Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT

Biblen for begyndere – en føljeton VI

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i uge 40: med en temmelig lavpraktisk indføring i den store bog. Denne gang handler det om Det gamle Testamente (GT).

GT er også jødernes helligskrift, men de kalder det IKKE Det gamle Testamente, for det forudsætter, at der også er et nyt. Eftersom jøder ikke anerkender Jesus som den ventede frelser Messias anerkender de naturligvis heller ikke skrifterne om ham som noget særligt, og dermed opererer de ikke med Det nye Testamente (NT).

Her er det måske værd at indskyde, at ordet testamente i denne sammenhæng ikke er at forstå som det juridiske dokument man efterlader som rettesnor for, hvad der skal ske med ens ejendomme, når man er død. Testamente betyder her en pagt – altså en aftale – mellem Gud og mennesker.

Kristne ser GT som en del af tekstgrundlaget for kristendommen, men på mange måder kan det siges, at NT overtrumfer GT: GT var den gamle aftale; nu har vi en ny og bedre. Det er dog ikke uvæsentligt, at hovedpersonen i NT, nemlig Jesus, selv var jøde og derfor talte og handlede med GT som forståelseshorisont.

Det gamle testamente indeholder som nævnt en masse mindre skrifter – i alt 39 bøger - af meget varierende art. Noget er letlæst og spændende; andet er sværere tilgængeligt. I grove træk kan GT deles op på følgende måde: Lovstof (1.-5. Mosebog), Israels historie, visdomsstof og profetisk stof. Enhver kategorisering og opdeling kan selvfølgelig diskuteres – og er blevet det – men altså: i grove træk. Denne kategorisering er nogenlunde dækkende for de enkelte skrifters placering i GT.

Både Nicolai og jeg vil formodentlig i løbet af de kommende uger komme ind på hvordan man kan/skal læse og forstå de bibelske tekster, men jeg vil allerede nu varme op under synspunktet, at det er de færreste begavede og moderne kristne, der forstår de bibelske tekster – herunder teksterne fra GT – bogstaveligt.

De fleste kristne - i Danmark i hvert fald - vil ikke have noget problem med at lade fx Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog have mening og betydning samtidig med at man tilslutter sig moderne teorier om Big Bang og evolution. De to typer af fortællinger om verdens rette sammenhæng taler forskellige ”sprog” og taler til forskellige forståelsessfærer. Mere om det senere.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
(1. Mos. 2,21-23)

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Poesi i Det gamle Testamente

Biblen for begyndere – en føljeton V

Sidste uge beskrev Lise Det gamle Testamente (GT – ikke at forveksle med Guld Tuborg) som ”fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt.” Dette er kun til dels sandt. Der er også meget poetisk stof i GT.

Salmernes bog er f.eks. en række digte som man siger at kong David skrev, derfor kaldes de også Davids salmer. De har ikke noget at gøre med salmebogen som vi bruger i kirken, selvom nogle af dem er sat i musik og enkelte af dem er gendigtede i salmebogen.

Man finder meget forskelligt i salmernes bog, men de er meget ofte henvendt til Gud eller Herren. Men ikke alle. En af de mest kendte er salme 23, og den er ikke henvendt til Gud, men handler om det Gud gør for mig. Begyndelsen lyder: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød"

Herren er min hyrde... Adi Holzer

Noget af det mest berømte poesi er Salomons Højsang. Det er et temmelig saftigt kærlighedsdigt. Man kan undre sig over, hvorfor det er kommet med i en religiøs bog. Mange har undret sig. Digtet er dialogisk, sådan at det veksler mellem en mandestemme og en kvindestemme, der lovpriser og længes efter den anden. ”Dine bryster er som hjortekalve, / gazelletvillinger/ der græsser blandt liljerne.” eller ”Hans gane er sødme,/ alt ved ham er dejligt./ Sådan er min elskede, sådan er min ven/Jerusalems døtre”.

Højsangen/Song of Solomon - He Qi

I det blomstrende erotiske billedsprog beskrives de forelskedes fortærende lidenskab og hen imod slutningen kommer der en slags konklusion: ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte,/ som en seglring om din arm,/ For kærligheden er stærk som døden,/ lidenskaben grum som dødsriget,/ dens flammer er flammer af ild,/ en voldsom brand./ Vældige vande kan ikke/ slukke kærligheden,/ floder kan ikke skylle den bort…” (kap 8,6-7).

Læs selv hele Højsangen, hvis du synes anatomien bliver for tør.

Højsangen/Song of Songs - Eric Gill

Højsangen har selvfølgelig været tolket som et billede på kærligheden mellem Gud og hans menighed, eller Jesus og den troende sjæl. Det var bl.a. et synspunkt som den store munk Bernhard af Clairvaux blev berømt for i middelalderen.

Umiddelbart virker højsangen som før nævnt mere som et digt om den kropslige kærlighed, men den har jo også en åndelig dimension. Menneskene er i al fald ikke holdt op med at skrive sange om kærligheden.

Kiss and hug!

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? GT og NT

Biblen for begyndere – en føljeton IV

Tillad mig at være helt lavpraktisk. Spring dette afsnit af føljetonnen over, hvis du er fortrolig med Biblen og dens organisering. Det handler om at orientere sig i den store bog. Den er nemlig ikke kun stor i overført betydning; det er simpelthen en bog med rigtig mange sider i. Og jeg har endnu ikke set en bibel, som er udstyret med et alfabetisk indeks bagerst. Den fungerer på sin egen måde.

Den bog, som du – måske – har stående på reolen hedder Biblen. Biblen er delt op i to hoveddele: Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT).

De to dele er indholdsmæssigt meget forskellige. GT er – groft sagt – fortællingen om det jødiske folks historie. Fra altings begyndelse til profetiske udsagn om tiderne, der skal komme. NT er fortællingen om Jesus, jøden og mennesket, der ifølge kristendommen er Kristus, Guds søn. Fra hans slægtshistorie, fødsel og gang på jorden til hans død og dramatiske forudsigelser om hans genkomst.

I GT møder vi kändisser som Adam, Eva og slangen, vi er på tur med Noah, Moses henter De ti Bud på bjerget, vi møder Job, der går så grueligt meget ondt igennem og vi kan læse Højsangen, som er et uendeligt smukt og mærkværdigt kærlighedsdigt. GT er fyldt med ramasjang og kedsommelige opremsninger. Med krig og drama og udførlige regelsæt. Og ovenover alting råder Fader Gud, der udstikker regler og straffe, men er med sit folk. GT fylder omtrent tre gange så meget som NT.

I NT er Jesus den ubestridte hovedperson. Her har vi teksterne, der gør kristendom til kristendom. Ikke sådan at forstå, at de er entydige, eller at der er nogen udbredt enighed om, hvordan det hele skal forstås. Men de fleste kristne kan blive enige om, at Jesus betyder noget særligt, og at det meste af, hvad vi ved om ham, kan vi læse i Biblen.

Peter Callesens A4-Jesus

Det er en begyndelse. Mere senere.

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

Biblen. Begyndelsen.

Biblen for begyndere – en føljeton III

Begyndelsen. Biblen er en lang bog. Faktisk består den af flere forskellige bøger, der er meget forskellige i stil og indhold, og som er skrevet af flere forfattere over meget lang tid. Men hvis man prøver at se bort fra det, så er Biblen er fortælling om hele verdens historie fra skabelse til apokalypse.

På de første sider i første Mosebog berettes der om, hvordan Gud skabte ikke blot jorden, men også himlen. Og på de sidste sider i Johannes Åbenbaring fortælles i der om, hvordan jorden skal gå under i den endelige kamp mellem Gud og djævlen, men også at Gud derefter vil skabe en ny himmel og en ny jord. Vi vender senere i efteråret tilbage til Johannes Åbenbaring og vil i stedet se lidt på begyndelsen.

”I Begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Sådan lyder første linje, og det er jo ganske ligefremt. Men når man læser de første kapitler i Biblen, så virker teksten mindre logisk. Næste linje lyder: ”Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.”

Her kommer problemerne: hvordan kan der både være jord og urdyb, hvis jorden ikke er skabt endnu? Det hænger ikke rigtigt sammen, og det bliver ikke meget bedre. Lyset skabes og skilles fra mørket og betegnes hhv. dag og nat, men sol og måne skabes først nogle dage senere. Og sådan kunne man blive ved.

Det er ret oplagt, at skabelsesberetningen er en mytisk fortælling. Dens sprog er ikke logisk eller realistisk. Det er symbolsk. Pointen er ikke hvordan tingene faktisk er foregået, men hvilken betydning det hele har.

Det afgørende i Biblens skabelsesfortælling er for det første, at det er Gud, som alene skaber det hele. Der er bare Gud og Guds ånd, som skaber. Det andet afgørende er, at Gud skaber mennesket i sit billede. Det betyder, at det er Guds billede vi ser, når vi kigger på hinanden – eller ser os i spejlet.

Meget vigtigt er det også, at skabelsen er en relation, der opstår et en relation mellem Gud og det skabte. Når alt er skabt af Gud, er det fordi, Gud vil det sådan; det er altså ikke en tilfældighed. Verden har en mening for Gud.

Normalt forstår vi mening og tilblivelse kausalt, som et årsagsforløb. Skabelsesberetningen har en lignende tankegang, men af andre gode grunde kan vi ikke længere tro bogstaveligt på, at Gud skabte det hele på seks dage.

En moderne måde at forstå skabelse på er, at Gud er magten til at være til i alt, hvad der er til. Gud skaber altså stadig og hele tiden verden. Hvis Gud holdt op med det, ville alt forsvinde. Denne fortolkning er ikke uden problemer, men tiden er slut og det må vente.

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen, et spørgsmål om svar – eller et spørgsmål om spørgsmål?

Biblen for begyndere – en føljeton II

Ja, hvad er det med den bibel? Hvorfor bliver folk ved med at sige, at den er vigtig?

I Studentermenighedens trykte program er føljetonnen omtalt med en række spørgsmål: Hvad er Bibelen for en størrelse? Skal man tro på, hvad der står i den, hvis man vil kalde sig kristen? Hvordan finder man rundt i den? Hvem har skrevet den tykke bog? Gud? Mennesker? Kan man tage noget seriøst, der er både selvmodsigende og uvidenskabeligt? Kunne Jesus virkelig gå på vandet?

Der er mange flere spørgsmål, man kunne stille til Biblen, og måske – måske ikke – kommer Nicolai og jeg rundt om dem i løbet af det kommende semester.

Jeg er godt nok cand.theol. og burde måske have styr på om ikke alle, så i hvert fald de fleste af svarene, som man kan stille til Biblen. Jeg har bare stadig selv mange spørgsmål; jeg kan huske de spørgsmål jeg stillede tidligere, og jeg kender de spørgsmål, som jeg stadig hører fra andre.

Og så synes jeg dybest set, at spørgsmål er mere interessante end fuldt-færdige svar. Min forståelse af Biblen og kristendommen bakker op om den indstilling.

Jeg vil i al diskretion komme med en indrømmelse, som jeg ikke er helt stolt af: Jeg har stadig IKKE læst hele Biblen, og jeg synes, at mange passager er kedelige og svære at finde mening i. Men det udelukker ikke, at jeg synes, at det er en helt enestående bog, som jeg nok ville tage med ud på en øde ø.)

Spørgsmål – og gode svar naturligvis – kan åbne for nye spørgsmål. Spørgsmål er dynamiske; svar – i hvert fald dårlige svar – kan lukke af for al videre tænkning og være tilsvarende dræbende for et personligt arbejde med at gøre Biblen meningsfuld ind i lige præcis MIN tilværelse.

Billedet er brugt før, men det er stadig godt...

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at mange kristne går til Biblen for at finde svar på livsspørgsmål; netop for at få et kvalificeret bud på en sag, som de ikke selv kan finde op og ned på. Det er en stor del af tiltrækningskraften ved religion. Svarene. Forklaringerne. Det absolutte.


Der er bare det ved det, at de fleste af os bærer viden og erfaringer med os, som ikke uformidlet eller utolket er i overensstemmelse med Biblens mange ord. Og det kan simpelthen ikke passe, at glæden ved at sætte livet ind i en større sammenhæng end den daglige omgang med krop og kartofler lader ane, kun er for dem, der villigt suspenderer forstanden og erfaringerne.

Derfor vil jeg i de kommende uger dele ud af mine spørgsmål. Måske får det dig til at stille dine egne spørgsmål. Måske kan jeg vække en nysgerrighed, der som et godt spørgsmål, kan få dig til at åbne Biblen i stedet for at lukke den. Måske svarer du bare Nej.

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Sms'er fra Studentermenigheden? Tilmeld dig her!

Vil du have sms'er fra Studentermenigheden? Påmindelser? Tips? Hilsener?

• Udfyld navn og mobilnummmer (og evt. email og fødselsdag) herunder.  
• Klik på "Send mig en kode!". Du modtager nu en kode på sms; skriv den ind i kodefeltet.
• Afslut tilmeldingen ved at trykke på "Tilmeld mig sms-service".

Navn*:
Mobilnummer*:
E-mail:
Fødselsdag:		0001020304050607080910111213141516171819202122232425262728293031 / 00010203040506070809101112
		Kode*:
Afmeld
* = skal udfyldes

Efterårsføljeton: Biblen for begyndere

Kend din bibel! Eller din vens…

Er du tynget af viden om Biblen? Nej, det er ikke sandsynligt. Men hvorfor skulle du også være det? Det er jo ikke pensum.

Måske fylder Biblen ikke så meget i din verden...

Biblen er den mest solgte bog i verden. Det er givetvis også den mest indflydelsesrige bog, og derfor bør alle vide lidt om den. Biblen er helligskrift og grundbog for alle kristne, men den har betydet uendelig meget for kulturen især i hele Europa og Amerika, og den betyder stadigvæk rigtig meget. Derfor bør du kende lidt til biblen også selvom du ikke er religiøs eller ikke er kristen.

Måske ikke. Men den stiller mange gode spørgsmål...

Og derfor præsenterer studenterpræsten dette efterår: Biblen for begyndere – en føljeton.

Du kan nemlig få glæde af bibelkundskab: du kan imponere (eller skræmme?) dine venner, få en større forståelse af den kultur du er en del af og forstå en masse kunst meget bedre. Og måske synes du ligefrem at nogle af historierne i Biblen kan have interesse i sig selv.

Vi vil forsøge at give faktuel viden, udrydde nogle almindelige fordomme, give redskaber til at læse Biblen med, oplyse om forskellige bibelsyn, se på biblen i kulturen og mere i den retning. Vi agter ikke at bruge meget krudt på egentlig forkyndelse, inderlig opbyggelighed eller fromhedsbrug. Ikke fordi vi er imod den slags, men fordi det gøres bedre i andre fora. Er du interesseret i det, så kan du kontakte studenterpræsten.

Ordet bibel (biblia) er græsk og betyder ”bøger” (tænk på bibliotek), og Biblen består netop af mange enkeltbøger. Vi taler her og fremover om den kristne bibel. Den består af to hoveddele: Det gamle Testamente og Det nye Testamente.

Det gamle Testamente svarer næsten til den jødiske bibel ”tanakh”, og det er meget mere omfattende end Det nye Testamente, som er den specielt kristne del af Biblen. Min almindelige danske bibeludgave er på over 1100 sider med ret lille skriftstørrelse. Det er en omfattende bog og den er ikke skrevet på én gang og ikke en gang på ét sprog. Men mere om det næste gang.

Min akademiske medarbejder og jeg vil på skift skrive et afsnit i føljetonnen.

Venlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst