Studenterpræsten

Afsnit X: Syv

Vi har tidligere skrevet om de syv dødssynder. Vi er flere der har set filmen Seven. Vi er nogle der har set filmen Det syvende segl. Jeg og mange andre holder meget af De syv samuraier. Til gengæld har vi ikke set filmen seven pussy one dick.

Men alligevel henslæber vi livet – i munterhed og sorg – i uger, der alle har syv dage. Og det skyldes som alle ved religion. En gang i Australien hørte jeg en sige, at hvis du regner din uge i 7 dage, så er du jøde, kristen eller muslim; selvom 7-dages ugen nu bruges over det meste af verden, så er der stadig folk, der bruger andre kalendere. Historisk har man i Kina f.eks. haft uger på 5,10 og 30 dage og Igbo folket fra Nigeria har en 4 dages uge. Her har det været tradition at opkalde børn efter den ugedag de var født. I så fald skulle jeg havde heddet Nicolaifredag

Men syv er selvfølgelig tallet fra den jødisk-kristne kultur, fordi det tog Herren seks dage at skabe jorden og han hvilede på den syvende (1. Mosebog kap. 2, v. 1). Og det indskærpes senere at fordi Herren hvilede, så skal folket også gøre det (2.mos 31:13-17). I kristendommen overtager man de syv dage, men flytter helligdagen til søndag, fordi det er Herrens dag, den dag Jesus opstod fra de døde. Eller rettere den dag kvinderne kom ud til graven og fandt at den var tom ( Markusevangeliet kap. 16, v. 1- 2). Her angives det, at det er lige efter sabbat og at det er den første dag i ugen. Det er nok en overraskelse for de fleste at Søndag er den første dag i ugen. Men også på dette punkt er Danmark blevet sekulariseret, idet det pr 1. jan. 1973 i overensstemmelse med ISO 8601 blev indført at mandag skulle være den første dag i ugen.
Men lad mig slutte med et andet syvtals symbolik. I Det ny Testamentes sidste bog. Johannes Åbenbaring, som er en vision med en masse talsymbolik, pålægges det Johannes at skrive til de syv menigheder i Asien. Der er rigtig mange syvtaller: Syv engle, syv lysestager og altså syv menigheder. Hele skriftet er således en slags brev, men i kap. 2 gives der mere specifikke anvisninger.

Dette vil jeg nu ikke gå mere ind i, men blot nævne at Grundtvig på sin egen sære måde brugte dette som en slags historisk profeti om kristendommen som bevægede sig gennem syv geografiske menigheder/lande og sprog, alt efter hvor kristendommen i en given epoke havde haft føringen. Denne skabelon brugte han så til at skrive en slags kirkehistorie på vers Kristenhedens Syvstjerne hed den. Jeg kan nævne at den sjette menighed var den nordiske ( og Grundtvigs egen tid), den syvende antog han ville komme i Indien. Men ikke i Kina, for der havde de te, politi og eksamener.