”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.”
Sådan lyder de berømte første linjer i Johannesevangeliet. Det er oprindeligt skrevet på græsk og ”Ordet” er en dansk oversættelse af det græske ”Logos”. Det har en lidt bredere betydning end ord. Tanke og fornuft er også en del af logos. Men ifølge Johannes er Gud er det fornuftige ordnende sproglige princip, hvilket ikke er helt fremmed for en græsk tankegang. Imidlertid tænker Johannes også på begyndelsen af Det gamle Testamente. I første Mosebogs første kapitel hører vi om Gud, der skaber med sit ord. ”Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.”
Som det blev nævnt i min sidste klumme for 14 dage siden, så er vores dagligsprog og politikernes sprog sjældent sådan. Der er ret skarpe grænser for, hvad vi kan lave om med vores tale. Og statsministeren stod frem og sagde: ”Lad der blive arbejdspladser og fremgang i økonomien” og se, der skete som han havde sagt. Nej, det gjorde det så ikke. Og det er nok heldigt, at vi ikke har den grad af magt.
Men der findes skabende sprog. Ord der skaber, hvad de nævner. Mest håndfast det som sprogforskerne kalder performative talehandlinger: Når en politimand siger ”Du er anholdt”, når man siger ”Ja” foran alteret på forespørgslen om man vil have NN som hos dig står til din ægtemand/hustru. Der er tale om at man skaber en symbolsk – og det kan også være juridisk – realitet med ordene. Det forudsætter en myndighed, hos dem der taler og en særlig situation.
Men der er også blødere situationer, der kan skabe ændringer. Sprog der taler til tro og håb. Tænk på Obamas taler i valgkampen, der fik folk til at føle et håb. Jeg har oplevet mennesker, der ranker ryggen og bliver mere frie efter at have fået en velsignelse. Og man kan høre et digt som skaber den stemning eller den verden det skriver frem. F.eks. følgende af Inger Christensen:
Efteråret findes; eftersmagen og eftertanken
Findes; og enerummet findes; englene,
Enkerne og elsdyret findes; enkelthederne
Findes, erindringen, erindringens lys;
og efterlyset findes, egetræet og elmetræet
findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden
findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,
og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden
Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar