.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Ingen kommentarer: