Afsnit III – Griskhed

Føljeton: Livet. En ligning, der ikke går op.

Er det sjovt at være grisk?



Jeg husker en gang en, der sagde, at mange missionsfolk talte om synden, som om det var noget sjovt. For dem der har set og husker Lars v. Triers film ”Breaking the Waves” passer det ret godt på den skildring af befolkningen i den lille skotske by, hvor Bess bor. De gamle mænd, der er imod musik og sex udstråler alt andet end munterhed. Det dydige liv efter Guds bud er ikke morsomt.

Det er selvfølgelig en misforståelse. Selvom det også må siges, at ikke alle missionsfolk er sådan. Men min pointe er at synden er alt andet end sjov.

Måske kan der være letsindighed forbundet med synd, men der kan også være forglemmelse eller stædighed. For lidt viljestyrke kan føre til synd og for meget viljestyrke kan føre til synd.

Dagens dødssynd er griskhed (latin: Avaritia). Den hører med blandt de tilsyneladende sjove. På den anden side må man overveje, hvor sjovt det er at rage til sig på andres bekostning. De fleste kan se, at griskhed er et udtryk for en indre tomhed, en længsel mod en sand fylde, som er blevet perverteret.

Griskheden er meget aktuel. Finanskrisen har afsløret næsten hele den finansielle sektor som griske. Som flere har bemærket ligger det muligvis indbygget i kapitalismen, der fremmer spekulation og akkumulering af profit.

Kapitalismen bunder i en forståelse af menneskets egocentrisme som en samfundsordnende kraft. Men hvis man forstår griskhed som udtryk for et fokus på mine egocentriske behovs opfyldelse, så er griskhed i dag en dyd. Stort set hele samfundet er indrettet på, at vi tænker på hvad der er godt for os. Det gælder ikke kun, hvor der er flest penge. Vi vil bruge andre ord om det end griskhed f.eks. nytte. Det er den tankegang, der ligger bag udtryk som ”hvad skal jeg bruge det til”. Problemet her er for mig at se, at man faktisk også bliver nødt til at tænke på helheden. Ikke blot på mig, men på os.

Læs mere om griskhed af tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt på følgende link: http://www.berlingske.dk/article/20070725/dineord/107250894

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Tilbud fra Studenterpræsten – uge 9, 2009

Som du måske har opdaget har de tre studenterpræster på Københavns Universitet knyttet deres arbejde tættere sammen. Vi vil derfor i højere grad end tidligere minde om de tilbud, der er tilgængelige i andre hjørner af universitetet end lige de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter, som Nicolai har som sit primære arbejdsområde.

Studiekredsen om kristendom i rockmusikken begyndte i sidste uge. Der bliver lyttet til musik af bl.a. Nick Cave, Love Shop, Leonard Cohen og Bob Dylan, og deltagerne indbydes til også at bidrage med musikeksempler. Nicolai Halvorsen understreger: Det er ikke intentionen at gøre rockmusikken kirkelig, ligesom vi ikke er interesseret i erklæret religiøs musik. Vi vil spille noget af den musik som vi selv holder af. Studiekredsen afholdes i samarbejde med studenterpræsten i Indre By, Stefan Lamhauge Hansen. Der er stadig plads til flere deltagere.

I den lidt mere letbenede, men stadig musikalske, afdeling er sangeftermiddagen på fredag den 27. februar. Der vil blive sunget sange – og salmer! – som har haft deres storhedstid i radioprogrammet Giro 413. Kom og skrål med!

Hvis du savner lidt mere basal indsigt i kristendommen er der mulighed for at hægte sig på studiekredsen ”Om kristendommen” ved studenterpræst Birgitte Kvist Poulsen fra KUA.

Find detaljerne om arrangementerne i semesterprogrammet på den nye hjemmeside: http://studenterpraesterne.ku.dk

Følg desuden med på studenterpræstens blog http://ku-praest.blogspot.com . Her kan du læse føljetonindlæggene – også fra tidligere semestre.

Venlig hilsen

Lise Lotz og Nicolai Halvorsen

Afsnit II – Hovmod

Fraktal ko

Livet. En ligning, der ikke går op.
(Indlæg i MOK uge 8, 2009)

I sidste uge indledte Nicolai vores semesterføljeton om ”Livet. En ligning, der ikke går op” med nogle generelle betragtninger om synd. Jeg vil supplere med et par af mine tanker om synd.

Når jeg tænker på synd, tænker jeg tit på de ti bud. Jeg tænker på, at jeg for år tilbage var overbevist om, at kristendommen umuligt kunne være noget for mig, for jeg kunne jo ikke overholde de ti simple regler, der i sin tid blev hugget i to stentavler. Jeg tænkte, at definitionen på en god kristen måtte være en person som enten overholdt de ti bud – eller i det mindste anstrengte sig rigtig meget for at gøre det. Altså ikke ligefrem mig. De tanker er med tiden blevet nuanceret en del.

Det er gået op for mig, at der jo er INGEN, der kan overholde de ti bud! Der er INGEN, der ikke – i det mindste i tanken – har tænkt en ikke-så-respektfuld tanke om sine forældre. INGEN, der ikke i en snæver vending har ladet en lille hvid eller gråmeleret løgn slippe ud mellem læberne. INGEN, der ikke i et svagt øjeblik har misundt andre for deres ejendele og ønsket, at man selv ejede lige præcis DET glansbillede eller DE supersmarte bukser.

Det er gået op for mig, at pointen med de ti bud måske ikke så meget er, at vi med vold og magt SKAL overholde buddene til punkt og prikke fra fødsel til død – selvom vi selvfølgelig meget gerne må gøre en indsats og prøve! Pointen er snarere at vi skal indse, at det er umuligt. Vi er ikke ufejlbarlige. Vi kan ikke altid gøre det rigtige. Vi har ikke total kontrol over vores tanker og handlinger. Vores livs ligning går simpelthen ikke op. Og det er OK!

Vores ”uperfekthed” – som vi kan vælge at kalde synden - er, som Nicolai skrev i sidste uge, et vilkår. Synden er altså ikke den enkelte uperfekte handling, men selve grundlaget – på godt og ondt - for det at være menneske: vi er ikke perfekte. Vi er ikke guder.

Hovmodet, som jo er dagens udvalgte dødssynd, kan derfor forklares som selve den dræbende tanke, der kan snige sig ind på os: at vi KAN og BØR være perfekte; at vi KAN og BØR gøre det rigtige; at vi KAN og BØR have kontrol.

Fraktal blomkål (romanesco)

Som nævnt tidligere betyder det at have øje for hovmodet jo ikke nødvendigvis, at vi så bare skal lade stå til og holde op med at tænke os om og så ellers bare stjæle, lyve og hore derudaf. Nej, det betyder vel, at vi netop skal tænke sig om og lægge mærke til, når vi - igen – har kvajet os og indse, at det er prisen for at være et menneske. Der vil altid være en lille ”skønhedsfejl”.

Somme tider tænker jeg på vores anstrengelser for at forbedre os som et matematisk billede; en grafisk afbildning af et forhold (fx 1 - ½ - 1/3 – ¼ - 1/5 – 1/6 – 1/7 osv.) som nærmer sig 0, men aldrig når helt derhen. Vi kan – og skal - gøre det bedre og bedre, men vi når aldrig til 0 - det menneskeligt perfekte. Vi er hovmodige, når vi tror, at vi kan nå slutmålet.

Fraktal kunst

Lise Lotz, akademisk medarbejder

Hjemmesiden er kørende!

Vores nye hjemmeside er nu i luften!

Der er stadig ting der skal rettes (fx. overskriften - det er nu en FÆLLES hjemmeside for alle tre præster på KU, men det styres centralt og bliver fixet, når det bliver fixet), tilføjes, oprettes, arkiveres, organiseres, men det er jo bl.a det, som fremtiden skal bruges til.

Til gengæld ligger Jesper Høgenhavens prædiken fra semesterets åbningsgudstjeneste i fredags den 6. februar allerede klar til dem, som ikke kunne være med i Trinitatis Kirke.

Læg mærke til muligheden for at tilmelde sig en sms-service. Det er noget helt nyt, og ikke totalt indarbejdet, men vi satser på at bruge mobil kommunikation fremover - som et supplement til alt det andet.

God fornøjelse!

Lise Lotz

Akademisk medarbejder for studenterpræsterne/studentermenighedén på KU

Afsnit I - Hovmod

Livet. En ligning, der ikke går op.

I dette forår skal vores skriverier handle om noget så opmuntrende som synd. Vi har valgt at lade den gamle katolske forestilling om de syv dødssynder være styrende. For mange er den kristne tale om synd og synder umoderne, ja hvis ikke helt kvalmende, så dog et udtryk for dårlig smag.

Men det beror alt sammen på en misforståelse, som medier og folkevid vedligeholder.
Synd handler nemlig ikke først og fremmest om hvad vi gør. Synd er et mere omfattende begreb, der i den kristne tænkning omfatter hele menneskeheden. Det er en tilstand mere end en handling. Som der står i hos apostlen Paulus så har skriften ”indesluttet alt under synd”. Synden er altså et vilkår. Det er ikke noget man kan vælge fra eller til. Måske kan man udtrykke det i erfaringen af, at livet sander til, der er altid noget som ikke bliver som det skulle trods de bedste intentioner.

Og så har synd alligevel også med valg at gøre. Der er jo visse handlinger og tilbøjeligheder, som vi ikke bryder os om. I forbindelse med den nuværende økonomiske krise tales der meget om grådighed – og det er netop en af de gamle dødssynder, som vi vil vende tilbage til. Nu synes jeg ikke det først og fremmest er vigtigt at holde dom over andre, men igennem dødssynderne kommer man til at overveje nogle meget væsentlige menneskelige tilbøjeligheder og erfaringer, som de fleste kender til.

I dag skal det handle om Hovmod (latin: superbia) er den første og den største dødssynd. I grunden er hovmodet forestillingen om ikke at have brug for Gud. Det at ville være sin egen herre. Derfor indeholder hovmodet på en måde alle andre synder i sig. Man skal lægge mærke til, at hovmod er en åndelig synd, det er mere noget vi selv vil end det er en drift. Når der tales om synd i dag, er det mest i forbindelse med mad og - i nogle kredse - sex.

Hovmod har derimod ikke meget at gøre med lyst. Andres hovmod er bestemt ikke lystigt og spørgsmålet er om det er sjovt for den hovmodige selv. Det fører væk fra fællesskabet, fordi det ignorerer den sårbarhed vi er fælles om. Nu er min kære læser selvfølgelig ikke hovmodig, men vi akademikere skal alligevel passe på.

Nicolai Halvorsen, studenterpræst

Andre ligninger GÅR op...

Nyt år, nyt semester, nye tider

Velkommen til et nyt år og et nyt semester!

(Indlæg i MOK, uge 6, 2009)

Studenterpræsten er - som i det gamle år og det gamle semester - klar til at tage fat hvad enten det drejer sig om at være part i en personlig samtale, at stå for undervisning og studiekreds, at forestå gudstjenester, at skrive føljeton, eller simpelthen at være til stede.

Så på mange måder ligner tingene sig selv, som de har set ud i de snart ti år som Nicolai har været studenterpræst på de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter. Bag kulisserne er visse ting dog ændret.

De tre præster på universitetet har indledt et tættere samarbejde, og det betyder bl.a. at de tidligere tre akademiske medarbejdere er blevet til to. De to er til gengæld er rykket fysisk tættere sammen for bedre at kunne løse de opgaver, der nu engang skal løses. Det nye sekretariat har - indtil videre - adresse på KUA, og kontoret på Panum er derfor nu præstens helt alene.

En anden ændring, som gerne skulle være i luften, når disse linjer læses, er vores tilstedeværelse på nettet. De tre studenterpræster – og herunder studentermenighederne i Indre By og på KUA – har også fået fælles hjemmeside på adressen http://studenterpraesterne.ku.dk/. Her vil vores aktiviteter være beskrevet og efterhånden vil vores store arkiv med prædikener, billeder og andre gode sager blive flyttet over i det nye digitale miljø.

Her i det gamle miljø, MOK, vil vi i de kommende uger frem mod sommerferien kaste os ud i endnu en føljeton. I dette semester bliver overskriften: ”Livet: en ligning, der ikke går op.” For at give føljetonen struktur – og måske lidt saft, kraft og kulør – vil vi organisere afsnittene efter de syv dødssynder… Nicolai lægger ud i næste uge.

I næste uge udkommer forhåbentlig også det nye fælles trykte program. Heri vil du kunne orientere dig om den samlede vifte af tilbud fra studenterpræsterne. Programmet vil også være at finde som download på den nye hjemmeside.

Rigtig god fornøjelse med studierne – og med studenterpræsternes mange tilbud.

Venlig hilsen

Lise Lotz og Nicolai Halvorsen