At læse for lidt, for meget – eller forkert…

Myter XIV

Vi er ved at være færdige med forårets klummerække. Vi har forsøgt at ”buste” eller bekræfte nogle populære myter. Vi håber at du, kære læser, har været underholdt, ja, måske er du ligefrem blevet en smule klogere eller har fået noget at tænke over. 

Det sidste vil vi gerne beklage, da tænkning  jo er stærkt forstyrrende for yngre medicinstuderende. Du, som har travlt med at memorere lærebøgerne i cellebiologi, anatomi eller andre vigtige sager, kan jo ikke bruge mentale kræfter på at tænke…

Derfor vil jeg afstå fra at komme med endnu en myte i dag. Nok er nok. I stedet vil jeg henvise til en øvelse, der er god i pauserne i læsningen: Fokusér på din vejrtrækning. 

Og så alligevel. Noget af det, som måske forstyrrer dig, er uro og stress. Rigtig mange studerende har det i nogen grad og en del har det i svær grad, og det er noget hø. Efter min erfaring forsøger rigtig mange at handle sig ud af det ved at forsøge at læse mere, hvilket er en dum idé. Hvis nogen mener, at I læser for lidt, så er det en myte. Måske læser ganske få af jer for lidt, men de fleste læser for meget.

Men det værste er, at det virker som om, alle synes, at de læser for lidt, selvom det ikke er problemet. En del læser bl.a. derfor forkert, fordi de altid har en følelse af at være bagud. Den følelse er ikke motiverende for læsningen. Sørg derfor for at lave et realistisk pensum i forhold til, hvad du kan nå. 

Drop perfektionismen og drop forsøget på at kontrollere det, du ikke kan kontrollere. F.eks. om du dumper eller består. Det bestemmer andre. Du bestemmer derimod, hvordan du læser, og hvordan du har det, mens du læser.

Men tillykke til dem, der har overstået deres eksamener og alt det bedste til dem, der endnu har nogen til gode. Husk at eksamener og karakterer er ikke det vigtigste her i livet.

Rigtig god sommer og på gensyn!

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen
Studenterpræst

P.S. Jeg holder ferie i uge 28-30 (8.-29. juli)

Internettet gør os dummere...

Myter XIII

I sidste uge skrev Lise omSøren Kierkegaard, og det bliver nok ikke det sidste vi skal høre om ham i år, selvom 200 års fødselsdagen nu er blevet fejret.  Jeg vil ikke bidrage til tumulten om SAK, men Lises spørgsmål om det vanskelige ved at læse Kierkegaard fik mig til at tænke på noget. 

Læser unge mennesker egentlig bøger? Andet end pensum? Har de sværere ved at koncentrere sig om lange og vanskelige tekster end tidligere, og skyldes det, at man hele tiden er online og forstyrres af telefoner, sms’er mails, Facebook og Twitter?  Eller formuleret som en myte: Er det en myte, at nutidens bestandige onlineaktivtet påvirker koncentrationsevnen?

Ja, det synes jeg selv den gør, men er det sandt?  Jeg møder en del unge, der har svært ved at koncentrere sig, men hvis man foreslår dem at slukke for mobilen og logge ud af Facebook og andre sociale – og forstyrrende medier – så synes de jeg er åndsvag.  Det er jo ikke en mulighed! Så dør man. 

Eftersom jeg selv er blevet påvirket af internettet med de hurtige, men overfladiske svar og derfor finder al materiale til disse klummer i en hurtigt og panisk googling af nettet, så har jeg ikke rigtigt kunne finde gode videnskabelige undersøgelser. 

Der er givetvis lavet nogle, men jeg har ikke kunnet finde dem. Men jeg har fundet noget. Den amerikanske it-journalist og forfatter Nicholas Carr skrev for nogle år siden bogen The Shallows: What the Internet IsDoing to Our Brains, hvor han har undersøgt sagen og talt med videnskabsfolk, der har undersøgt sagen.  Han tenderer som jeg i retning af at bekræfte myten. Vi bliver overfladiske (deraf bogens navn) af de bestandige forstyrrelser og undersøgelser viser at internet og onlineaktivtet påvirke koncentrationsevnen.

En anden artikel i the Guardian, Is technology and theinternet reducing pupils' attention spans? af Duncan Jeffries, er stort set på samme linje, men mener dog at sagen må nuanceres. Man kan også meget godt med internet og mere forskning behøves.

Og sådan er der en række artikler og undersøgelser, der viser at det tilsyneladende har en negativ effekt på koncentrationsevnen. Men der er nok mere at sige om det. 

Så selvom vi kan konkludere, at det nok er sandt, at bestandig onlineopkobling påvirker koncentrationsevnen negativt, så kunne der givet bruges mere forskning. Ideen er hermed givet videre. 

En af de mere interessante tilgange var Paul Miller – en ung teknologijournalist og redaktør på ”The Verge”. Han forlod internettet fuldstændigt (heller ingen mail – kun snail-mail) et helt år og har skrevet om det: I’mstill here: back online after a year without the internet. Det er ret sjovt at læse, hvis man kan koncentrere sig så langt.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen
Studenterpræst

Søren Kierkegaard er slet ikke så svær at forstå...

Myter XII
Som du måske har opdaget, så har Søren Kierkegaard haft rund fødselsdag. 200 år blev han den 5. maj, og han er blevet fejret behørigt i visse kredse med foredrag, bogudgivelser, radioprogrammer, kronikker, debatter, gudstjenester og meget andet. Politiken tilegnede hele lørdagens bogtillæg til den lille (ca. 150 cm høj) store tænker; det hele udført af bladtegneren Philip Ytournel. Det kom der nærmest en ”graphic novel” ud af. Fremragende!

Kierkegaard, verdens centrum. Fra Corsaren 1846.

Er han så til at forstå, den gode Kierkegaard? Er det en myte, at han er svær at læse? Eller en myte, at han har noget meningsfyldt at fortælle enhver af os?

Stadig verdens centrum. Fra virkeligheden 2013.

Det er svært at svare på. Kierkegaard kan være indviklet; meget indviklet. Men han kan også være både præcis og morsom, som her, hvor han lader en gruppe mænd mødes over et godt måltid, og hvor deres stemmer i samtalen bliver til Kierkegaards komplekse udlægning af et emne så vanskeligt, komplekst og uudtømmeligt som ”Kvinden”:

Regine Olsen. Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. (Fra Enten-Eller, 1843)

Saa spiste de da. Snart havde Samtalen flettet sin skjønne Krands om Gjesterne, saa de sadde bekrandsede; snart var Samtalen forelsket i Maden, snart i Vinen, snart i sig selv, snart var det som vilde den betyde Noget, snart igjen betydede den slet Intet. Snart viklede Indfaldet sig ud, hiint pragtfulde, der kun blomstrer eengang, hiint zarte, der lukker sig strax; da lød der et Udbrud af den Spisende: disse Trøfler ere superbe, nu et Tilraab af Verten: denne Chateau Margeaux! Nu var Taffelmusikken bleven borte i Larmen, nu lød den atter. Snart stod Tjenerskabet stille som in pausa i det afgjørende Øieblik, naar en ny Ret sattes frem eller en ny Viin bødes og nævntes ved Navn, snart blev der atter travlt. Nu indtraadte Tausheden et Secund, da gik atter Musikkens oplivende Aande over Gjesterne. Nu kastede den Enkelte sig med en dristig Tanke i Spidsen for de Samtalende og de fulgte ham, næsten glemmende Maden, og Musikken lød bag efter som den lyder efter de Stormendes Jubel, snart hørtes kun Glassenes Larm og Tallerknernes Klang, og Spisningens Gjerning skete taus, kun understøttet af Musikken, der festlig gik foran og atter kaldte Samtalen frem. – Saaledes spiste de. (Fra Stadier på Livets Vei, 1845)

I mine øjne er en af Kierkegaards mest fremragende kvaliteter, at han er så dygtig en iagttager af mennesker og deres styrker og svagheder – hans egne inklusive. Hvis man - ligesom den gode Søren - er både reflekteret og selvoptaget, kan det at læse hans tekster være som at se sig selv i et nyt og klart lys. Findes der noget bedre?

Stranger in the Mirror. Chris Peters.

Jeg forestiller mig, at man i andre kredse slet ikke har opdaget jubilæet.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarbejder

Sicilianske elskere og trafikanter

Myter XI

Hjemmekommet efter en dejlig ferie på Sicilien, hvor vi hverken så noget til mafiaen (den ser man som regel ikke) eller var udsat for passionerede sicilianske elskere.  Faktisk var der flere ret bløde og venlige mænd blandt især de unge af slagsen, vi mødte. Men det kan jo skyldes at min kone og jeg er blevet så gamle, at selv sicilianere synes vi skal behandles med respekt og ikke som objekter for aggressiv flirt. 

Men hjemkommet fra solens land, er det svært at finde på myter at be- eller afkræfte. De mange studerende som i stigende grad befolker gangene på Panum og forårets komme fortæller, at eksamenstiden nærmer sig. Jeg overvejede derfor at skrive om læseteknik. Er det er myte, at man skal læse 20 timer om dagen for at bestå 3. semester?  Eller måske bare: Er det sundt at læse medicin? – Men det var for vanskeligt og potentielt deprimerende. Det krævede også for omfattende studier, så det må vente.

Så derfor vender jeg tilbage til italienerne, for det er ganske vist: De kører mere aggressivt i bil. Ikke dem alle, men i højere grad end danskere. Hvor mange gange har jeg ikke haft en bil liggende 25 cm bag min, lurende på første mulighed for at overhale. Det er ret stressende. Det var derfor godt vi skulle hjem efter en uge, for jeg var begyndt at køre næsten som dem.

 Men hermed har jeg så dagens myte. Kører italienere bedre eller dårligere end danskere? Vi synes jo vi danskere er gode til alt, men vi kører jo ret kedeligt og der dør for mange i trafikken. Men denne myte er heldigvis meget let at skyde ned. Vi kører meget bedre. Faktisk dobbelt så godt, hvis man ser på antallet af dødsfald i trafikken. Selvom det er svært at opgøre præcist, så viser en glimrende statistik på Wikipedia, at vi er bedre. Pr. 100.000 indbyggere har vi 3,1 dødsulykke pr år, mod Italiens 8,7. Opgør man det pr. 100.000 køretøjer, så har vi samme billede. Danmark 6,1 mod Italien 12. Desværre er der ikke opgørelser over dødsfald på 1. mia. kørt vejkilometer for de to lande.

Men jeg elsker alligevel Italien og den statistik viser, at det nok også handler om penge, bilernes kvalitet osv. Verdensgennemsnittet er 20,8 dødsfald pr. 100.000 indbyggere og for samme antal køretøjer ligger vi helt oppe på 93,3.  Desværre er der ingen tal for Vatikanet. Men de ligger nok helt i toppen. Og det er nok ikke fordi meget religiøse mennesker kører bedre.  

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst

Funny because it's true?

Myter X

Nicolai holder ferie på Sicilien og er derfor ikke på banen i dag med et afsnit i føjljetonnen om myter. Det kunne være fristende at tage hul på myterne og fordommene om sicilianere – er de ikke alle sammen passionerede elskere og/eller en brutale medlemmer af Familien? – og måske udvide med forestillinger om fx tyskere – er de ikke humorforladte og dræbende overgrundige?

Klik på billedet for at se det hele.

Inspireret af den seneste uges begivenheder kunne man videre gøre sig tanker om tjetjenske muslimer eller om kioskejere, der hedder Mustafa, og som kommer fra et fjernt land. Man kunne jo udvide repertoiret og fortælle vitser om forskellen på mænd og kvinder. Man kunne gøre sig munter over hundeelskere kontra katteelskere. Eller om skolelærere og politikere.

Somme tider er den slags generaliseringer morsomme; andre gange dødsens alvorlige. Somme tider kan forenklinger af virkeligheden gøre, at det overhovedet er muligt at tale om den hyperkomplekse virkelighed, som vi lever i; andre gange vil forenklingerne lægge sig som en løkke om halsen på en nuanceret diskussion.

Øvelsen er vel at rumme både forenklingerne og nuancerne og at kende deres respektive berettigelse. Forenklinger kan være nødvendige som redskaber for en teoretisk, ideologisk samtale. I mødet med et konkret menneske må forenklingerne og myterne vige til fordel for en åbenhed for alle de besværlige nuancer og uregelmæssigheder, som ethvert menneske indeholder, uanset om vedkommende er mafioso, tysker, tidligere sultan, bombemand, fra Mars eller Venus, mere til Fido end til Kitty, Bondo eller Corydon. 

Klik på billedet for at se det hele.

Eller om det er dig eller mig.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarb.