Søren Fauli sagde det så klart og tydeligt i Mads & Monopolet (radioprogram på DR’s P3 som podcastes) i lørdags: der er gode hemmeligheder og der er dårlige hemmeligheder. De gode er dem, som du får det godt af at tænke på; de dårlige er dem, som du får det dårligt af at tænke på. Og de dårlige gælder det om at fortælle til andre. Det hjælper.
Sådan! Enkelt og klart. Søren Fauli har lært sine børn denne skelnen, og det er da også en skelnen som fx bruges i foreningen Børns Vilkår. Det er en skelnen, som er god at give videre til børn, men mange voksne har måske også brug for at få gjort det klart, at de forskellige typer af hemmeligheder skal behandles forskelligt.
Problemet er selvfølgelig, at det kan være rigtig svært at dele dårlige hemmeligheder. Hvis jeg har en rigtig dårlig hemmelighed, får den mig jo netop til at få det rigtig dårligt ved at tænke på den, og så er der en vis risiko for, at jeg prøver at undgå at tænke aktivt på den. Og når en dårlig hemmelighed bliver skubbet ud i bevidsthedens mørke, så er der også en vis risiko for, at jeg slet ikke er i stand til at tale om den.
Det første – ofte besværlige og smertefulde – trin hen imod at komme en dårlig hemmelighed til livs er altså i første omgang at turde tænke på den, selvom man får det dårligt af det.
Næste omgang kan være at dele hemmeligheden.
Og her kommer studenterpræsten ind som en mulighed. Studenterpræsten er en mester i at lytte til dårlige hemmeligheder. Ansat til og trænet i at rumme urummelige historier. Præsten er øvet i at skabe rum, hvor hemmeligheder kan blive røbet, delt, erkendt, talt om, få sat ord på.
Du er velkommen!
Lise Lotz, akademisk medarbejder
Sådan! Enkelt og klart. Søren Fauli har lært sine børn denne skelnen, og det er da også en skelnen som fx bruges i foreningen Børns Vilkår. Det er en skelnen, som er god at give videre til børn, men mange voksne har måske også brug for at få gjort det klart, at de forskellige typer af hemmeligheder skal behandles forskelligt.
Problemet er selvfølgelig, at det kan være rigtig svært at dele dårlige hemmeligheder. Hvis jeg har en rigtig dårlig hemmelighed, får den mig jo netop til at få det rigtig dårligt ved at tænke på den, og så er der en vis risiko for, at jeg prøver at undgå at tænke aktivt på den. Og når en dårlig hemmelighed bliver skubbet ud i bevidsthedens mørke, så er der også en vis risiko for, at jeg slet ikke er i stand til at tale om den.
Det første – ofte besværlige og smertefulde – trin hen imod at komme en dårlig hemmelighed til livs er altså i første omgang at turde tænke på den, selvom man får det dårligt af det.
Næste omgang kan være at dele hemmeligheden.
Og her kommer studenterpræsten ind som en mulighed. Studenterpræsten er en mester i at lytte til dårlige hemmeligheder. Ansat til og trænet i at rumme urummelige historier. Præsten er øvet i at skabe rum, hvor hemmeligheder kan blive røbet, delt, erkendt, talt om, få sat ord på.
Du er velkommen!
Lise Lotz, akademisk medarbejder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar