Jeg har i mine tidligere klummeafsnit bevæget mig omkring nogle af pilgrimvandrerens syv nøgleord. Den planlagte og bevidste gang ad en kortere eller længere vej kan på en god måde flytte vandrerens fokus til andre områder, end dem, der får mest opmærksomhed i det daglige liv.
Dagens fokusområde er ”bekymringsløshed”, billedmæssigt og konkret symboliseret ved pilgrimmens bredskyggede hat. Den værner mod sol og regn, og gør vandreren i stand til at leve i nuet uanset vejret – altså de ydre omstændigheder.
Nu kan der jo være al mulig grund til at bekymre sig. Får jeg mon mad i aften? Bliver min mor rask? Kan jeg bestå eksamen? Får jeg styr på julegaverne i tide? Og det skal man ikke holde op med. Bekymring er jo et tegn på at man er til stede i sit liv og ikke er ligeglad.
Men de fleste af os kunne nok sætte pris på en pause fra de evindelige bekymringer. Det er slet ikke så let, for de sniger sig jo ind på os. Men det viser sig, at det faktisk er muligt, at skabe sig et afgrænset bekymringsløsheds-rum, når man giver sig selv den opgave at gå. Bekymringerne forsvinder ikke, men de kan sættes på stand-by for en stund så man i højere grad bliver i stand til at leve i nuet – at gribe dagen; ”Carpe Diem”. Det frisættende er i høj grad, at det rum, som man skaber, har en kendt ramme. Man kan være forvisset om, at bekymringerne og grundene til dem, er der endnu, når man vender tilbage fra sin vandring, men at de måske også kan være lidt nemmere at håndtere, når de har været lidt på afstand.
Lad nissehuen være din bekymringsløshedshat i december, og gå hen og giv dig selv – med eller uden alkohol i blodet – pauser fra bekymringerne. Det er en dejlig gave, som kan bruges igen og igen.
I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?[…] Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matt. 6, 31-34)
Lise Lotz, akademisk medarbejder for studenterpræsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar