Når man beslutter sig for at gå langsomt, så sker der noget andet, end når man transporterer sig selv hurtigt og effektivt fra A til B. Vi er så vant til at skynde os (ifølge en undersøgelse er fodgængerne i Singapore de hurtigste i Verden, men lige efter er det København og Madrid, der ”går” hurtigst; hurtigere end Paris og London. Også hurtigere end New York, ”the city that never sleeps”. I København går vi ca. 3 gange hurtigere end man gør i Blantyre, Malawi!), at det for mange er næsten fysisk umuligt at sætte farten ned. Men det er altså et forsøg værd.
Når man tvinger sig selv til at gå langsomt og til at fokusere på sine skridt, kan der opnås en nærmest meditativ oplevelse.
Tankevirkesomheden går efterhånden også ned i gear, man kan trække vejret dybere – og lur mig, om ikke det er både sundt og godt for enhver semi-stresset dansker! Prøv også fx at spise et æble langsomt. Små bidder. Tyg grundigt. Smag på saften. Hold små pauser mellem hver bid. Det er også sværere end det lyder. I hvert fald for mange af os effektive typer.
Langsomheden som noget positivt – i forbindelse med pilgrimsvandringer – viser sig ved, at sneglen er det dyr, der forbindes med vandringer af mere åndelig karakter. Sneglen er skabt til at være langsom. Den har alt med, som den behøver, og den skal ikke nå noget. Hvis man kan se bort fra det slimede (og fristelsen til at kaste smør, hvidløg og persille på den!) kan man også se skønheden i en snegl, og måske kan du finde/købe et smukt sneglehus til at have i lommen for at minde dig om, at langsomhed har noget at byde på..
Lise Lotz, Akademisk medarbejder for studenterpræsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar