The Sound of Silence - om sprog og kommunikationsformer VI

Kære læser,

Jeg er nødt til at afvige lidt fra skriveplanen. Planen var at skrive noget mere om kommunikation i de sociale medier, men et eller andet sted hørte jeg noget vigtigt: at vor tids største kommunikationsproblem ikke er, at vi har brug for at blive bedre til at få vores budskaber, holdninger, statusopdateringer, ideer ud.

Problemet er, at vi er blevet alt for dårlige til at lytte.

Vi har ikke tid og ro til at lytte ordentligt til de budskaber, som vi bliver bombarderet med fra morgen til aften. Det gælder ikke kun de organiserede reklamebudskaber, tv-udsendelser, radio, aviser mm. men også de langt mere personlige henvendelser, som vi prøver at dele med hinanden. De bliver sorteret og i stor stil omdannet til lydtapeter, der ikke får fokus.

Det er simpelthen svært at få ”ørenlyd”. Svært at få et andet menneskes fulde opmærksomhed. Og tid. Fordi det andet menneske også er så optaget af at få kommunikeret SIN mening, SIN følelse, SIN idé til dig og til alle andre, der vil lytte.

Resultatet er, at mange af os brænder inde med de ting, som vi virkelig har brug for at dele med andre. Det gør vi, fordi de er for vigtige og for følsomme til at kommunikere, når der er fare for, at de bliver afbrudt eller overdøvet. Med tiden bliver vi måske ligefrem så bange for stilhed, at vi undgår den, fordi stilheden lokker de indebrændte tanker frem. De tanker, der indeholder smerte og angst, usikkerhed og tvivl, uro og kaos.

Min lange ordrække, som jo paradoksalt nok er en del af støjbilledet, skal derfor afrundes med en hyldest til stilheden – og en reklame for studenterpræsten som samtalepartner. En af studenterpræstens fineste egenskaber er evnen til at tie stille. Han kan give dig tid og rum til at dele de svære tanker med sig. Han kan lytte. Benyt dig af det!

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Det skabende ord - om sprog og kommunikationsformer V

Kære læser,

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.”

Sådan lyder de berømte første linjer i Johannesevangeliet. Det er oprindeligt skrevet på græsk og ”Ordet” er en dansk oversættelse af det græske ”Logos”. Det har en lidt bredere betydning end ord. Tanke og fornuft er også en del af logos. Men ifølge Johannes er Gud er det fornuftige ordnende sproglige princip, hvilket ikke er helt fremmed for en græsk tankegang. Imidlertid tænker Johannes også på begyndelsen af Det gamle Testamente. I første Mosebogs første kapitel hører vi om Gud, der skaber med sit ord. ”Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.”

Som det blev nævnt i min sidste klumme for 14 dage siden, så er vores dagligsprog og politikernes sprog sjældent sådan. Der er ret skarpe grænser for, hvad vi kan lave om med vores tale. Og statsministeren stod frem og sagde: ”Lad der blive arbejdspladser og fremgang i økonomien” og se, der skete som han havde sagt. Nej, det gjorde det så ikke. Og det er nok heldigt, at vi ikke har den grad af magt.

Men der findes skabende sprog. Ord der skaber, hvad de nævner. Mest håndfast det som sprogforskerne kalder performative talehandlinger: Når en politimand siger ”Du er anholdt”, når man siger ”Ja” foran alteret på forespørgslen om man vil have NN som hos dig står til din ægtemand/hustru. Der er tale om at man skaber en symbolsk – og det kan også være juridisk – realitet med ordene. Det forudsætter en myndighed, hos dem der taler og en særlig situation.

Men der er også blødere situationer, der kan skabe ændringer. Sprog der taler til tro og håb. Tænk på Obamas taler i valgkampen, der fik folk til at føle et håb. Jeg har oplevet mennesker, der ranker ryggen og bliver mere frie efter at have fået en velsignelse. Og man kan høre et digt som skaber den stemning eller den verden det skriver frem. F.eks. følgende af Inger Christensen:

Efteråret findes; eftersmagen og eftertanken
Findes; og enerummet findes; englene,
Enkerne og elsdyret findes; enkelthederne
Findes, erindringen, erindringens lys;
og efterlyset findes, egetræet og elmetræet
findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden
findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,
og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Platforme

- om sprog og kommunikationsformer IV 
 

Kære læser,

Som Nicolai antydede i sidste uge, da han skrev om ”talegaver”, så bruger man sproget forskelligt afhængigt af hvilken sammenhæng man befinder sig i. Talesprog er fx flere ting. Det kan være vores almindelige hverdagstale, som vi bruger indbyrdes helt uformelt, men det kan altså også forstås som det langt mere formelle og ofte svulstige sprog, som anvendes i taler – i sidste uge eksemplificeret ved en politisk tale af statsministeren.

På tilsvarende måde med skriftsproget – og i snævrere forstand det skriftsprog, som vi bruger på internettet. Internettet fyldes i dag i langt højere grad end for bare ganske få år siden af ”brugergenereret stof” og det er nemt for enhver at taste indhold ind, som i løbet af et blink med øjet og et klik med musen er offentliggjort til alverden.

Internettet 2,0 udgøres af et væld af forskellige platforme og muligheder for at bidrage med tekst – og billeder – på nettet, og det er ikke ligegyldigt, hvordan man bruger sproget på de forskellige platforme. Og i videre forstand – hvordan der kommunikeres. For kommunikation er jo ikke kun sprog i form af ord.

Noget som allerede er en anelse old school er at etablere en hjemmeside. Det er i hvert fald so last year at have en hjemmeside, som IKKE er interaktiv. At etablere en helt udynamisk hjemmeside, som kun indeholder information i en envejskommunikationsstrøm – FRA mig TIL dig – det er IKKE 2010-stil. Med mindre altså, at man supplerer med noget andet. Og her kommer Facebook, Twitter, blogs, YouTube og alle de andre sociale netværk ind i billedet.

Studenterpræsten – og studentermenigheden – har en hjemmeside på www.studenterpraesterne.ku.dk, men vi er også til stede på andre platforme. Vi arbejder løbende med at få kommunikeret vores eksistens og vores tilbud ud til vores målgruppe – dig og alle de andre studerende i København – og må derfor også løbende overveje vores sprogbrug.

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Talegaver...

Kære læser,

”Danmark er et godt land at leve i. Vi har bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt. Vi har skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.”

Sådan kan det danske sprog lyde. Men hvad er det, der siges og hvem kunne sige noget på den måde?

Jeg vil straks afsløre, at det er ingen andre end vores egen Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og så er der nok nogen der tænker: ”Det er en tale”, og det er ganske rigtigt og godt set.

Det er talesprog. Korte hovedsætninger og der tales ud fra et vi, som har gjort store ting. Dermed bliver vi, der hører talen, inkluderet. Senere i talen nævnes alle problemerne, for der er også problemer. Rigtig mange problemer. Men taleren vil gøre noget ved sagen. Taleren har løsninger på problemerne, som til slut gentages i en række ”vi skal..” F.eks. ” Vi skal tage et syvmileskridt mod nye moderne sygehuse i hele landet”.

En Lars Løkke-tale kørt igennem ordlegetøjet "Wordle"

Og måske har du gættet det nu. Det er intet mindre end Løkkes tale ved Folketingets åbning sidste år. Jeg vil ikke analysere talen. Meningerne om den var delte. Og det kommer vist ikke bag på nogen.
En sådan tale er en særlig form for sprog. Jeg har allerede bemærket nogle af de retoriske kneb, der bruges for at få tilhørerne med. Men det er også magtens tale. Ikke magtsprog. Men den tale, hvor statsministeren som regeringens leder kommer med redegørelse for "rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger" sådan som grundloven foreskriver.

Det med sygehusene har derfor en anden vægt end, hvis jeg havde sagt det. Lars Løkkes ord har derfor en anden vægt. Men det er dog ikke sådan, at ordene skaber, hvad de nævner. Selvom det på en måde er, hvad Lars Løkke og alle politiske talere forsøger. Med ord at skabe den velvilje hos tilhøreren, som gør at man kan få sin politik igennem.

Obama Rhetoric machine

Men ordene alene kan ikke skabe nye sygehuse og bedre økonomi. Selvom man kan få en følelse af håb og tro på fremtiden gennem sådan en tale. Men her skal man måske tænke på Obama, mere end lille Lars fra Græsted. Men selv Obama har nu problemer med at få realiteterne til at leve op til de ord som gjorde ham til præsident.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Pølsesnak og platforme - Lises intro

Kære læser,

I sidste uge bød Nicolai velkommen og tog hul på efterårets føljeton. I dag er det min tur.

Vi vil på skift skrive om sprog og kommunikation. Nicolai vil have sin særlige vinkel på stoffet, og jeg vil især udbrede mig om de platforme, som man i dag kan bruge når man vil sende en besked til verden. Jeg vil både gøre mig en tanke eller to om det rent generelle, men jeg vil selvfølgelig også snige noget slet skjult reklame – vi er ikke for fine til product placement - for vores aktiviteter på forskellige medier ind i mine indlæg.

Vi føler os jo vældigt fremme på beatet, selvom vi selvfølgelig er smerteligt klar over, at risikoen for at vi bare forkølet prøver at være ”unge med de unge” er overhængende.

Følg med i vores føljeton hér, dér og alle vegne og se om du kan bruge pølsesnakken til noget.

Venlig hilsen

 Akademisk medarbejder

Sproget har mange former

Kære læser


Velkommen til nutiden. Velkommen til efterårssemestret 2010. Hvad enten du er ny studerende eller gammel i gårde, så hjerteligt velkommen til studenterpræstens klumme, der som vanligt vil huse en føljeton over et særligt emne. Undertegnede og min akademiske medarbejder Lise, vil i efterårets MOK på skift skrive om sprog.

Sprog er mange ting og alligevel tænker vi sjældent over det. Vi bruger det sprog vi har lært og som vi har gjort til vores eget. At have et sprog og evnen til at udtrykke sig er måske noget af det mest betydningsfulde for vores art.

Dyr kan også kommunikere, men det menneskelige sprog er efter alt at dømme meget mere avanceret og varieret end alle andre dyrs. Vores sprog er - i modsætning til andre dyrs - et symbolsk sprog. Dermed mener jeg blot, at vi bruger ord – lyde og skrifttegn – der dels ikke ligner det de udtrykker og dels at sprog følger en særlig orden eller et særligt system. Vi har f.eks. navneord, udsagnsord og tillægsord, hvilket ingen dyr har.

Sprog er altså noget meget særligt, men det har også mange forskellige former. Der er - som de nye studerende nu skal lære – fagsprog.: lægelatin – ikke blot manus og caput, men også medulla oblongata, cerebellum, glandulla lacrimalis og vagina.

Ja, det sidste kendte du jo nok i forvejen. Kønsdelenes betegnelser er ofte velkendte og mangfoldige. Kært barn har mange navne, siger man jo. Men det er vigtigt at vide, hvornår man skal bruge de forskellige betegnelser.

Sproget har således mange former, og det skal vi se nærmere på i de kommende numre af MOK. Føljetonen vil efterfølgende være at finde her på bloggen.
Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Efterårsprogrammet er klar!

Annette har knoklet i døgndrift og programmet kan afsløres allerede nu.

Open publication - Free publishing - More gudstjeneste