(Bjørn Nørgaards illustration til "Dagen går med raske fjed" i Min første Salmebog )I denne klumme vil jeg holde salmesporet, for selvom man kan gå – på sine fødder – så kan man også vandre i ånden. Og at synge salmer er ofte sådan en åndelig vandretur, hvis man altså kan følge med i teksterne.
Salmer og digte er ofte ikke så fortællende og det er måske derfor det er svært. I en roman er det lettere at identificere sig med personerne. Her er det mere oplagt at handlingsforløbet bliver en vej man følger igennem romanens personer. I salmer og digte er der ikke altid et tydeligt handlingsforløb, der føres man ofte mere gennem et symbolsk univers.
Sådan er det jo også med den vej, som verden ikke kender i den ovennævnte salme. Det er en åndelig vej. Selvom det er et udtryk for noget meget konkret: frelsesvejen, den rette vej man bør følge til det sande liv. Det gælder for mange af de salmer, hvor ordet ”vej” indgår i første linje. (bl.a. ”Den vej som vi alle går alene” salmebogens nr. 551 og også 602, 603, 690 – se titler og henvisninger på bloggen)
Men blot det at synge en salme, kan være at følge en vej. Det gælder ikke mindst de bibelhistoriske salmer. Et eksempel kunne være salmebogens nr. 761 ”Den klare sol går ned” som er af Thomas Kingos aftensalmer. Det er en aftensalme, men man føres via det Jeg der taler i teksten ind i tanker om den forestående død. Først ved den banale konstatering af, at vi nu ”nærmer er ved døden end som før” før det konstaterende almen ”Tiden mig/så sagtelig/oplukker dødens dør.” Kingo var et 1600tals menneske og derfor bruger han ret stærke billeder til flittigt at understrege at vejen her på jorden før til graven. Verdens herlighed får omsider ende ”Mørken grav/og ormegnav/ vi sidst i verden når.”
Det kan lyde sort og deprimeret, men for Kingo modsvares det af Guds nåde, der sluttelig skal føre til evigt liv. Så efter at være ført gennem tak til Gud (v. 4) og bøn om tilgivelses for det har gjort forkert (v. 5) så påkaldes englehæren for at føre os til ro i visheden om at Gud både vil vække os efter søvnen og også vil vække os efter døden. Kingo var efter sigende mørkeræd og bange for at sove.
Kom mægtig englehær, lys Herrens ro og fred
på sjæl og legem, og hvad mer mig kommer ved!
Gak ormesæk, og sov! Gud skal i morgen dig
vække her,
men siden der
til liv evindelig.
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
P.S. Mere om salmer:
Der er en række salmer hvori ordet "vej" eller "vejen" indgår i første linje bl.a. dem nævnt nedenfor. De efterfølgende numre henviser til den senste udgave af Den danske Salmebog og de kan alle findes, læses og melodierne kan høres på http://www.salmebogenonline.dk/ .
Det er forskelligt hvilke veje der er tale om og hvem der går på denne vej. Det kan være udtryk for at vi skal lade vores veje stå under Guds forsyn og omsorg ( nr. 36, 37,38) eller det kan være efterfølgelsens vej. At gå i Jesu fodspor. (600,602,603 og 613). Måden det tolkes på er også varierende, hvilket ses ret tydeligt, hvis man sammenligner 603 og 613. Der er også 239 år imellem.
En vej eller anden, vor Herre ved råd DDS 24
Befal du dine veje DDS 36
Min Gud befaler jeg min vej DDS 37
På alle dine veje DDS 38
Nu ved jeg vej til himmerig DDS 342
Der er en vej, som verden ikke kender DDS 379
Du som vejen er og livet DDS 484
Den vej som vi alle går alene DDS 551
O Jesus, går du da din vej DDS 600
Den snævre vej er bred nok til Guds rige DDS 602
Den vej du gik im kors og trang DDS 603
Herre, du vandrer forsoningens vej DDS 613
Den ypperligste vej 690
Der er også en lang række salmer om at gå bl.a.
Gak ud min sjæl, betragt med flid 726,
Gak under Jesu kors at stå (191)
Dig vandre vi så gerne med (782)
Du som gik foran os (457)
Herre hvor skal vi gå hen? (459)
Så hvis man vandre rundt i salmebogen, er der mulighed for at komme meget langt omkring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar