Afsnit XI – Fyrre

Bibelske nøgletal – Religionen og tallene

Nu speeder vi yderligere op og springer endnu flere tal over. MOK-semesteret er ved at være slut og vi skal lige have nogle af de store, spændende tal med inden alt går op i eksamenslæsning, julegaveindkøb og andre decemberglæder.

Tallet fyrre er et interessant tal, som findes og bruges mange steder i en kristen sammenhæng. Tallet kan forstås som produktet af fem og otte.

Som jeg tidligere skrev om tallet fire, så symboliserer det tal det jordiske, det skabte, som på en gang er fuldendt og afhængigt. Afhængigt af Gud. Tallet fem symboliserer – udover det, som Nicolai skrev om, da han udfoldede sider af femtallets betydning – det skabte PLUS det ekstra, som Gud kan tilføre, nemlig den mærkelige ting ”nåde”. Nåde er det ekstra, det ufortjente, det uforklarlige, det som gør, at liv kan opstå som et mysterium vi ikke kan begribe, men bare tage imod.

Otte kan i denne sammenhæng forstås som fornyelsens og overflodens tal. Efter syv dages perfekt skabelse er den ottende dag den ekstra; en ny uge begynder.

Og når vi så ganger fem med otte og får fyrre, så har vi et tal, med et komplekst indhold. Nåde og fornyelse.

HUSK! Vi taler mytologisk sprog her! Ikke naturvidenskabeligt og rationelt!

Tallet fyrre går igen og igen i de bibelske fortællinger: da Noah har bygget arken efter anvisninger fra Gud regner det i fyrre dage og fyrre nætter, så alle væsener – der ikke er ombord i den store redningsflåde – udslettes fra jordens overflade. her kan vi i høj grad tale om fornyelse: hele kloden udslettes og fornys med Noahs mellemkomst.

Måske kan den nådige mangel på total udslettelse efter den bibelske klimakatastrofe give håb om, at vi heller ikke skal dø alle sammen i hverken 2012 eller i anden nær fremtid…

En anden markant brug af en fyrre dage lang prøvelsesperiode, der indvarsler fornyelse, er fastetiden op til den kristne påske. Periodens længde er begrundet af fortællingen om Jesus, der drager ud i ørkenen, og opholder sig der i fyrre dage uden at få vådt eller tørt.

Mens han er der, møder han Satan selv, der i flere omgange forsøger at friste ham til at tage den nemme vej ud fx ved at omdanne stenene i ørkenen til brød.

Satan forsøger at få Jesus til at bruge sin magt til at redde sig selv materielt, fysisk, men hans forsøg bliver afvist, og Jesus kommer efter de fyrre dage fornyet tilbage til sin (u)almindelige tilværelse. På samme måde er fasten en fyrre dages prøvelsesperiode, som fører frem til fornyelsens store højtid påske og – med lidt held? – et fornyet syn på livet.

Lise Lotz, akademisk medarbejder