Biblen. Det store epos

Biblen for begyndere – en føljeton IX

Som lovet for 14 dage siden vil jeg nu udfolde, hvordan Biblen kan læses som et stort epos. En dramatisk beretning med en begyndelse en midte og en slutning. Meget kort sagt handler det om Guds forhold til mennesket. Ikke først det enkelte menneske, men slægten.

Det begynder med skabelsen som er god, men Adam og Eva som i sig har hele den kommende slægt, ødelægger freden ved syndefaldet. Døden kommer ind i verden og forholdet mellem Gud og mennesker bliver brudt, ligesom også mennesket selv bliver brudt. Fremmedgjort og uden ro.

Så bliver Abraham stamfader til alle slægter. Hele GT handler om hvordan Gud laver en pagt, først med Abraham og siden fornyer den med Moses, hvor den dog er indskrænket til Israels folk, som er efterkommerne af Patriarken Jakob, Abrahams barnebarn.

Denne pagt eller aftale går ud på, at Gud vil gøre folket stort og mægtigt, mod at de holder sig til ham og gør hvad han siger. Det går hele tiden galt, selvom det tilsyneladende også går fremad. Jerusalem bliver en stor by og kong David bygger et tempel dér. Men det ender med krig, som tabes til Babylonierne og hele folket føres i fangenskab til Babylon – det nuværende Irak.

Fra The Pangea Blog

Men de kommer tilbage, dog kun for at føre krige igen. Aldrig bliver der fred og det ender med at landet besættes af romerne. Men profeter som Esajas havde sagt, at der vil komme fred, en konge ville komme, en frelser. Derfor ventede man en konge – en salvet, ”Messias” hedder det på hebræisk og på græsk ”Kristus”. Det står dog ikke helt så tydeligt i GT.

Men ifølge de kristne, så kom omslaget med Jesus. Han var den ventede frelser, Messias eller Kristus, men i stedet for at være almindelig heltekonge som smed romerne ud med superkræfter, så gik han bare rundt og prædikede og helbredte.

Han tolkede loven anderledes, som en vej til kærlighed og ikke som en forhindring. Han kaldte Gud for sin far og sagde, at han var et med Gud. Han var Guds søn eller Gud selv. Han var kommet for at frelse det fortabte.

Det gjorde han ved at leve uden synd, ved at gøre det som Adam ikke kunne. I stedet for at falde, så blev han fældet af de mennesker, der blev bange for ham og frygtede ham. Han døde uden skyld. Men netop derfor kunne døden ikke holde på ham. Efter tre dage opstod han fra de døde.

Og nu begyndte hans tilhængere endelig at fatte, hvad den egentlige mening var. Så forsvandt han – efter sigende op i himlen til sin far. Men i stedet kom ånden – Helligånden – og gennem disciplene som fik ånden blev kirken til. Freden var sådan set allerede kommet, den indre fred eller troens fred. Men verden var stadig også syndens verden.

Lillian Smith

Derfor lever vi stadig i spænding mellem troens fred og den fremmedgørelse som viser sig ved frygt og vold. Men Biblen har forudgrebet slutningen i det sidste skrift. Johannes åbenbaring er en vision, hvor den endelige kamp mellem Gud og synden eller ondskaben finder sted og alt ender godt.

Biblen er således en fortælling om skabelse, fald og ny frelse. Men det er også en dobbelt historie, der i sig rummer fortid, nutid og fremtid.

Kærlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? NT

Biblen for begyndere – en føljeton VIII

For 14 dage siden skrev jeg om Det gamle Testamente, GT; i denne uge giver jeg en kort intro til Det nye Testamente, NT. NT er for alvor de kristnes grundbog. Heri fortælles – på mangfoldig vis – om Jesus, tømrersønnen med den bemærkelsesværdige skæbne.

Ligesom GT består af skrifter af forskellig art, er også NT en samling af mange genrer. Nogle pæne, beskrivende og temmelig lige ud af landevejen; andre er opmuntrende eller formanende breve til nye menigheder og atter andre – bare et enkelt – er et religiøst syretrip af de helt vilde.

Evangelierne - læst af Wordle

Først har vi de fire evangelier skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Evangelium betyder gode nyheder. Før NT blev skrevet brugte man begrebet, når fx en militær sejr skulle meddeles. Med NT og de fire beskrivelser af Jesu liv blev betegnelsen evangelium en ny genre.

Som Nicolai udfoldede i sidste uge, er det dog vigtigt at huske på, at Biblen – herunder NT - IKKE er skrevet af veluddannede, velinformerede kritiske journalister eller historikere, der har objektivitet som ledestjerne. Teksterne er skrevet med et bestemt syn på de begivenheder, som de beskriver. Den troendes syn. Derfor er de fire evangelier ikke enslydende. Derfor gik han på vandet. Derfor kunne to brød og fem fisk mætte folkeskarer. Derfor kan man ikke læse NT på samme måde som man læser avisen eller en historiebog.

Nu skal det retfærdigvis nævnes, at der er MANGE kristne rundt om i verden, som IKKE foretager denne skelnen. De læser både GT og NT som bogstaveligt sande tekster; altså som beretninger, der skal tages direkte for pålydende. Det skaber store konflikter med de erfaringer, som videnskaben og vi selv gør os hele tiden.

NT består ud over evangelierne, der handler om Jesus af den bog, som vi kalder ”Apostlenes Gerninger”, som handler om disciplenes, efterfølgernes, gøren og laden i tiden efter henrettelsen af Jesus.

Et praktisk tidsdiagram. Gospels=Evangelierne; Acts=Apostlenes Gerninger

Derudover fylder breve skrevet af den siden så kendte Paulus en hel del. Han var en tidligere teltmager, som var stærkt kritisk over for den nye Jesusbevægelse, men som pludselig blev omvendt. Han blev en overordentligt flittig missionær og skribent, der har betydet alverden for formuleringen af hvordan Jesus’ budskab skulle forstås. Dog uden at være så entydig, at al diskussion er forstummet…

Den sidste og mærkeligste tekst i NT er Johannes’ Åbenbaring

St. John's Apocalypse fra dorianx

Hvis du synes at Bibelen og NT mangler action og saftigt billedsprog, så prøv at læse her. Her møder vi dødsryttere og slagtede martyrer. Her er syvhovedede uhyrer og en babylonsk hore. Her er jordskælv og et lam, der skal giftes. En by af guld og en mærkelig låst bog.

God læselyst!

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

LÆNGSEL I NATTEN: Ulla Henningsen lægger stemme og krop til Edith Södergrans digte.

Musik, poesi og ord om længslens drømme og håb, uro og begær fylder det tusmørke kirkerum

Livet rummer mange slags længsler…

Længsel efter kærlighed og mening, efter forandringen eller ro. Længslen efter det uendelige – en religiøs længsel som har med vores tydning af mening og livsforståelse at gøre.

”Jeg længes mod landet som ikke er,
for alting som er, er jeg træt af at begære…”

Edith Södergran (1892-1923), der er en af de mest anerkendte og læste digtere i det 20. århundredes nordiske poesi, skrev digtet kort før sin død som 31-årig. Hendes digtning er præget af inderlig længsel samt et modsætningsfyldt forhold til det religiøse, hvilket litteraturforsker Benedicte F. Rostbøll vil udfolde i løbet af aftenen.

Undervejs fyldes kirkerummet med smukke toner fra Bachs Lieder og Ave verum corpus af W. A. Mozart.

Der vil være mulighed for en forfriskning.

GRATIS ADGANG

ONSDAG DEN 16. NOVEMBER KL. 20

I SCT. THOMAS KIRKE, ROLIGHEDSVEJ 16, 1958 FREDERIKSBERG

Medvirkende:
Skuespiller Ulla Henningsen
Litteraturforsker og anmelder Benedicte F. Rostbøll
Sopran Ellen Kristiansen, solist og sanger i Radiokoret
Cellist Live Johannes
Studenterpræsten på Frederiksberg Charlotte Cappi Grunnet

Biblen. Der er andre sandheder end de videnskabelige

Biblen for begyndere – en føljeton VII

Sidst var Lise (lav)praktisk, så det passer godt at jeg nu kan være (høj)teoretisk.  Eller måske alligevel ikke.

Når vi læser er det vel altid en blanding af teori og praksis. Men jeg vil bruge nogle linjer på en læsevejledning. Som Lise var inde på i sidste uge, så er spørgsmålet om sandhed ofte oppe i forbindelse med biblen.  Er det virkelig sandt? Jeg har tidligere skrevet om forskellige sprogformer, hvor modsætningen mellem det videnskabelige og magiske/eventyrlige blev nævnt. 

Her skelnede jeg mellem tre overordnede sprogformer. Det poetisk-magiske sprog, det prosaisk-fortællende sprog og det beskrivende-videnskabelige sprog.  Man kan formentlig finde alle sprogformerne i Biblen og vi kan også finde dem i dag.  Men i dag er det beskrivende videnskabelige sprog den afgørende norm for sandhed.  Det var det ikke, da biblen blev skrevet. 

Det store gennembrud for det videnskabelige sprog kommer i 1600-tallet med den moderne naturvidenskabs gennembrud.  Sandheden bliver det, der stemmer overens med eksperimenter og naturiagttagelse. Senere i 17- og især 1800-tallet kommer denne tankegang også til det historiske. Det historisk sande er det som virkelige er foregået. 

Og her bliver det svært at fastslå, at Biblen er historisk sand. Der er ikke mange andre kilder til begivenhederne og i GT var der flere steder modsigende beretninger om det samme.  Ud fra den objektive videnskabelige autoritet blev det meget svært at sige, hvad der var sandt. Det meste var formentlig digt. 

Men enhver som læser Biblen, finder hurtigt ud af, at det ikke er en neutral beskrivelse af, hvad der er foregået. Den er stærkt værdiladet. Der er ikke blot helte og skurke, men Gud blander sig selv, og teksten vil gerne engagere læseren. 

Hvis man læser hele Biblen fremstår den kolossalt rodet.  Som en blanding af genrer og stilarter. Men den kan læses som et kæmpe epos.  En fortælling om Gud og hans folk.  Det vil jeg udfolde næste gang. 

Men tilbage står her, at Biblens sandhed nok må ligge på et andet plan end det rent bogstavelige. Er den så ikke overflødig? Det synes jeg ikke; men den er ikke nødvendig. Biblen er stadig aktuel, fordi dens tankeformer og fortællinger har været med til at forme kulturen i både øst og vest. 

Men den kan også stadig give mening som et spejl, som noget man må gå ind i, som man må læse, kæmpe med og som kan give en eksistentiel mening.  Og uden at man behøver at give køb på videnskabelighed. Man skal blot være åben for, at der er andre sandheder end de videnskabelige.   

Kærlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT

Biblen for begyndere – en føljeton VI

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i uge 40: med en temmelig lavpraktisk indføring i den store bog. Denne gang handler det om Det gamle Testamente (GT).

GT er også jødernes helligskrift, men de kalder det IKKE Det gamle Testamente, for det forudsætter, at der også er et nyt. Eftersom jøder ikke anerkender Jesus som den ventede frelser Messias anerkender de naturligvis heller ikke skrifterne om ham som noget særligt, og dermed opererer de ikke med Det nye Testamente (NT).

Her er det måske værd at indskyde, at ordet testamente i denne sammenhæng ikke er at forstå som det juridiske dokument man efterlader som rettesnor for, hvad der skal ske med ens ejendomme, når man er død. Testamente betyder her en pagt – altså en aftale – mellem Gud og mennesker.

Kristne ser GT som en del af tekstgrundlaget for kristendommen, men på mange måder kan det siges, at NT overtrumfer GT: GT var den gamle aftale; nu har vi en ny og bedre. Det er dog ikke uvæsentligt, at hovedpersonen i NT, nemlig Jesus, selv var jøde og derfor talte og handlede med GT som forståelseshorisont.

Det gamle testamente indeholder som nævnt en masse mindre skrifter – i alt 39 bøger - af meget varierende art. Noget er letlæst og spændende; andet er sværere tilgængeligt. I grove træk kan GT deles op på følgende måde: Lovstof (1.-5. Mosebog), Israels historie, visdomsstof og profetisk stof. Enhver kategorisering og opdeling kan selvfølgelig diskuteres – og er blevet det – men altså: i grove træk. Denne kategorisering er nogenlunde dækkende for de enkelte skrifters placering i GT.

Både Nicolai og jeg vil formodentlig i løbet af de kommende uger komme ind på hvordan man kan/skal læse og forstå de bibelske tekster, men jeg vil allerede nu varme op under synspunktet, at det er de færreste begavede og moderne kristne, der forstår de bibelske tekster – herunder teksterne fra GT – bogstaveligt.

De fleste kristne - i Danmark i hvert fald - vil ikke have noget problem med at lade fx Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog have mening og betydning samtidig med at man tilslutter sig moderne teorier om Big Bang og evolution. De to typer af fortællinger om verdens rette sammenhæng taler forskellige ”sprog” og taler til forskellige forståelsessfærer. Mere om det senere.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
(1. Mos. 2,21-23)

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Poesi i Det gamle Testamente

Biblen for begyndere – en føljeton V

Sidste uge beskrev Lise Det gamle Testamente (GT – ikke at forveksle med Guld Tuborg) som ”fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt.” Dette er kun til dels sandt. Der er også meget poetisk stof i GT.

Salmernes bog er f.eks. en række digte som man siger at kong David skrev, derfor kaldes de også Davids salmer. De har ikke noget at gøre med salmebogen som vi bruger i kirken, selvom nogle af dem er sat i musik og enkelte af dem er gendigtede i salmebogen.

Man finder meget forskelligt i salmernes bog, men de er meget ofte henvendt til Gud eller Herren. Men ikke alle. En af de mest kendte er salme 23, og den er ikke henvendt til Gud, men handler om det Gud gør for mig. Begyndelsen lyder: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød"

Herren er min hyrde... Adi Holzer

Noget af det mest berømte poesi er Salomons Højsang. Det er et temmelig saftigt kærlighedsdigt. Man kan undre sig over, hvorfor det er kommet med i en religiøs bog. Mange har undret sig. Digtet er dialogisk, sådan at det veksler mellem en mandestemme og en kvindestemme, der lovpriser og længes efter den anden. ”Dine bryster er som hjortekalve, / gazelletvillinger/ der græsser blandt liljerne.” eller ”Hans gane er sødme,/ alt ved ham er dejligt./ Sådan er min elskede, sådan er min ven/Jerusalems døtre”.

Højsangen/Song of Solomon - He Qi

I det blomstrende erotiske billedsprog beskrives de forelskedes fortærende lidenskab og hen imod slutningen kommer der en slags konklusion: ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte,/ som en seglring om din arm,/ For kærligheden er stærk som døden,/ lidenskaben grum som dødsriget,/ dens flammer er flammer af ild,/ en voldsom brand./ Vældige vande kan ikke/ slukke kærligheden,/ floder kan ikke skylle den bort…” (kap 8,6-7).

Læs selv hele Højsangen, hvis du synes anatomien bliver for tør.

Højsangen/Song of Songs - Eric Gill

Højsangen har selvfølgelig været tolket som et billede på kærligheden mellem Gud og hans menighed, eller Jesus og den troende sjæl. Det var bl.a. et synspunkt som den store munk Bernhard af Clairvaux blev berømt for i middelalderen.

Umiddelbart virker højsangen som før nævnt mere som et digt om den kropslige kærlighed, men den har jo også en åndelig dimension. Menneskene er i al fald ikke holdt op med at skrive sange om kærligheden.

Kiss and hug!

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT og NT

Biblen for begyndere – en føljeton IV

Tillad mig at være helt lavpraktisk. Spring dette afsnit af føljetonnen over, hvis du er fortrolig med Biblen og dens organisering. Det handler om at orientere sig i den store bog. Den er nemlig ikke kun stor i overført betydning; det er simpelthen en bog med rigtig mange sider i. Og jeg har endnu ikke set en bibel, som er udstyret med et alfabetisk indeks bagerst. Den fungerer på sin egen måde.

Den bog, som du – måske – har stående på reolen hedder Biblen. Biblen er delt op i to hoveddele: Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT).

De to dele er indholdsmæssigt meget forskellige. GT er – groft sagt – fortællingen om det jødiske folks historie. Fra altings begyndelse til profetiske udsagn om tiderne, der skal komme. NT er fortællingen om Jesus, jøden og mennesket, der ifølge kristendommen er Kristus, Guds søn. Fra hans slægtshistorie, fødsel og gang på jorden til hans død og dramatiske forudsigelser om hans genkomst.

I GT møder vi kändisser som Adam, Eva og slangen, vi er på tur med Noah, Moses henter De ti Bud på bjerget, vi møder Job, der går så grueligt meget ondt igennem og vi kan læse Højsangen, som er et uendeligt smukt og mærkværdigt kærlighedsdigt. GT er fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt. Og ovenover alting råder Fader Gud, der udstikker regler og straffe, men er med sit folk. GT fylder omtrent tre gange så meget som NT.

I NT er Jesus den ubestridte hovedperson. Her har vi teksterne, der gør kristendom til kristendom. Ikke sådan at forstå, at de er entydige, eller at der er nogen udbredt enighed om, hvordan det hele skal forstås. Men de fleste kristne kan blive enige om, at Jesus betyder noget særligt, og at det meste af, hvad vi ved om ham, kan vi læse i Biblen.

Peter Callesens A4-Jesus

Det er en begyndelse. Mere senere.

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder