Paulus Homo - Det ny Testamente og homoseksualitet

Biblen for begyndere – en føljeton XI

I den forgangne uge har kirke- og ligestillingsministeren fremsat et forslag om at det skal være muligt for bøsser og lesbiske at blive gift i kirken og kalde sig ægtefolk.  Det skal han herfra ikke have utak for. Det er på tide vi får barberet den ged.  Debatten er dog stadig glødende, meningerne er delte og der argumenteres bl.a. ud fra Biblen. 

Som det måske er fremgået af tidligere klummer hører jeg ikke til dem, der mener at Biblen uden videre kan bruges som rettesnor for vore handlinger, vores moral eller livsførelse.  Man kan ikke argumentere med Biblen som sådan, for der er altid tale om en fortolkning.  Selv hos dem, der kalder sig bibeltro. 

Det er også hos dem, man ofte finder skriftstedsargumenter.  Ofte bliver apostlen Paulus hentet frem. De steder han udtaler sig om homoseksualitet er det negativt: Rom.1,26-27, 1. Kor. 6,9 og 1. Tim. 1,10. (Lyder det græsk, så læs Lise’s indlæg fra sidste uge omforkortelser).  

Ingen tvivl om at Paulus var imod homoseksualitet, selvom ingen af eksemplerne nævner lesbiske forhold. I de to sidste eksempler opregner Paulus folk, der er uretfærdige og derfor ikke skal arve Guds rige og herunder kommer så ”mænd der ligger med mænd” sammen med bl.a. drabsmænd, løgnere, griske mennesker, afgudsdyrkere og drukkenbolte.    

Paulus

Paulus var altså imod rigtig mange ting. Han mente også at kvinder skulle tie i forsamlinger, underordne sig deres mænd og have tildækket hoved, når hun bad eller talte profetisk (1. Kor. 11,4-5 og 1. Kor 14,34). 

I øvrigt mente Paulus, at det var bedst at være helt afholdende som ham selv, men kan man ikke dette så er det bedre at gifte sig ”for at undgå utugt” ( 1. Kor 7, 1ff).  Det afgørende er at man er vendt mod Gud.  For Paulus er der tale om hans egen mening og hans moralopfattelse afspejler på mange måder hans samtids.  Den behøver vi ikke overtage, for kristendommen står og falder ikke med det. 

Som en anden klog teolog har sagt, så kan Paulus tale om homoseksualitet uden videre fjernes uden at hans teologi ændrer sig. (Thomas Reinholdt Rasmussen, Skriften, kirken og homoseksualitet, Kristeligt Dagblad, 10. feb. 2011.)

Ganske interessant er det også, at Jesus i evangelierne ikke nævner homoseksualitet. Men der er mange eksempler på at han rækker ud efter de udstødte og dem de andre ikke vil være sammen med. Han opløser sociale og moralske skel.  Meget ofte i konfrontation med almindelig borgerlig moral.  Sammenfattende må man sige, at Kristus vil inkludere det udstødte og fortabte.  Derfor synes jeg det giver god mening også at inkludere de homoseksuelle.  

Nu handler meget af den aktuelle diskussion om, hvad et ægteskab er – i kristen forstand. Det har jeg ikke været inde på.  Men et er ikke svært at finde litteratur, eller anden information om emnet. Og hvis du vil høre min mening, så er du velkommen til at komme forbi kontoret. 

Venlig hilsen

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Kapitler og vers - en kode for fanatikere eller et praktisk værktøj?

Biblen for begyndere – en føljeton X

1. Kor. 5,14; 5. Mos. 31,16-31. WTF? Dagens afsnit handler om at slå op i Biblen. For mange er det kendt stof. For mange er det et helt nyt sted på landkortet. Du springer bare over, hvis du synes, at der bliver talt ned til dig… Det er under alle omstændigheder praktisk at kende systemet, når man i forskellige sammenhænge møder henvisninger til bibelske tekster.

Kend din Bibel - og le eller græd...

Biblen er som tidligere antydet en stor bog med mange sider, mange typer af tekster og mange afsnit, som man kan have lyst til at dele med andre. Biblen findes også i rigtig mange forskellige udgaver og oversættelser, men selve teksten er nogenlunde den samme i alle udgivelser.

Derfor er der opfundet et smart kodesystem, som gør det nemt at henvise til et bestemt sted i Biblen, uafhængigt af papirstørrelser og sprog.

Kodesproget kan se mystisk ud, men i virkeligheden er det temmelig simpelt.

Bog: hver del-bog i Biblen har sit eget unikke navn, som har sin egen unikke forkortelse. Nogle bøger findes der to eller flere af, men de er så individuelt nummererede. Matthæusevangeliget hedder Matt., Paulus' 2. brev til Korintherne hedder 2. Kor., Johannes' Åbenbaring hedder Åb. - og sådan er det hele vejen igennem. Forkortelserne er indlysende, især hvis man kender navnene på de bibelske bøger (som kan findes som indholdsfortegnelse i enhver Bibel.)

Kapitel: De fleste bøger i Bibelen er så lange, at de er delt op i kapitler. Disse kapitler er nummereret. Det første tal efter forkortelsen af bogens navn henviser til kapitelnummeret.

Vers: Kapitlerne er igen opdelt i vers, som kan være kortere eller længere. Versene er også nummereret. I hvert kapitel begyndes forfra fra 1. Tallet efter kommaet giver nummeret på det første vers, som man vil henvise til. Hvis der er tale om flere vers i henvisningen nævnes slutversets nummer også.

Så simpelt. Så praktisk.

Dette billede havde måske egentlig været forklaring alt nok.

Venlig hilsen
Lise Lotz , akademisk medarbejder

P.S. Her er et par gode henvisninger, som det er godt at kunne, hvis du vil være lidt fanatikeragtig i en snæver vending:

Matt. 7,12: Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Mark. 14,38: Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.

1. Kor. 13,4-7: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Biblen. Det store epos

Biblen for begyndere – en føljeton IX

Som lovet for 14 dage siden vil jeg nu udfolde, hvordan Biblen kan læses som et stort epos. En dramatisk beretning med en begyndelse en midte og en slutning. Meget kort sagt handler det om Guds forhold til mennesket. Ikke først det enkelte menneske, men slægten.

Det begynder med skabelsen som er god, men Adam og Eva som i sig har hele den kommende slægt, ødelægger freden ved syndefaldet. Døden kommer ind i verden og forholdet mellem Gud og mennesker bliver brudt, ligesom også mennesket selv bliver brudt. Fremmedgjort og uden ro.

Så bliver Abraham stamfader til alle slægter. Hele GT handler om hvordan Gud laver en pagt, først med Abraham og siden fornyer den med Moses, hvor den dog er indskrænket til Israels folk, som er efterkommerne af Patriarken Jakob, Abrahams barnebarn.

Denne pagt eller aftale går ud på, at Gud vil gøre folket stort og mægtigt, mod at de holder sig til ham og gør hvad han siger. Det går hele tiden galt, selvom det tilsyneladende også går fremad. Jerusalem bliver en stor by og kong David bygger et tempel dér. Men det ender med krig, som tabes til Babylonierne og hele folket føres i fangenskab til Babylon – det nuværende Irak.

Fra The Pangea Blog

Men de kommer tilbage, dog kun for at føre krige igen. Aldrig bliver der fred og det ender med at landet besættes af romerne. Men profeter som Esajas havde sagt, at der vil komme fred, en konge ville komme, en frelser. Derfor ventede man en konge – en salvet, ”Messias” hedder det på hebræisk og på græsk ”Kristus”. Det står dog ikke helt så tydeligt i GT.

Men ifølge de kristne, så kom omslaget med Jesus. Han var den ventede frelser, Messias eller Kristus, men i stedet for at være almindelig heltekonge som smed romerne ud med superkræfter, så gik han bare rundt og prædikede og helbredte.

Han tolkede loven anderledes, som en vej til kærlighed og ikke som en forhindring. Han kaldte Gud for sin far og sagde, at han var et med Gud. Han var Guds søn eller Gud selv. Han var kommet for at frelse det fortabte.

Det gjorde han ved at leve uden synd, ved at gøre det som Adam ikke kunne. I stedet for at falde, så blev han fældet af de mennesker, der blev bange for ham og frygtede ham. Han døde uden skyld. Men netop derfor kunne døden ikke holde på ham. Efter tre dage opstod han fra de døde.

Og nu begyndte hans tilhængere endelig at fatte, hvad den egentlige mening var. Så forsvandt han – efter sigende op i himlen til sin far. Men i stedet kom ånden – Helligånden – og gennem disciplene som fik ånden blev kirken til. Freden var sådan set allerede kommet, den indre fred eller troens fred. Men verden var stadig også syndens verden.

Lillian Smith

Derfor lever vi stadig i spænding mellem troens fred og den fremmedgørelse som viser sig ved frygt og vold. Men Biblen har forudgrebet slutningen i det sidste skrift. Johannes åbenbaring er en vision, hvor den endelige kamp mellem Gud og synden eller ondskaben finder sted og alt ender godt.

Biblen er således en fortælling om skabelse, fald og ny frelse. Men det er også en dobbelt historie, der i sig rummer fortid, nutid og fremtid.

Kærlig hilsen
Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Biblen. Hvordan finder jeg rundt? NT

Biblen for begyndere – en føljeton VIII

For 14 dage siden skrev jeg om Det gamle Testamente, GT; i denne uge giver jeg en kort intro til Det nye Testamente, NT. NT er for alvor de kristnes grundbog. Heri fortælles – på mangfoldig vis – om Jesus, tømrersønnen med den bemærkelsesværdige skæbne.

Ligesom GT består af skrifter af forskellig art, er også NT en samling af mange genrer. Nogle pæne, beskrivende og temmelig lige ud af landevejen; andre er opmuntrende eller formanende breve til nye menigheder og atter andre – bare et enkelt – er et religiøst syretrip af de helt vilde.

Evangelierne - læst af Wordle

Først har vi de fire evangelier skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Evangelium betyder gode nyheder. Før NT blev skrevet brugte man begrebet, når fx en militær sejr skulle meddeles. Med NT og de fire beskrivelser af Jesu liv blev betegnelsen evangelium en ny genre.

Som Nicolai udfoldede i sidste uge, er det dog vigtigt at huske på, at Biblen – herunder NT - IKKE er skrevet af veluddannede, velinformerede kritiske journalister eller historikere, der har objektivitet som ledestjerne. Teksterne er skrevet med et bestemt syn på de begivenheder, som de beskriver. Den troendes syn. Derfor er de fire evangelier ikke enslydende. Derfor gik han på vandet. Derfor kunne to brød og fem fisk mætte folkeskarer. Derfor kan man ikke læse NT på samme måde som man læser avisen eller en historiebog.

Nu skal det retfærdigvis nævnes, at der er MANGE kristne rundt om i verden, som IKKE foretager denne skelnen. De læser både GT og NT som bogstaveligt sande tekster; altså som beretninger, der skal tages direkte for pålydende. Det skaber store konflikter med de erfaringer, som videnskaben og vi selv gør os hele tiden.

NT består ud over evangelierne, der handler om Jesus af den bog, som vi kalder ”Apostlenes Gerninger”, som handler om disciplenes, efterfølgernes, gøren og laden i tiden efter henrettelsen af Jesus.

Et praktisk tidsdiagram. Gospels=Evangelierne; Acts=Apostlenes Gerninger

Derudover fylder breve skrevet af den siden så kendte Paulus en hel del. Han var en tidligere teltmager, som var stærkt kritisk over for den nye Jesusbevægelse, men som pludselig blev omvendt. Han blev en overordentligt flittig missionær og skribent, der har betydet alverden for formuleringen af hvordan Jesus’ budskab skulle forstås. Dog uden at være så entydig, at al diskussion er forstummet…

Den sidste og mærkeligste tekst i NT er Johannes’ Åbenbaring

St. John's Apocalypse fra dorianx

Hvis du synes at Bibelen og NT mangler action og saftigt billedsprog, så prøv at læse her. Her møder vi dødsryttere og slagtede martyrer. Her er syvhovedede uhyrer og en babylonsk hore. Her er jordskælv og et lam, der skal giftes. En by af guld og en mærkelig låst bog.

God læselyst!

Venlig hilsen
Lise Lotz, akademisk medarbejder

LÆNGSEL I NATTEN: Ulla Henningsen lægger stemme og krop til Edith Södergrans digte.

Musik, poesi og ord om længslens drømme og håb, uro og begær fylder det tusmørke kirkerum

Livet rummer mange slags længsler…

Længsel efter kærlighed og mening, efter forandringen eller ro. Længslen efter det uendelige – en religiøs længsel som har med vores tydning af mening og livsforståelse at gøre.

”Jeg længes mod landet som ikke er,
for alting som er, er jeg træt af at begære…”

Edith Södergran (1892-1923), der er en af de mest anerkendte og læste digtere i det 20. århundredes nordiske poesi, skrev digtet kort før sin død som 31-årig. Hendes digtning er præget af inderlig længsel samt et modsætningsfyldt forhold til det religiøse, hvilket litteraturforsker Benedicte F. Rostbøll vil udfolde i løbet af aftenen.

Undervejs fyldes kirkerummet med smukke toner fra Bachs Lieder og Ave verum corpus af W. A. Mozart.

Der vil være mulighed for en forfriskning.

GRATIS ADGANG

ONSDAG DEN 16. NOVEMBER KL. 20

I SCT. THOMAS KIRKE, ROLIGHEDSVEJ 16, 1958 FREDERIKSBERG

Medvirkende:
Skuespiller Ulla Henningsen
Litteraturforsker og anmelder Benedicte F. Rostbøll
Sopran Ellen Kristiansen, solist og sanger i Radiokoret
Cellist Live Johannes
Studenterpræsten på Frederiksberg Charlotte Cappi Grunnet