Tid og evighed - Intro

Velkommen til et nyt semester! Særligt velkommen til de nye studerende.

Traditionen tro håber min faste medskribent, akademisk medarbejder Lise Lotz, og jeg selv at kunne adsprede og måske oplyse en opvakt læser. Vi har ikke lavet undersøgelser, men antager, at de fleste af vore læsere er opvakte. Men nok snik-snak, vi må til sagen.

Emnet for dette efterårs føljeton er et fænomen alle kender til og som man sjældent har nok af: TID. Det er svært at tale og skrive om tiden. Som kirkefaderen Augustin sagde allerede i år 398, ”Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig, så ved jeg hvad det er. Hvis jeg vil forklare det for den, der spørger, så ved jeg det ikke. ” ( Bekendelser, 11. bog , kap. 14).

For at forklare, hvad tid er, så har vi valgt at modstille det til begrebet evighed. Det er jo ofte lettere at forstå et begreb i forhold til dets modsætning. Men om det holder i denne sag, det vil tiden vise. Med begrebet evighed på banen får vi mulighed for at lave en teologisk vinkel, og det er jo vores hjemmebane.

Artiklen om "Tid" fra Wikipedia kørt igennem Wordle.

Der er mange vinkler på tidsbegrebet. Den psykologisk oplevede tid. Det er den, der kan gå langsomt, hvis man keder sig og hurtigt, hvis man er opslugt af noget. Tiden som varighed. Det er den vi måler med ure. Den hænger nok sammen med forandring og død. Den kosmologiske tid. I dag mener de fleste, at tiden begyndte med big bang for ca. 13,8 mia. år siden. Dette univers er altså ikke uendeligt, men har en begyndelse. Og den fysiske tid har således også en begyndelse.

Omvendt er der både religiøse og filosofiske skoler, der har set tiden som cyklisk, som et hjul. En uendelig gentagelse af det samme. Vi har årstider, som minder om gentagelsen.

Og så er der de mere nære former for tid, som kvalitetstid, spildtid, eksamenstid, tidsrøvere, prøvetid og tidslommer. Den måde vi taler om tid på, siger meget om vores forhold til tid. Men også om mange andre ting.

Vi oplever tid som forandring, forfald; men måske kommer der også noget til os med tiden. Sangeren og digteren Leonard Cohen har sagt de berømte ord: ”There is a crack in everything, that’s where the light gets in”. Det kunne bruges om tid og evighed. Nu er tiden gået.

Brug tiden klogt indtil næste uge, hvor vi atter vil være at læse i dette organ.

Nicolai Halvorsen Studenterpræst