Afsnit II
Vi lever i tallenes tid. Tal styrer vores verden; først og fremmest i form af penge. Vi er drevet af + tal; alle vil helst have + på kontoen. Så man kunne sige, at overskuddet, de positive tal, er vores Gud. Det er det, som driver os frem og rundt i manegen. Men måske er der også andre ting i livet – som vi sjovt nok så også kalder værdier.
I løbet af min voksentid har tallet to fået større og større magt. De fleste pc'er, internettet og anden digital baseret information bygger på forskellen mellem 0 og 1. Men har det noget med religion at gøre – ikke uden videre.
Man kunne symbolsk måske sige, at systemer med to sider, det man kalder binære systemer også er kendt fra religionen: Gud – djævel, lys- mørke, liv–død, frelse–fortabelse … fortsæt selv.
En af mine gamle teologiske lærere sagde at to er djævlens tal. Måske handlede det om at Gud i den kristne tradition er tre-enig. En Gud i tre former. Måske handler det om, at de dualistiske verdensbilleder, der fundamentalt mener at verden udspringer af en evig modsætning mellem f.eks. lys og mørke, at de er diabolske, fordi de giver mørket en selvstændig skabende kraft.
Indenfor de såkaldt monoteistiske religioner, dem der tror på en Gud, som altings skaber og ophav, stammer alt fra en kilde. Det giver nogle problemer med det onde, som så også må stamme fra Gud. Derfor kunne det være lettere at have to eller flere guder eller magter. En for det gode og en for det onde.
Men det gav også nogle fordele, at samle al magt i én Gud. Det gjorde verden mere enkel, og især da det var en overjordisk Gud, der havde skabt verden og var forskellig fra den skabte verden. Det betød, at verden blev almindelig, den kunne forvaltes uden frygt for at man fornærmede en Gud.
I samfund hvor naturen blev behersket af forskellige guder eller ånder, der f.eks. boede i træerne eller i stenene, skulle man passe meget på ikke at fornærme en guddom. Så i den forstand var monoteisme – at der kun er en Gud – en lettelse og en forenkling. Og så kunne man lettere udnytte naturens ressourcer.
Det har vi nu drevet for vidt, men det er en anden sag.
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar