Funny because it's true?

Myter X

Nicolai holder ferie på Sicilien og er derfor ikke på banen i dag med et afsnit i føjljetonnen om myter. Det kunne være fristende at tage hul på myterne og fordommene om sicilianere – er de ikke alle sammen passionerede elskere og/eller en brutale medlemmer af Familien? – og måske udvide med forestillinger om fx tyskere – er de ikke humorforladte og dræbende overgrundige?

Klik på billedet for at se det hele.

Inspireret af den seneste uges begivenheder kunne man videre gøre sig tanker om tjetjenske muslimer eller om kioskejere, der hedder Mustafa, og som kommer fra et fjernt land. Man kunne jo udvide repertoiret og fortælle vitser om forskellen på mænd og kvinder. Man kunne gøre sig munter over hundeelskere kontra katteelskere. Eller om skolelærere og politikere.

Somme tider er den slags generaliseringer morsomme; andre gange dødsens alvorlige. Somme tider kan forenklinger af virkeligheden gøre, at det overhovedet er muligt at tale om den hyperkomplekse virkelighed, som vi lever i; andre gange vil forenklingerne lægge sig som en løkke om halsen på en nuanceret diskussion.

Øvelsen er vel at rumme både forenklingerne og nuancerne og at kende deres respektive berettigelse. Forenklinger kan være nødvendige som redskaber for en teoretisk, ideologisk samtale. I mødet med et konkret menneske må forenklingerne og myterne vige til fordel for en åbenhed for alle de besværlige nuancer og uregelmæssigheder, som ethvert menneske indeholder, uanset om vedkommende er mafioso, tysker, tidligere sultan, bombemand, fra Mars eller Venus, mere til Fido end til Kitty, Bondo eller Corydon. 

Klik på billedet for at se det hele.

Eller om det er dig eller mig.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarb.

Opstandelse. Believe it or not.

Myter IX

Det har lige været påske. Den helt centrale kristne højtid, hvor vi hører om Jesu død og opstandelse. Det er lige præcis de begivenheder, der er altafgørende for kristendommen. Jesus er ikke bare en lærd mand; han overvinder døden. Og det er lige præcis her, en hel masse danskere står af.

Zombie Jesus? Påskeunder? Same-same?

Jeg hørte netop i radioen til morgen, at en undersøgelse viser, at ca. 50% af danskerne tror på, at Jesus blev korsfæstet. 25% tror, at han opstod fra de døde. (Tallene antyder, at mindst 50% tror på, at Jesus rent faktisk har eksisteret, men det er en anden historie.)

Det undrer mig, og det undrer mig ikke, at mange står af.

Det undrer mig, at så mange har den forestilling, at de bibelske fortællinger skal læses, forstås og tros helt bogstaveligt. Det undrer mig, at så mange går til de sære fortællinger på samme måde, som de går til TV-avisen: at de forestiller sig, at en – tilstræbt – objektiv korrespondent har været i marken og nu nedfælder sine observationer. Observationer, der samles med andre udsendtes skriverier og samles i Biblen.

Dokumentar? Spillefilm? Nyheder? Digt? Myte? 

Det undrer mig, at så mange på en og samme gang slet ikke tror på, hvad teksterne siger, men samtidig har en eller anden (ubevidst) forestilling om, at Bibelen trods alt er så hellig, at den må være nedfældet under guddommelig inspiration og altså er uejlbarlig. Det undrer mig, at så mange tror, at de skal tro på hvert et ord, der står skrevet – eller forkaste det hele.

Det undrer mig, at det åbenbart ikke er alment kendt, at evangelierne er skrevet adskillige år efter at begivenhederne fandt sted og af folk, som havde et helt bestemt syn på det, der skete, da Jesus blev henrettet og forsvandt. Det undrer mig, at så mange ikke har øje for, at de bibelske tekster er partsindlæg, som man har lov til at forholde sig til og tolke på.

Men altså, når så mange tror, som de gør, så undrer det mig ikke, at de - for at bevare deres forstand - må afvise den sære myte om manden, der døde og genopstod.

Venlig hilsen

Lise Lotz
Akademisk medarbejder

Rødvin er sundt!

Myter VIII

Det er vigtigt at spise sundt.  Sådan har det altid været. Jeg husker det i hvert fald fra min egen barndom i forrige århundrede. Der skulle vi drikke mælk og spise æbler. Og stadig skal vi spise sundt. Det er blevet mere alvorligt og allestedsnærværende.

Men det virker som om, det sunde ændrer sig. Eller også er det bare meget kompliceret. Men der er lavet forsøg, der viser at rødvin er sundt. Så længe man bare drikker et enkelt glas om aftenen. Men så må man ifølge Sundhedsstyrelsen heller ikke drikke mere, hvis man er kvinde. Så er man jo oppe på de syv genstande om ugen.

Da jeg var barn var chokolade slik. Og slik var usundt. Det har ændret sig. Chokolade er sundt. Især mørk kvalitetschokolade. Men er det ikke en myte? Nej, så længe man spiser mørk kvalitetschokolade med højt kakaoindhold, så er det i hvert fald ikke skadeligt - og godt for mange ting. Det mener selv Arne Astrup. Og han har ikke fået penge af chokoladeindustrien. 

Ja, Astrup mener endda, at mørk chokolade giver fastere bryster. Så det kan være en grund til at Studenterpræstens chokoladebønner er så populære!!

Men problemet er, at man ikke kan regne med det som står på pakken. Det handler ikke bare om kakaoindhold, men også om fedtstoffer og andre ting.

Som de fleste ved, er et af studenterpræstens kendetegn de gode bønner. Især dem af chokolade er populære.

Vi har ikke undersøgt dem kemisk og på anden vis. Men vi er dog ret fortrøstningsfulde mht. kvaliteten – i hvert fald af de normale. De er sundere end den røde salami fra Tulip. 

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst

Myter og uvidenhed.

Myter VII

”Tror du på Gud?” eller ”Er du kristen?” bliver jeg tit spurgt til middagsselskaber. Det er ofte begyndelsen på en meget lang og spændende snak. Som jeg dog undrer mig over virkelig skal finde sted.

 Jeg plejer at svare med et (eller flere!) spørgsmål, for hvis jeg bare svarer ”ja” eller ”nej”, så er det ikke sikkert at samtalen fortsætter, og det ville ærgre mig. Ved at svare”ja” eller ”nej” ville jeg antyde, at det er helt klart, hvad det vil sige at tro på Gud eller entydigt, hvad der ligger i at være kristen. Så kan både jeg og den, der spurgte, leve videre uden at blive klogere på os selv eller hinanden, og forestillinger og fordomme – dårlige myter – kan leve videre uanfægtet. Det vil jeg nødig have siddende på mig. Jeg vil anfægte.

 Mine svar-spørgsmål er totalt irriterende ”hvad-synes-du-selv”-agtige: Hvad mener du, når du siger ”tror”? At jeg aldrig tvivler? At jeg ved, præcis hvad jeg tror på? At det er en enten-eller-forteelse at tro? At tro er en modsætning til viden? Og at en tro på Gud udelukker fx en overbevisning om at evolutionsteorien har noget på sig?

Hvad betyder ordet ”Gud” i dit sprog? Hvad tror du, at jeg tror på, hvis jeg bare svarer ”ja”? En mand med skæg i himlen? En tredelt mystifikation for folk, der tænker for meget? En universel kraft?

Hvad mener du med kristen? Hvad forestiller du dig, at der hører til, hvis man skal kunne kalde sig selv kristen? Overholder de ti bud? Går i kirke hver søndag? Beder bordbøn? Altid er sød? At man sover med hænderne over dynen? At enhver kristen tror helt bogstaveligt på, at jorden blev skabt på seks dage, hvorefter Gud lagde sig i hængekøjen og hvilede sig?

Velbegavede og veluddannede mennesker, som jeg møder til fx middagsselskaber, giver faktisk ofte udtryk for nogle forestillingsuniverser omkring centrale religiøse begreber som ”tro”, ”Gud” og ”kristen”, der er så forbløffende simple, at de er børn værdige.

No offense. Det betyder jo en naivitet, som er fin og prisværdig på mange måder – og skøn at udfordre. Det undrer mig bare, at mennesker, der om de fleste af livets øvrige vigtige forhold skaffer sig indsigt og viden, der muliggør mere og mere udviklede og komplekse forestillinger, at de samme mennesker på det religiøse område længe, længe, længe lader sig nøje med tegneserieudlægninger.

Forts.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarbejder

Religiøse lever længere!

Myter VI

Troende får mindre kræft og har lavere risiko for hjerte-/karsygdomme!

Sådan læser man ind i mellem i aviser og andre glade medier. Ind imellem kan man som hårdt prøvet troende godt tvivle lidt om det nu også kan være rigtigt. For ikke at nævne alle ens mindre troende venner og familiemedlemmers skepsis. Der er vel også grund til at have en sund skepsis, for er det ikke meget svært at måle tro? Kunne det ikke være, at religiøse mennesker måske lever sundere. Mange drikker mindre og lever mere regelmæssigt, så mon ikke det kunne være grunden?

Der er lavet undersøgelser, hvor det synes at være tilfældet. Bl.a. har Kræftens Bekæmpelse lavet en undersøgelse  af bl.a. adventister, der holder en meget streng diæt.

Dødeligheden er dog i sidste ende 100% for os allesammen...

»Det er sandsynligvis livsstil, som gør forskellen. Adventister følger strenge spise-forskrifter fra Det Gamle Testamente. De lever efter de klassiske kosher-forskrifter, og hver tredje spiser slet ikke kød, så vi ved, at de lever meget sundt,« konstaterer Niels Christian Hvidt, der er lektor på Helbred, Menneske og Samfund på SDU. Således konkluderes der i på videnskab.dk om denne undersøgelse. Det viste sig også, at de ikke havde nedsat risiko for leukemi.

Men i samme undersøgelse havde man også  kigget på  baptisterne, og de har ikke særlige spiseregler. Og her viste det sig, at de nok havde en højere kræftrisiko end adventisterne, men den var lavere end befolkningsgennemsnittet.

Men sådan en undersøgelse gør jo ingen sommer, og så er det godt, at man har ivrige forskere som Harold G. Koenig fra Dukes University i USA. Han har lavet en metastudie over samtlige undersøgelser om sammenhæng mellem tro og helbred/langt liv i en ti års periode. Og denne metastudie viser, at der er forhøjet risiko for at leve længere, være mere lykkelig og sundere, hvis man er religiøs. Og dette er altså korrigeret for alle mulige andre forhold.

På det psykiske plan viser Koenigs meta-undersøgelse, at religiøse oplever mere mening og formål med livet end ikke-troende. De har mere håb, de tilgiver mere og oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker.

Måske har kirken og religionen noget at byde på, selvom man jo ikke skal blive troende for at leve længere.

Men dette kan man høre mere om d. 20. marts, hvor studenterpræsten og en terapeut, Lars Warming, battler om mening, tro og terapi. Læs mere herunder.  

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen 
Studenterpræst

Folkekirken styrtbløder medlemmer!

Myter V

Det er ikke fordi, der ikke er et problem. I 2012 var der 50% flere der meldte sig ud af Folkekirken end i året før. Medlemstendensen er helt klart for nedadgående og sådan har den været meget længe. Så det er jo ikke fordi vi, der arbejder i og for Folkekirken, bare sidder og synes, at alt er præcis, som det skal være, og at der ikke er grund til at tænke sig om.

Men helt ærligt! Drop nu de dommedagsprofetier. Det er (nogenlunde) i orden, at ca. 20% af befolkningen ikke er medlemmer af Folkekirken, og ikke-medlemmerne skal selvfølgelig have lov til at have deres grunde. Det er for så vidt også helt OK, at de fortæller vidt og bredt om, hvorfor de ikke er medlemmer og evt. prøver at overbevise andre om det meningsfulde i netop det forhold. Men kan vi ikke blive fri for de evindelige trompeter, der gjalder ud, at nu er der mørke og kun mørke for enden af tunnelen for Folkekirken?!

 En ting er, at Grundtvig sagde ”Ordet skaber, hvad det nævner” – der betyder noget i retning af, at det, som du udsiger/tænker med ord og dermed har din aktive bevidsthed på, former din virkelighed – og at gentagelsen af udsagnet, myten, kan blive en selvopfyldende profeti. Noget andet er, at det jo netop afhænger af øjnene, der ser. Mennesket, der fortolker.

Ja, der var 50% flere udmeldte i 2012 end i 2011 – men selvom det tal udgør over 21.000 personer, så er det dog stadig en relativt lille del af den samlede medlemsskare som udgør lige knap 4,5 millioner. I 2012 var der omkring 44.000 indmeldelser (typisk børn, der blev døbt), hvilket er et fald på ca. 3000 i forhold til 2011. Jeg er ikke helt sikker på, hvor dødsfald – altså frafald af medlemmer, der dør – kommer ind i billedet og i hvilket omfang, men det er vistnok sandt, at medlemsprocenten er højere i den gamle del af befolkningen end i den unge.

Det store antal udmeldelser, der ses i denne tid, skyldes formentlig i ganske høj grad diskussionen – og vedtagelsen af loven om – vielse af homoseksuelle.

Kirkestatistiker PeterLüchau udtrykte det således i Kristeligt Dagblad den 28. februar: ”De mennesker, der melder sig ud, er hovedsageligt dem, der allerede har trukket sig væk fra kirken og ikke har haft noget med den at gøre i lang tid. ... Hvis vi ser på de medlemmer, der ligger på kanten af at være medlemmer af folkekirken, er det kendetegnende, at de er venstreorienterede og moralsk frigjorte. Derfor tror jeg snarere, der er sket det, at de er stukket af, efter en masse højreorienterede præster har talt dunder i pressen i forbindelse med debatten om vielsesritualet. Det gad de ikke være med til.”

Vi er stadig nogen, der godt gider at være med.

Venlig hilsen

Lise Lotz       
Akademisk medarbejder