Afsnit XI – Fyrre

Bibelske nøgletal – Religionen og tallene

Nu speeder vi yderligere op og springer endnu flere tal over. MOK-semesteret er ved at være slut og vi skal lige have nogle af de store, spændende tal med inden alt går op i eksamenslæsning, julegaveindkøb og andre decemberglæder.

Tallet fyrre er et interessant tal, som findes og bruges mange steder i en kristen sammenhæng. Tallet kan forstås som produktet af fem og otte.

Som jeg tidligere skrev om tallet fire, så symboliserer det tal det jordiske, det skabte, som på en gang er fuldendt og afhængigt. Afhængigt af Gud. Tallet fem symboliserer – udover det, som Nicolai skrev om, da han udfoldede sider af femtallets betydning – det skabte PLUS det ekstra, som Gud kan tilføre, nemlig den mærkelige ting ”nåde”. Nåde er det ekstra, det ufortjente, det uforklarlige, det som gør, at liv kan opstå som et mysterium vi ikke kan begribe, men bare tage imod.

Otte kan i denne sammenhæng forstås som fornyelsens og overflodens tal. Efter syv dages perfekt skabelse er den ottende dag den ekstra; en ny uge begynder.

Og når vi så ganger fem med otte og får fyrre, så har vi et tal, med et komplekst indhold. Nåde og fornyelse.

HUSK! Vi taler mytologisk sprog her! Ikke naturvidenskabeligt og rationelt!

Tallet fyrre går igen og igen i de bibelske fortællinger: da Noah har bygget arken efter anvisninger fra Gud regner det i fyrre dage og fyrre nætter, så alle væsener – der ikke er ombord i den store redningsflåde – udslettes fra jordens overflade. her kan vi i høj grad tale om fornyelse: hele kloden udslettes og fornys med Noahs mellemkomst.

Måske kan den nådige mangel på total udslettelse efter den bibelske klimakatastrofe give håb om, at vi heller ikke skal dø alle sammen i hverken 2012 eller i anden nær fremtid…

En anden markant brug af en fyrre dage lang prøvelsesperiode, der indvarsler fornyelse, er fastetiden op til den kristne påske. Periodens længde er begrundet af fortællingen om Jesus, der drager ud i ørkenen, og opholder sig der i fyrre dage uden at få vådt eller tørt.

Mens han er der, møder han Satan selv, der i flere omgange forsøger at friste ham til at tage den nemme vej ud fx ved at omdanne stenene i ørkenen til brød.

Satan forsøger at få Jesus til at bruge sin magt til at redde sig selv materielt, fysisk, men hans forsøg bliver afvist, og Jesus kommer efter de fyrre dage fornyet tilbage til sin (u)almindelige tilværelse. På samme måde er fasten en fyrre dages prøvelsesperiode, som fører frem til fornyelsens store højtid påske og – med lidt held? – et fornyet syn på livet.

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Afsnit X – Tallet tolv

Vi springer nu nogle tal over. Det er sikkert uretfærdigt, men vi nærmer os jul og semesterets og føljetonens afslutning så derfor.

Og 12 er mere væsentligt end 8- 11 tilsammen. 12 er et særligt tal. Det er et sublimt tal, der har et perfekt antal divisorer. Det er det laveste tal med nøjagtig seks divisorer og har mange andre matematiske fortrin. Dertil kommer at tolv er målet for et dusin. Og alle medicinstuderende ved hvor mange par ribben, der normalt er i et menneske.

I religionerne er 12 et yndet nummer og givetvis ikke uden forbindelse til tallet matematiske fortrin. Odin havde iflg. nordisk mytologi 12 sønner, den hinduistiske Gud Surya har 12 navne og indenfor Shia-islam har profeten 12 legitime efterfølgere. Også patriarken Jakob fra Det gamle Testamente også havde 12 sønner. Jakob bliver også kaldt Israel og hans sønner udgjorde landets tolv stammer. Derfor spiller 12 et stor rolle i den jødiske og gammeltestamentlige religion.

I forlængelse af dette er det ikke tilfældigt at Jesus har 12 disciple. Fra Det ny Testamentes tid og i århundreder fremover læste man bøgerne vi kalder Det gamle Testamente som profetier. Israels tolv stammer peger frem mod og bliver først fuldt forklaret ved Jesus og hans tolv disciple. Da disse som apostle senere bliver den første kirke, så man Guds kirke præfigureret i Israels tolv stammer. Da Judas Iskariot ryger ud af discipel-skaren må man også vælge en ny, da der skulle være 12. Der var kampvalg mellem Matthias og Josef Barsabbas, og det blev så Matthias der blev valg ved lodtrækning. Matthias har derfor siden været helgen for spil.

I Johannes Åbenbaring – som nævnt sidst et skrift med megen talsymbolik – finder vi en række henvisninger til 12 tallet, som spiller på de 12 stammer og apostle. I kap. 7 får vi at vide at der er 144.000 ( 12x 12.000) beseglede af de 12 stammer. 12.000 fra hver stamme. De 144.000 er førstegrøden af de frelste.

Vi møder også en kvinde i kap. 12, der har en krone med tolv stjerner. Kvinden fremstiller symbolsk jomfru Maria. Da EU’s flag er en cirkel med 12 stjerner, har det fået flere til at overveje om EU er et katolsk projekt. Det er blevet set som symbol på at EU er genrejsningen af det katolske romersk-tyske kejserdømme. Men EU er i samme forbindelse også set som dyrets – antikrists – regering.

(EU-parlamentsbygningen i Strassbourg)

Alt sammen formentlig afvist af både kommissærer og Pave, men benægtelse er jo i konspirationssammenhænge lige så godt som bekræftelse.

Læs evt. mere på http://www.seekingtruth.co.uk/europe.htm

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Den fødende kvinde og dragen
v1 Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. v2 Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. v5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. v6 Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage.

(Johs. Åb. 12,1)

Afsnit X: Syv

Vi har tidligere skrevet om de syv dødssynder. Vi er flere der har set filmen Seven. Vi er nogle der har set filmen Det syvende segl. Jeg og mange andre holder meget af De syv samuraier. Til gengæld har vi ikke set filmen seven pussy one dick.

Men alligevel henslæber vi livet – i munterhed og sorg – i uger, der alle har syv dage. Og det skyldes som alle ved religion. En gang i Australien hørte jeg en sige, at hvis du regner din uge i 7 dage, så er du jøde, kristen eller muslim; selvom 7-dages ugen nu bruges over det meste af verden, så er der stadig folk, der bruger andre kalendere. Historisk har man i Kina f.eks. haft uger på 5,10 og 30 dage og Igbo folket fra Nigeria har en 4 dages uge. Her har det været tradition at opkalde børn efter den ugedag de var født. I så fald skulle jeg havde heddet Nicolaifredag

Men syv er selvfølgelig tallet fra den jødisk-kristne kultur, fordi det tog Herren seks dage at skabe jorden og han hvilede på den syvende (1. Mosebog kap. 2, v. 1). Og det indskærpes senere at fordi Herren hvilede, så skal folket også gøre det (2.mos 31:13-17). I kristendommen overtager man de syv dage, men flytter helligdagen til søndag, fordi det er Herrens dag, den dag Jesus opstod fra de døde. Eller rettere den dag kvinderne kom ud til graven og fandt at den var tom ( Markusevangeliet kap. 16, v. 1- 2). Her angives det, at det er lige efter sabbat og at det er den første dag i ugen. Det er nok en overraskelse for de fleste at Søndag er den første dag i ugen. Men også på dette punkt er Danmark blevet sekulariseret, idet det pr 1. jan. 1973 i overensstemmelse med ISO 8601 blev indført at mandag skulle være den første dag i ugen.
Men lad mig slutte med et andet syvtals symbolik. I Det ny Testamentes sidste bog. Johannes Åbenbaring, som er en vision med en masse talsymbolik, pålægges det Johannes at skrive til de syv menigheder i Asien. Der er rigtig mange syvtaller: Syv engle, syv lysestager og altså syv menigheder. Hele skriftet er således en slags brev, men i kap. 2 gives der mere specifikke anvisninger.

Dette vil jeg nu ikke gå mere ind i, men blot nævne at Grundtvig på sin egen sære måde brugte dette som en slags historisk profeti om kristendommen som bevægede sig gennem syv geografiske menigheder/lande og sprog, alt efter hvor kristendommen i en given epoke havde haft føringen. Denne skabelon brugte han så til at skrive en slags kirkehistorie på vers Kristenhedens Syvstjerne hed den. Jeg kan nævne at den sjette menighed var den nordiske ( og Grundtvigs egen tid), den syvende antog han ville komme i Indien. Men ikke i Kina, for der havde de te, politi og eksamener.

Henvisninger
Oversigt over ugedage hvert år siden 1500
http://www.rmadsen.dk/kal/
Om Igbo
http://en.wikipedia.org/wiki/Igbo_Culture#Calendar
Om uger
http://en.wikipedia.org/wiki/Week
Kristenhedens syvstjerne – se strofe 80 f
http://www.grundtvig-byen.dk/gr/1986.pdf

Afsnit IX: Seks

Der er også interessante ting at sige om tallet seks.

Seks kan opfattes som to plus fire. Totallet handlede om menneskets relation og modsætning til Gud og firetallet om den skabte verden. Sekstallet kan derfor ses som det menneskelige tal; mennesket som uperfekt og i skabelsens vold. Mennesket – og slangen - blev ifølge myten skabt på den sjette dag; seks dage skal mennesket arbejde i sit ansigts sved før hviledagen kommer som den syvende dag.

Den sekstakkede stjerne er kendt som Bethlehemsstjernen, Davidsstjernen – eller jødestjernen. Hvis man tænker sig at fjerne spidserne, får man en sekskantet figur, som minder om en bicelle. Samtidig er det formen på tværsnittet af visse kistetyper. En teori er derfor, at ligesom bilarven ligger i sin celle og venter på at (gen-)fødes som fuldt færdigudviklet bi, ligger den døde i kisten og venter på at genopstå til evigt liv.


Gamle bybrønde var ofte sekskantede og disse brønde – tillige med kilder og søer – blev anset for at være Moder Jords modermund. Når konen på gården skulle føde, var det visse steder skik, at vælte brøndstenen bort.

Ordet er i familie med ordet ”sex”…

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Afsnit VIII: Fem

Efter at Lise skrevom tallet fire i sidste uge, så vil nogle sikkert forvente at der kommer noget om tallet fem. Og det gør der. Fem er ikke et fremtrædende bibelsk nøgletal. Det har symboliseret Jesu fem sårmærker. Og så er der selvfølgelig de fem mosebøger, der kaldes penta-teuchen efter græsk penta + teuchos (volume/bog). Ordet penta forbinder de fleste nok med et pentagram, en femkant. Og pentagrammet forbinder de fleste nok med det okkulte, djævledyrkelse mv. Men det er faktisk en ret ny betydning. Pentagrammet har derimod været kendt meget længe.


I babylonisk religion for ca. 3500 år siden havde pentagrammet astrologisk betydning, idet det henviste til de fem kendte planeter. Astronomisk laver planeten venus noget der ligner et pentagram i dens såkaldte inferiøre conjunktioner i løbet af 13 omdrejninger mod jordens 8. Dette bruges også i astrologi. Pythagoræerne brugte pentagrammet som symbol for lykke og sundhed. De kaldte det Hygieia, der var navnet på sundhedens gudinde og som vi kender som Hygiejne. For de middelalderlige ny-pythagoræere stod spidserne i femkanten for de fem elementer: vand, jord, ild, idé(ånd) og luft. Hvis man tager forbogstaverne af de græske ord i den rækkefølge får man ordet Hygieia.

For Gnostikerne var pentagrammet også symbol på fuldkommenhed eller verdensaltet. I den middelalderlige kristendom brugtes pentagrammet til at beskytte mod hekse og onde ånder, efter den førnænvte symbolisering af Jesu fem sårmærker.

Allerede pythagoræerne og Euclid vidste, at pentagrammet havde særlig affinitet til det gyldne snit.
De fleste kender Leonardo da Vincis berømte mand, der står i pentagrammet i en cirkel. Men det var okkultismen i tidens efter Leonardo, der udviklede tanken om pentagrammet udfra pythagoræernes elementlære.

Senere i 1800tallet kom den forståelse til, at ånden var den øverste spids i femkanten, der tronede over de andre materielle elementer og som sådan repræsenterede den det gode. Men hvis man vendte femkanten, så den havde to spidser op blev det en repræsentation af det onde. I stedet for tegnet på et menneske, blev det tegnet på en ged med to horn.

Og således er pentagrammet blevet forbundet med satanisme, hvilket er ganske forkert.

Nicolai Halvorsen, Studenterpræst