Føljeton: Livet. En ligning, der ikke går op.
"Jeg har det fredeligste sindelag. Mine ønsker består i en beskeden hytte, et stråtag, en god seng, god mad, frisk mælk og smør, blomster uden for vinduet og et par smukke træer foran døren samt, hvis den gode Gud vil gøre min lykke fuldkommen, at han lader mig opleve den glæde, at seks eller syv af mine fjender bliver hængt i disse træer. Rørt om hjertet vil jeg før deres død tilgive dem al den uret, de har begået mod mig i livet - ja, man skal tilgive sine fjender, men ikke før de er hængt". (Heinrich Heine, 1797-1856).
"Jeg har det fredeligste sindelag. Mine ønsker består i en beskeden hytte, et stråtag, en god seng, god mad, frisk mælk og smør, blomster uden for vinduet og et par smukke træer foran døren samt, hvis den gode Gud vil gøre min lykke fuldkommen, at han lader mig opleve den glæde, at seks eller syv af mine fjender bliver hængt i disse træer. Rørt om hjertet vil jeg før deres død tilgive dem al den uret, de har begået mod mig i livet - ja, man skal tilgive sine fjender, men ikke før de er hængt". (Heinrich Heine, 1797-1856).
Southern trees bear strange fruit,
Blood on the leaves and blood at the root,
Black bodies swinging in the southern breeze,
Strange fruit hanging from the poplar trees.
Pastoral scene of the gallant south,
The bulging eyes and the twisted mouth,
Scent of magnolias, sweet and fresh,
Then the sudden smell of burning flesh.
Here is fruit for the crows to pluck,
For the rain to gather, for the wind to suck,
For the sun to rot, for the trees to drop,
Here is a strange and bitter crop.
(Abel Meeropol/Lewis Allen, 1903-1986)
Blood on the leaves and blood at the root,
Black bodies swinging in the southern breeze,
Strange fruit hanging from the poplar trees.
Pastoral scene of the gallant south,
The bulging eyes and the twisted mouth,
Scent of magnolias, sweet and fresh,
Then the sudden smell of burning flesh.
Here is fruit for the crows to pluck,
For the rain to gather, for the wind to suck,
For the sun to rot, for the trees to drop,
Here is a strange and bitter crop.
(Abel Meeropol/Lewis Allen, 1903-1986)
Der er meget at sige om vrede. Der ER sagt meget. Der er meget at overveje.
Vreden kender vi fra os selv og andre. Vi ved, at den kan være destruktiv og et udtryk for det negative i livet. Vi ved dog også, at vreden kan være drivkraften bag store, vigtige bedrifter. Vreden kan opleves som inderligt berettiget. Vreden kan være storladen og dramatisk, og kan tjene en markering af et individs grænser. Grænser, som måske ellers er utydelige. ”Jeg finder mig ikke i noget! Her går grænsen!”
Vreden – og de andre dødssynder – udtrykker menneskelige dispositioner, tilbøjeligheder, som ikke er syndige eller forkerte som sådan, men som i sig rummer både positive og negative muligheder for at komme til udtryk. Problemet opstår, når tilbøjeligheden overtager et menneske; når mennesket fx i vrede mister besindelsen eller lader langvarig, indestængt vrede transformeres til bitterhed.
Vreden – og de andre dødssynder – udtrykker menneskelige dispositioner, tilbøjeligheder, som ikke er syndige eller forkerte som sådan, men som i sig rummer både positive og negative muligheder for at komme til udtryk. Problemet opstår, når tilbøjeligheden overtager et menneske; når mennesket fx i vrede mister besindelsen eller lader langvarig, indestængt vrede transformeres til bitterhed.
Vrede er bare vrede. En følelse. Kig på den. Den er muligvis grim, deform, svær at styre. Den kan ikke bortreguleres. Den kan ikke forbydes. For den er der. Hos dig og hos andre.
Og der er meget, meget, meget mere at sige om den, end jeg kan nå her.
Lise Lotz, akademisk medarbejder
Studenterpræst Nicolai Halvorsen og akademisk medarbejder Lise Lotz skriver et afsnit på skift hver uge og vores bidrag til føljetonnen vil være ordnet efter de syv dødssynder: hovmod ("superbia"), griskhed ("avaritia"), nydelsessyge ("luxuria"), misundelse ("invidia"), frådseri ("gula"), vrede ("ira") og ladhed ("acedia").
Ingen kommentarer:
Send en kommentar