Afsnit VI – Tre (part II)

Føljeton: Bibelske nøgletal – Religionen og tallene

en, to, tre …

Som Lise skrev i sidste afsnit, så ligger det nu til mig at fortælle om det særlige kristne 3 tal, nemlig treenigheden. Det mærkværdige udsagn, at Gud selv er både tre og en.

Mange undrer sig sikkert over hvorfor man dog skulle komplicere en sag på den måde. Ville det ikke være meget nemmere blot at have en Gud, der var en og identisk med sig selv, hel og udelelig osv. Og jo, måske virker det nemmere for os, men ser man historisk på det, så er treenigheden ikke en del af problemet, men løsningen på en række problemer.

Kristendommen er jo særlig ved at den hævder at mennesket Jesus er Gud søn og dermed selv Gud. Alligevel taler Jesus selv om Gud, som sin far i himlen. Og i Det ny Testamente berettes også om, hvordan Guds ånd kommer over disciplene i det, der senere skulle blive kendt som pinsen (den hedder pentecost på engelsk, men det er i virkeligheden græsk og betyder ”halvtredsindstyvende” nemlig dag efter påske).

På denne måde har man allerede både Gud som fader, søn og Helligånd, hvilket også hurtigt bliver en formelagtig måde at benævne Gud på. Senere da den kristen kirke vokser, bliver det nødvendigt at koble de bibelske tanker og forestillinger om Gud med den græske filosofi. Det er ikke nemt.

At tale om Gud som menneske er for det første helt håbløst, da Gud må være evig og udelelig og uforgængelig. Og der opstår en række teologier hvor man nedtoner eller helt afviser at Jesus skulle være Gud. En af de mest indflydelsesrige var arianismen (opkaldt efter biskop Arius 256-336), der netop hævdede at sønnen var skabt af faderen og dermed ikke besiddende et evigt endsige guddommeligt væsen. Arius lære blev fordømt på kirkemødet i Nikæa i 325, hvor man også vedtog den nikænske trosbekendelse, der netop stadfæster at ”Sønnen er født ikke skabt, af samme væsen som Faderen”. Men hvad betyder alt dette og hvorfor er det vigtigt?

Ja, det kan man læse mere om på vores blog – eller man komme forbi præsten og spørge eller satse på at det kommer for en dag i en senere klumme.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst