"Fahrenheit 451" - Om bogen og filmen. Ved Christopher Arzrouni.

Føljeton: Dystopier VII

Gæsteindlæg (Part I): Om bogen og filmen

Christopher Arzrouni

- af skribent, debattør og selvudnævnt liberal ballademager ChristopherArzrouni. Oplægget blev holdt som indledning til visningen af filmen ”Fahrenheit 451” i Cinemateket den 24. oktober 2013.

 

Fahrenheit 451: The-never-made-fire-truck af designer Harald Belker

Når en bog oversættes til film, er der mange ting, der går tabt. ”Fahrenheit 451” af Ray Bradbury er en fantastisk bog - og en noget mindre fantastisk film af Francois Truffaut.

Undskyld, jeg siger det. Så tager jeg jo noget af fornøjelsen ud af filmen. Men jeg synes, det er på sin plads.

*

Fahrenheit foregår i en fremtid, hvor bøger er blevet forbudt. I hvert fald i betydningen klassisk litteratur.

Fahrenheit 451: En læser går op i flammer sammen med sine bøger.

Valg har man stadig - selvom de fleste stemmer på den samme smukke præsident. Men i øvrigt befinder vi os i en totalitær stat, hvor myndighederne søger for, at borgerne er lykkelige. Eller rettere: At al ophidselse og ulykke bliver fortrængt.

I denne stat er brandmændene vigtige magtudøvere. De slukker ikke brande. De rydder til gengæld op i de samfundsnedbrydende skrifter, som visse dissidenter stadig læser og skjuler.

Vi får aldrig nogensinde at vide, om magthaverne er en klike af onde udbyttere - eller om de er drevet af de ædleste motiver. Og det er en af fortællingens styrker. 

Undertrykkelsen er der bare - den er allestedsnærværende - og den foregår i et samfund, der kan minde meget om vores eget.

*

Fahrenheit 451: Brandmændene rykker ud

Når I ser filmen, vil I måske studse over 1960’ernes bud på fremtidens æstetik. Den hypermoderne ”brandbil” har ganske almindelige hjul med kedelige fælge. De små hjems indretning minder mere om noget fra en episode af ”Rytteriet” end om egentlig science fiction.

Det mest futuristiske er billederne af den offentlige transport - der foregår per monorail. Ellers er det næsten for kitschet for min smag.

Fahrenheit 451: Endnu et bud på brandbilen - af tegneren Ralph Steadman  

Og det bliver ikke bedre af, at filmen foregår i fuldt dagslys. Bogen foregår i høj grad i mørke.

*

Der er dog også ting i filmen, som jeg selv satte pris på. 

Bemærk en lille detalje: Brandmandens kone Linda og den mystiske Clarisse spilles af samme skuespillerende (Julie Christie). Forfatteren, Ray Bradbury, brød sig ikke selv om den detalje. Men jeg synes, den siger noget om, hvordan vi mennesker har mange forskellige sider.

Ray Bradbury har fortalt, at han selv kan genfindes i adskillige af personerne i fortællingen. Han er til stede i Brandmanden Montag. Han er til stede i den snakkesalige pige Clarisse. Han er såmænd også til stede i brandinspektøren, kaptajn Beatty, der repræsenterer myndighederne. Alle sammen udspringer de af Bradburys fantasi - oplevelser - og mareridt i skøn forening.

Fahrenheit 451: Kaptajn Beatty

Bradbury har fortalt, hvordan han en aften var ude at gå en tur med en ven. De blev stoppet af en politimand, som spurgte: Hvad laver I? - Vi går, lød det næsvise svar. Og det førte til bogen ”The Pedestrian”. 

Senere var Bradbury ude at gå igen - og så ”mødte” han Clarisse. I hvert fald i sin fantasi.

Arzrouni Part II: Censurkritik eller kulturpessimisme? (uge 46)

Arzrouni Part III: Den vigtigste bog i bogen/filmen (uge 47)