Forbud og overtrædelser

De ti bud i 2011 – opsamling og tilføjelser III

I dag skal det handle om forbuddets natur. Hvad er det forbud gør? Andet end at forbyde noget. De ti bud – som er semesterets tema - er formuleret som forbud. ”Du må ikke…”

Forbuddet forudsætter en vilje og et valg. Dermed forudsætter den også bevidsthed; at der forud for handlingen finder en overvejelse sted. Forbuddet påbyder en at afstå fra en handling. Det er ganske simpelt, men hvad nu hvis der ikke var noget forbud? Hvordan ville jeg så tænke om handlingen?

Det er ganske velkendt, at forbud skaber opmærksomhed mod det forbudte. Handlingen bliver tematiseret og dermed skærpes valget – i hvert fald psykologisk. Vi kender det fra børn og måske fra os selv, at forbud vækker en nysgerrighed. Hvad mon der sker, hvis jeg bryder forbuddet? Så i en vis forstand sætter forbuddet fokus på den forbudte handling.

Don't think about a pink elephant

Forbuddet sætter handlingen som forbudt. Dermed sætter den et skel og et valg. Den gør vores liv mere bevidst, fordi den får os til at tænke over vore handlinger. Hvis alle bare uden overvejelser gjorde det rigtige, ville vi være gode men bevidstløse. Forbuddet skaber en bevidsthed omkring de handlinger vi kan foretage os. Man kunne sige at forbuddet skaber samvittigheden.

Hvis man kigger på Biblen, er det allerførste forbud interessant. Allerførst da Gud havde skabt Adam og Eva og slipper dem ud i Paradisets have, da er der et forbud. De må ikke spise af træet midt i haven, træet til kundskab om godt og ondt. Problemet er, at hvis de ikke kender forskel på godt og ondt, så er de uskyldige i bevidstløs forstand, og forbuddet vil ikke give mening. Men hvis forbuddet skaber bevidsthed om valget, dette enten–eller, så kan man sige, at Gud selv ved sit forbud skaber overtrædelsens mulighed. Det har Søren Kierkegaard skrevet en hel del om i bl.a. i bogen ”Begrebet angest”.

Nu er det ikke forbuddet alene, som er virksomt. Som regel følger der en trussel om straf, hvis forbuddet overtrædes. Adam og Eva blev truet med døden, noget de heller ikke kunne vide, hvad var.

Men for os andre er straffen ofte klar nok. Hvis du snyder til eksamen, bliver du smidt ud af studiet.

Forbuddet virker således i kraft af frygt for straf. Dette er nødvendigt, fordi vi ikke er perfekte og ikke lever i en perfekt verden. Men det er ikke juraen, men psykologien som her skal interessere os.

Forbud giver os en forståelse af rigtigt og forkert, men det kan ofte – især hos børn – føre til identifikation. Hvis jeg gør det rigtige, er jeg rigtig. Gør jeg det gode, så er jeg god. Og omvendt, gør jeg ikke det gode, men det onde er jeg ond eller et dårligt menneske. Har man altid fået at vide, at man ikke var god nok, blev man altid skældt ud, så sætter det sig som skam. Man ser sig selv med den dømmende omverdens øjne, og finder intet godt. Jeg er dum, grim, uduelig osv. – og selvom man bliver medicinstuderende, og knokler for at gøre det godt, så er det aldrig godt nok.

Men det er ikke mennesker, der er forkerte. Det er handlingerne. Mennesker er, som de er, og de kan være tåbelige, søde, svage, modige, feje, kærlige og tankeløse. Ofte er vi det alt sammen i større eller mindre grad. Derfor er kærligheden det, som kommer både før og efter forbuddet. Kærlighed er lovens fylde.

For kærlighed er det at kunne se mennesker og sig selv, som andet end deres handlinger. Guds kærlighed er derfor større end Guds lov, ellers var vi helt fortabte.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst