XI – Jeg er vejen og afvejen…

Det er svært ikke at bemærke, at det snart er jul. Derfor slutter vores føljeton om også – vi er ved vejs ende. Vi er nået frem til begyndelsen – fødslen. Snart vil mange fejre Jesu fødsel på mangfoldige måder og selvom gaveræs og julestress må høre til denne verdens og syndens perversioner, så hænder det måske at Stella eller en anden almindelig medicinstuderende ser Guds lys, gennem de flimrende tåger af cellebiologien.

Julen handler ikke (kun) om at drikke og æde. Den handler heller ikke om vores veje og planer. Men Julen er kristeligt set et udtryk for at Gud er steget ned (gået?) fra sin himmel, for at komme os i møde. Det kan virke meget forstyrrende, så kan vi lære det. Det er ikke os der styrer alting.

Men er det en grund til panik eller tro og håb? ”God is driving”

Glædelig jul til alle og et digt:

Jeg er vejen og afvejen –
ad vilde stier fører jeg dig

langs sjælens motorveje
trækker jeg dig ud gennem
blodets blindgyder

og selvom du vågner
blandt nisser med
julebryg og skalpeller

så er jeg med dig
på vejen
alle sekunder
indtil vejens
ende

Nicolai Halvorsen, studenterpræst