Det har lige været påske. Den helt centrale kristne højtid, hvor vi hører om Jesu død og opstandelse. Det er lige præcis de begivenheder, der er altafgørende for kristendommen. Jesus er ikke bare en lærd mand; han overvinder døden. Og det er lige præcis her, en hel masse danskere står af.
Zombie Jesus? Påskeunder? Same-same? |
Det undrer mig, og det undrer mig ikke, at mange står af.
Det undrer mig, at så mange har den forestilling, at de bibelske fortællinger skal læses, forstås og tros helt bogstaveligt. Det undrer mig, at så mange går til de sære fortællinger på samme måde, som de går til TV-avisen: at de forestiller sig, at en – tilstræbt – objektiv korrespondent har været i marken og nu nedfælder sine observationer. Observationer, der samles med andre udsendtes skriverier og samles i Biblen.
Dokumentar? Spillefilm? Nyheder? Digt? Myte? |
Det undrer mig, at det åbenbart ikke er alment kendt, at evangelierne er skrevet adskillige år efter at begivenhederne fandt sted og af folk, som havde et helt bestemt syn på det, der skete, da Jesus blev henrettet og forsvandt. Det undrer mig, at så mange ikke har øje for, at de bibelske tekster er partsindlæg, som man har lov til at forholde sig til og tolke på.
Men altså, når så mange tror, som de gør, så undrer det mig ikke, at de - for at bevare deres forstand - må afvise den sære myte om manden, der døde og genopstod.
Venlig hilsen
Lise Lotz
Akademisk medarbejder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar