Biblen for begyndere – en føljeton VII
Sidst var Lise (lav)praktisk, så det passer godt at jeg nu kan være (høj)teoretisk. Eller måske alligevel ikke.
Når vi læser er det vel altid en blanding af teori og praksis. Men jeg vil bruge nogle linjer på en læsevejledning. Som Lise var inde på i sidste uge, så er spørgsmålet om sandhed ofte oppe i forbindelse med biblen. Er det virkelig sandt? Jeg har tidligere skrevet om forskellige sprogformer, hvor modsætningen mellem det videnskabelige og magiske/eventyrlige blev nævnt.
Her skelnede jeg mellem tre overordnede sprogformer. Det poetisk-magiske sprog, det prosaisk-fortællende sprog og det beskrivende-videnskabelige sprog. Man kan formentlig finde alle sprogformerne i Biblen og vi kan også finde dem i dag. Men i dag er det beskrivende videnskabelige sprog den afgørende norm for sandhed. Det var det ikke, da biblen blev skrevet.
Det store gennembrud for det videnskabelige sprog kommer i 1600-tallet med den moderne naturvidenskabs gennembrud. Sandheden bliver det, der stemmer overens med eksperimenter og naturiagttagelse. Senere i 17- og især 1800-tallet kommer denne tankegang også til det historiske. Det historisk sande er det som virkelige er foregået.
Og her bliver det svært at fastslå, at Biblen er historisk sand. Der er ikke mange andre kilder til begivenhederne og i GT var der flere steder modsigende beretninger om det samme. Ud fra den objektive videnskabelige autoritet blev det meget svært at sige, hvad der var sandt. Det meste var formentlig digt.
Men enhver som læser Biblen, finder hurtigt ud af, at det ikke er en neutral beskrivelse af, hvad der er foregået. Den er stærkt værdiladet. Der er ikke blot helte og skurke, men Gud blander sig selv, og teksten vil gerne engagere læseren.
Hvis man læser hele Biblen fremstår den kolossalt rodet. Som en blanding af genrer og stilarter. Men den kan læses som et kæmpe epos. En fortælling om Gud og hans folk. Det vil jeg udfolde næste gang.
Men tilbage står her, at Biblens sandhed nok må ligge på et andet plan end det rent bogstavelige. Er den så ikke overflødig? Det synes jeg ikke; men den er ikke nødvendig. Biblen er stadig aktuel, fordi dens tankeformer og fortællinger har været med til at forme kulturen i både øst og vest.
Men den kan også stadig give mening som et spejl, som noget man må gå ind i, som man må læse, kæmpe med og som kan give en eksistentiel mening. Og uden at man behøver at give køb på videnskabelighed. Man skal blot være åben for, at der er andre sandheder end de videnskabelige.
Kærlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar