Som du måske har opdaget, så har Søren Kierkegaard haft rund fødselsdag. 200 år blev han den 5. maj, og han er blevet fejret behørigt i visse kredse med foredrag, bogudgivelser, radioprogrammer, kronikker, debatter, gudstjenester og meget andet. Politiken tilegnede hele lørdagens bogtillæg til den lille (ca. 150 cm høj) store tænker; det hele udført af bladtegneren Philip Ytournel. Det kom der nærmest en ”graphic novel” ud af. Fremragende!
Kierkegaard, verdens centrum. Fra Corsaren 1846. |
Er han så til at forstå,
den gode Kierkegaard? Er det en myte, at han er svær at læse? Eller en myte, at
han har noget meningsfyldt at fortælle enhver af os?
Det er svært at svare på.
Kierkegaard kan være indviklet; meget indviklet. Men han kan også være både
præcis og morsom, som her, hvor han lader en gruppe mænd mødes over et godt
måltid, og hvor deres stemmer i samtalen bliver til Kierkegaards komplekse
udlægning af et emne så vanskeligt, komplekst og uudtømmeligt som ”Kvinden”:
Regine Olsen. Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. (Fra Enten-Eller, 1843) |
Saa spiste de da. Snart havde Samtalen flettet sin
skjønne Krands om Gjesterne, saa de sadde bekrandsede; snart var Samtalen
forelsket i Maden, snart i Vinen, snart i sig selv, snart var det som vilde den
betyde Noget, snart igjen betydede den slet Intet. Snart viklede Indfaldet sig
ud, hiint pragtfulde, der kun blomstrer eengang, hiint zarte, der lukker sig
strax; da lød der et Udbrud af den Spisende: disse Trøfler ere superbe, nu et
Tilraab af Verten: denne Chateau Margeaux! Nu var Taffelmusikken bleven borte i
Larmen, nu lød den atter. Snart stod Tjenerskabet stille som in pausa i det
afgjørende Øieblik, naar en ny Ret sattes frem eller en ny Viin bødes og
nævntes ved Navn, snart blev der atter travlt. Nu indtraadte Tausheden et
Secund, da gik atter Musikkens oplivende Aande over Gjesterne. Nu kastede den
Enkelte sig med en dristig Tanke i Spidsen for de Samtalende og de fulgte ham,
næsten glemmende Maden, og Musikken lød bag efter som den lyder efter de
Stormendes Jubel, snart hørtes kun Glassenes Larm og Tallerknernes Klang, og
Spisningens Gjerning skete taus, kun understøttet af Musikken, der festlig gik
foran og atter kaldte Samtalen frem. – Saaledes spiste de. (Fra Stadier på Livets Vei, 1845)
I mine øjne er en af
Kierkegaards mest fremragende kvaliteter, at han er så dygtig en iagttager af
mennesker og deres styrker og svagheder – hans egne inklusive. Hvis man -
ligesom den gode Søren - er både reflekteret og selvoptaget, kan det at læse hans
tekster være som at se sig selv i et nyt og klart lys. Findes der noget bedre?
Stranger in the Mirror. Chris Peters. |
Venlig hilsen
Lise Lotz
Akademisk medarbejder
Akademisk medarbejder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar