Biblen for begyndere – en føljeton V
Sidste uge beskrev Lise Det gamle Testamente (GT – ikke at forveksle med Guld Tuborg) som ”
fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt.” Dette er kun til dels sandt. Der er også meget poetisk stof i GT.
Salmernes bog er f.eks. en række digte som man siger at kong David skrev, derfor kaldes de også Davids salmer. De har ikke noget at gøre med salmebogen som vi bruger i kirken, selvom nogle af dem er sat i musik og enkelte af dem er gendigtede i salmebogen.
Man finder meget forskelligt i salmernes bog, men de er meget ofte henvendt til Gud eller Herren. Men ikke alle. En af de mest kendte er salme 23, og den er ikke henvendt til Gud, men handler om det Gud gør for mig. Begyndelsen lyder:
”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød"
Noget af det mest berømte poesi er Salomons Højsang. Det er et temmelig saftigt kærlighedsdigt. Man kan undre sig over, hvorfor det er kommet med i en religiøs bog. Mange har undret sig. Digtet er dialogisk, sådan at det veksler mellem en mandestemme og en kvindestemme, der lovpriser og længes efter den anden.
”Dine bryster er som hjortekalve, / gazelletvillinger/ der græsser blandt liljerne.” eller
”Hans gane er sødme,/ alt ved ham er dejligt./ Sådan er min elskede, sådan er min ven/Jerusalems døtre”.
 |
| Højsangen/Song of Solomon - He Qi |
I det blomstrende erotiske billedsprog beskrives de forelskedes fortærende lidenskab og hen imod slutningen kommer der en slags konklusion:
”Læg mig som en seglring ved dit hjerte,/ som en seglring om din arm,/ For kærligheden er stærk som døden,/ lidenskaben grum som dødsriget,/ dens flammer er flammer af ild,/ en voldsom brand./ Vældige vande kan ikke/ slukke kærligheden,/ floder kan ikke skylle den bort…” (
kap 8,6-7).
Læs selv
hele Højsangen, hvis du synes anatomien bliver for tør.
Højsangen har selvfølgelig været tolket som et billede på kærligheden mellem Gud og hans menighed, eller Jesus og den troende sjæl. Det var bl.a.
et synspunkt som den store munk Bernhard af Clairvaux blev berømt for i middelalderen.
Umiddelbart virker højsangen som før nævnt mere som et digt om den kropslige kærlighed, men den har jo også en åndelig dimension. Menneskene er i al fald ikke holdt op med at skrive sange om kærligheden.
Kiss and hug!
Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar