Føljeton IV - Enkelhed og kompleksitet - i labyrinten

Labyrinter er indviklede og superenkle på samme tid. Og man kan gå i dem!

I sommer deltog jeg i en international konference for studenterpræster og andre ”religious professionals”, og i en workshop fik jeg chancen for at gå i en labyrint. Det skal lige nævnes, at man på engelsk skelner mellem en maze, som man kan blive væk i og en labyrint, som kun har én vej til midten og ofte den samme vej ud. Her taler vi om den sidste slags; den ægte labyrint.

I aulaen på et topmoderne universitet i Tampere, Finland blev et særligt bemalet lærred på ca. 10 x 10 meter rullet ud; en forkølet ghettoblaster spillede noget stemningsfuld musik, en dygtig vejleder - Di Williams fra Universitetet i Edinburgh - forklarede ganske kort, hvad det hele gik ud på og - vips! - var der skabt et "rum" af ro og fordybelse. Lige udenfor kantinen. Til venstre for trappen. Til højre for det store auditorium.

Hvem skulle have troet, at det skulle blive en stor oplevelse? Ikke noget mysti-fystisk. Ikke noget åndeligt hokus-pokus. Bare en super-rar oplevelse af for en kort stund at have et enkelt formål: at gå. Ind til midten og ud igen.

Vejen var udstukket. Ingen beslutninger. Ingen prioriteringer. Ingen bekymringer. Bare gå i mit eget stilfærdige tempo. Tømme hjernen for al dens rod. Følge gangenes snoninger til højre og venstre i en sikker forvisning om, at jeg nok skulle nå frem til målet. Og efter en lille pause, da jeg nåede centrum, kunne jeg på samme måde gå ud igen.Labyrintens gange var tydelige.

Der var malet nogle sten- (eller kartoffel-!)lignende figurer, som skabte en fornemmelse af fasthed og tryghed omkring ruten. Og samtidig var gangenes grænser ikke mere faste og bestemmende end at det naturligvis var den letteste ting i verden forsigtigt at træde til siden, når vi - for vi var flere, der gik - mødtes i de relativt smalle gange.

Sådan kan det at gå en bestemt rute – som man gør i en labyrint eller i større skala på en pilgrimsfærd – være en befriende oplevelse, og hvis du har fået lyst til at prøve på egen hånd kan jeg anbefale et besøg i Valbyparken. Her blev der i anledning af Kulturåret 1996 etableret en klassisk labyrint i sten, og den er et perfekt udflugtsmål i efterårsferien. Kontakt mig, hvis du vil høre nærmere!


Lise Lotz, akademisk medarbejder for studenterpræsten