Platforme

- om sprog og kommunikationsformer IV 
 

Kære læser,

Som Nicolai antydede i sidste uge, da han skrev om ”talegaver”, så bruger man sproget forskelligt afhængigt af hvilken sammenhæng man befinder sig i. Talesprog er fx flere ting. Det kan være vores almindelige hverdagstale, som vi bruger indbyrdes helt uformelt, men det kan altså også forstås som det langt mere formelle og ofte svulstige sprog, som anvendes i taler – i sidste uge eksemplificeret ved en politisk tale af statsministeren.

På tilsvarende måde med skriftsproget – og i snævrere forstand det skriftsprog, som vi bruger på internettet. Internettet fyldes i dag i langt højere grad end for bare ganske få år siden af ”brugergenereret stof” og det er nemt for enhver at taste indhold ind, som i løbet af et blink med øjet og et klik med musen er offentliggjort til alverden.

Internettet 2,0 udgøres af et væld af forskellige platforme og muligheder for at bidrage med tekst – og billeder – på nettet, og det er ikke ligegyldigt, hvordan man bruger sproget på de forskellige platforme. Og i videre forstand – hvordan der kommunikeres. For kommunikation er jo ikke kun sprog i form af ord.

Noget som allerede er en anelse old school er at etablere en hjemmeside. Det er i hvert fald so last year at have en hjemmeside, som IKKE er interaktiv. At etablere en helt udynamisk hjemmeside, som kun indeholder information i en envejskommunikationsstrøm – FRA mig TIL dig – det er IKKE 2010-stil. Med mindre altså, at man supplerer med noget andet. Og her kommer Facebook, Twitter, blogs, YouTube og alle de andre sociale netværk ind i billedet.

Studenterpræsten – og studentermenigheden – har en hjemmeside på www.studenterpraesterne.ku.dk, men vi er også til stede på andre platforme. Vi arbejder løbende med at få kommunikeret vores eksistens og vores tilbud ud til vores målgruppe – dig og alle de andre studerende i København – og må derfor også løbende overveje vores sprogbrug.

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Talegaver...

Kære læser,

”Danmark er et godt land at leve i. Vi har bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt. Vi har skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.”

Sådan kan det danske sprog lyde. Men hvad er det, der siges og hvem kunne sige noget på den måde?

Jeg vil straks afsløre, at det er ingen andre end vores egen Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og så er der nok nogen der tænker: ”Det er en tale”, og det er ganske rigtigt og godt set.

Det er talesprog. Korte hovedsætninger og der tales ud fra et vi, som har gjort store ting. Dermed bliver vi, der hører talen, inkluderet. Senere i talen nævnes alle problemerne, for der er også problemer. Rigtig mange problemer. Men taleren vil gøre noget ved sagen. Taleren har løsninger på problemerne, som til slut gentages i en række ”vi skal..” F.eks. ” Vi skal tage et syvmileskridt mod nye moderne sygehuse i hele landet”.

En Lars Løkke-tale kørt igennem ordlegetøjet "Wordle"

Og måske har du gættet det nu. Det er intet mindre end Løkkes tale ved Folketingets åbning sidste år. Jeg vil ikke analysere talen. Meningerne om den var delte. Og det kommer vist ikke bag på nogen.
En sådan tale er en særlig form for sprog. Jeg har allerede bemærket nogle af de retoriske kneb, der bruges for at få tilhørerne med. Men det er også magtens tale. Ikke magtsprog. Men den tale, hvor statsministeren som regeringens leder kommer med redegørelse for "rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger" sådan som grundloven foreskriver.

Det med sygehusene har derfor en anden vægt end, hvis jeg havde sagt det. Lars Løkkes ord har derfor en anden vægt. Men det er dog ikke sådan, at ordene skaber, hvad de nævner. Selvom det på en måde er, hvad Lars Løkke og alle politiske talere forsøger. Med ord at skabe den velvilje hos tilhøreren, som gør at man kan få sin politik igennem.

Obama Rhetoric machine

Men ordene alene kan ikke skabe nye sygehuse og bedre økonomi. Selvom man kan få en følelse af håb og tro på fremtiden gennem sådan en tale. Men her skal man måske tænke på Obama, mere end lille Lars fra Græsted. Men selv Obama har nu problemer med at få realiteterne til at leve op til de ord som gjorde ham til præsident.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Pølsesnak og platforme - Lises intro

Kære læser,

I sidste uge bød Nicolai velkommen og tog hul på efterårets føljeton. I dag er det min tur.

Vi vil på skift skrive om sprog og kommunikation. Nicolai vil have sin særlige vinkel på stoffet, og jeg vil især udbrede mig om de platforme, som man i dag kan bruge når man vil sende en besked til verden. Jeg vil både gøre mig en tanke eller to om det rent generelle, men jeg vil selvfølgelig også snige noget slet skjult reklame – vi er ikke for fine til product placement - for vores aktiviteter på forskellige medier ind i mine indlæg.

Vi føler os jo vældigt fremme på beatet, selvom vi selvfølgelig er smerteligt klar over, at risikoen for at vi bare forkølet prøver at være ”unge med de unge” er overhængende.

Følg med i vores føljeton hér, dér og alle vegne og se om du kan bruge pølsesnakken til noget.

Venlig hilsen

 Akademisk medarbejder

Sproget har mange former

Kære læser


Velkommen til nutiden. Velkommen til efterårssemestret 2010. Hvad enten du er ny studerende eller gammel i gårde, så hjerteligt velkommen til studenterpræstens klumme, der som vanligt vil huse en føljeton over et særligt emne. Undertegnede og min akademiske medarbejder Lise, vil i efterårets MOK på skift skrive om sprog.

Sprog er mange ting og alligevel tænker vi sjældent over det. Vi bruger det sprog vi har lært og som vi har gjort til vores eget. At have et sprog og evnen til at udtrykke sig er måske noget af det mest betydningsfulde for vores art.

Dyr kan også kommunikere, men det menneskelige sprog er efter alt at dømme meget mere avanceret og varieret end alle andre dyrs. Vores sprog er - i modsætning til andre dyrs - et symbolsk sprog. Dermed mener jeg blot, at vi bruger ord – lyde og skrifttegn – der dels ikke ligner det de udtrykker og dels at sprog følger en særlig orden eller et særligt system. Vi har f.eks. navneord, udsagnsord og tillægsord, hvilket ingen dyr har.

Sprog er altså noget meget særligt, men det har også mange forskellige former. Der er - som de nye studerende nu skal lære – fagsprog.: lægelatin – ikke blot manus og caput, men også medulla oblongata, cerebellum, glandulla lacrimalis og vagina.

Ja, det sidste kendte du jo nok i forvejen. Kønsdelenes betegnelser er ofte velkendte og mangfoldige. Kært barn har mange navne, siger man jo. Men det er vigtigt at vide, hvornår man skal bruge de forskellige betegnelser.

Sproget har således mange former, og det skal vi se nærmere på i de kommende numre af MOK. Føljetonen vil efterfølgende være at finde her på bloggen.
Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Efterårsprogrammet er klar!

Annette har knoklet i døgndrift og programmet kan afsløres allerede nu.

Open publication - Free publishing - More gudstjeneste

Hemmeligheden eller kend dig selv

Det’ en hemmelighed (X)

Kend dig selv – sådan lyder et gammelt græsk ord. Det stod over Apollontemplet i byen Delfi det gamle Grækenland. En klog opfordring, men er den ikke overflødig? Kender vi ikke udmærket os selv? Mere end vi kender andre i hvert fald. Nogle gange kender vi måske os selv lidt for godt. Eller der er sider af os selv, vi ved om og ikke bryder os om.

Vejen til et sundt sind, går gennem integration af de forskellige sider i os selv. Vi må lære at acceptere de mere ubehagelige sider i os, netop for at de ikke skal tage magten fra os. Men selv om det lykkes, så tror jeg ikke vi kan kende os selv fuldstændigt.

Der foregår en række ting i os selv, som vi ikke kender til. Videnskaben – bl.a. lægevidenskaben – forsøger at finde ud af disse hemmeligheder, for at kunne helbrede sygdomme. Om vi nogensinde får åbenbaret alle kroppens hemmeligheder er et godt spørgsmål, jeg tvivler på at vi kommer til at forstå hjernen til bunds. Og jeg er sådan set også en smule skræmt over konsekvenserne, hvis vi kunne.

Jeg tvivler på at vi ville kunne administrere en fuld kontrol over vores sind. Selvom det netop var ens sind man efter det græske visdomsord burde kende. Selverkendelse er en god ting, men total selverkendelse formentlig en illusion og i hvert fald ikke ønskelig. At det er en illusion kunne begrundes med, at vi ikke er statiske væsner. Vi forandrer os i samspil med omgivelser og historie. Derfor kan man ikke kende sig selv fuldstændigt før man kender hele sin historie. Og hvad det man betyder for andre? Hører det med? Er jeg kun det jeg betyder for mig selv?

Kristeligt set er dette udtryk for synd: at være sig selv nok. At være lukket inde i sig selv. Sandheden om os selv er at vi er mere end os selv. Fuldstændige bliver vi i kærligheden. Der overskrider vi os selv og der bliver vi os selv. Men selv i den fuldkomne kærlighed er der et mysterium.

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Pinsehemmelighed

Det' en hemmelighed IX

Forårets føljeton om hemmeligheder er ved at rinde ud. Eksamenstiden nærmer sig.

På falderebet vil jeg afsløre en hemmelighed; sig det endelig ikke til andre… Jeg har hørt, hviske, hviske, at der er lovet fri bar til studenterpræstens pinsefrokost, tys, tys, fredag den 21. maj kl. 13, hvis StudenterMenigheden den dag, tiske, tiske, er nået op på 150 venner på Facebook. I dag er der 130. Det er altså top-secret…

Frokosten koster kun kr. 50, så det kunne blive indledningen til en god og billig pinsebimmelim… Man skal melde sig til frokosten på lotz@adm.ku.dk eller på Facebook senest den 18. maj, og du kan læse mere om frokosten på Facebook.

Venlig hilsen

Lise Lotz, akademisk medarbejder