Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT

Biblen for begyndere – en føljeton VI

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i uge 40: med en temmelig lavpraktisk indføring i den store bog. Denne gang handler det om Det gamle Testamente (GT).

GT er også jødernes helligskrift, men de kalder det IKKE Det gamle Testamente, for det forudsætter, at der også er et nyt. Eftersom jøder ikke anerkender Jesus som den ventede frelser Messias anerkender de naturligvis heller ikke skrifterne om ham som noget særligt, og dermed opererer de ikke med Det nye Testamente (NT).

Her er det måske værd at indskyde, at ordet testamente i denne sammenhæng ikke er at forstå som det juridiske dokument man efterlader som rettesnor for, hvad der skal ske med ens ejendomme, når man er død. Testamente betyder her en pagt – altså en aftale – mellem Gud og mennesker.

Kristne ser GT som en del af tekstgrundlaget for kristendommen, men på mange måder kan det siges, at NT overtrumfer GT: GT var den gamle aftale; nu har vi en ny og bedre. Det er dog ikke uvæsentligt, at hovedpersonen i NT, nemlig Jesus, selv var jøde og derfor talte og handlede med GT som forståelseshorisont.

Det gamle testamente indeholder som nævnt en masse mindre skrifter – i alt 39 bøger - af meget varierende art. Noget er letlæst og spændende; andet er sværere tilgængeligt. I grove træk kan GT deles op på følgende måde: Lovstof (1.-5. Mosebog), Israels historie, visdomsstof og profetisk stof. Enhver kategorisering og opdeling kan selvfølgelig diskuteres – og er blevet det – men altså: i grove træk. Denne kategorisering er nogenlunde dækkende for de enkelte skrifters placering i GT.

Både Nicolai og jeg vil formodentlig i løbet af de kommende uger komme ind på hvordan man kan/skal læse og forstå de bibelske tekster, men jeg vil allerede nu varme op under synspunktet, at det er de færreste begavede og moderne kristne, der forstår de bibelske tekster – herunder teksterne fra GT – bogstaveligt.

De fleste kristne - i Danmark i hvert fald - vil ikke have noget problem med at lade fx Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog have mening og betydning samtidig med at man tilslutter sig moderne teorier om Big Bang og evolution. De to typer af fortællinger om verdens rette sammenhæng taler forskellige ”sprog” og taler til forskellige forståelsessfærer. Mere om det senere.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
(1. Mos. 2,21-23)

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder