mandag den 6. oktober 2008

Efterårshilsen


Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
nu storken flyver over strand,
ham følge muntre svaler.

Så er kastanjerne blanke og fine, og træernes blade er ved at få nye farver. Efteråret nærmer sig. I næste uge holder skolerne efterårsferie, og det gør vi også. Når vi vender tilbage i uge 43, er dagen næsten 7 timer kortere end ved Sankt Hans, og man kunne måske fristes til at flyve sydpå som svalerne for at kunne bevare munterheden.

Men man kan jo også blive her i det mørke og kolde nord og arbejde på at værdsætte de kontraster, som årstiderne bringer. En tid til solbadning og en tid til eftertanke. En tid til cykelture og en tid til teselskaber. En tid til kolde øl og en tid til bløde, uldne halstørklæder.

Vi ønsker alle et dejligt efterår.

Lise Lotz, Akademisk medarbejder for studenterpræsten

P.S. Som nævnt i sidste uge holder vi på torsdag aften et fælles fremtidsmøde – med gratis spisning! - sammen med studerende og ansatte fra studentermenighederne på KUA og Indre By. Du er meget velkommen, hvis du vil være med til at forme fremtiden for det folkekirkelige arbejde på Københavns Universitet. Kontakt mig for mere info: lotz@adm.ku.dk

Ingen kommentarer: