I min studietid var Frank Sinatras version af Paul Ankas sang ”My Way” et stort hit. Den var næsten altid med til festerne. På en studietur til det tidligere Østtyskland (i Martin Luthers fodspor) i 1988 lykkedes det os, at få det polsk 3mandsorkester, der spillede i natklubben på vores hotel i Leipzig til at spille sangen. Og så dansede vi rundt og skrålede med på ”My Way”.
Det kan jo virke lidt parodisk at vi kollektivt fejrede denne hyldest til individualismen og enerens heroiske bekendelse. På den anden side kan man jo synge ”My Way” på sin egen måde. Det er der mange, der har gjort. Hvad der derimod stadig synes at være et paradoks i vores moderne liv, er det at vi holder individualismens ideal højt. At gøre tingene på sin egen måde giver respekt. Og på den anden side lader os ensrette. Samfundet bliver mere og mere ensrettet, f.eks. er det der før var et universitetsstudium udartet til en skole, hvor alle skal kunne det samme.
Selvfølgelig har vi alle vores eget liv og vores egen vej, også selvom den i det ydre ligner mange andres. Hvad der nu endnu mere synes at blive en belastning for de fleste, er kravet om at ens vej skal være succesfuld. Hvis man er i tvivl om, hvad succes er og hvordan man opnår den, så står der en hær af coaches klar med opskrifter og gode vink.
Tilsyneladende er der ikke mange, som spørger, hvor kravet om at være en succes kommer fra. Det kan ikke være fra Frank Sinatra og ”My Way”, for den sang handlede mere om at stå ved det man havde gjort. Den var tilbageskuende på det liv, som havde været.
Det kan jo virke lidt parodisk at vi kollektivt fejrede denne hyldest til individualismen og enerens heroiske bekendelse. På den anden side kan man jo synge ”My Way” på sin egen måde. Det er der mange, der har gjort. Hvad der derimod stadig synes at være et paradoks i vores moderne liv, er det at vi holder individualismens ideal højt. At gøre tingene på sin egen måde giver respekt. Og på den anden side lader os ensrette. Samfundet bliver mere og mere ensrettet, f.eks. er det der før var et universitetsstudium udartet til en skole, hvor alle skal kunne det samme.
Selvfølgelig har vi alle vores eget liv og vores egen vej, også selvom den i det ydre ligner mange andres. Hvad der nu endnu mere synes at blive en belastning for de fleste, er kravet om at ens vej skal være succesfuld. Hvis man er i tvivl om, hvad succes er og hvordan man opnår den, så står der en hær af coaches klar med opskrifter og gode vink.
Tilsyneladende er der ikke mange, som spørger, hvor kravet om at være en succes kommer fra. Det kan ikke være fra Frank Sinatra og ”My Way”, for den sang handlede mere om at stå ved det man havde gjort. Den var tilbageskuende på det liv, som havde været.
Det kan ikke være fra den folkekirkelige kristendom, for her kan man ikke gøre sig fortjent til frelsen ved gode gerninger. Men det er - indrømmet - svært at fatte, at frelsen, det gode liv, lykken ikke kommer i kraft af vores anstrengelser og gode viljer. Men først når man giver slip, så breder vejen sig ud.
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar